dr.dk › krøniken › 1950erne › Radio & fjernsyn › Fjernsynet

 

TV på prøve - de indledende manøvrer til fjernsyn i Danmark

Otto Leisner var en ung mand, da han i 1948 var med til de allerførste forsøg med fjernsyn i Danmark. Det foregik i Tivoli i anledningen af et særligt besøg fra England. Nogle engelske tv-firmaer leverede teknikken, og sammen med mandskab fra Statsradiofonien blev der sendt prøveudsendelser fra fjernsynsudstillingen i Tivoli.
De varede 10 minutter og blev udsendt 400 gange til modtagere i Tivolis omegn.

I løbet af 1949 da radioteknikerne havde eksperimenteret videre med fjernsynsproduktionen, var det på tide at sende. Prøveudsendelserne var til ære for radiofabrikanterne, så de kunne begynde at bygge de fjernsyn, som befolkningen havde hørt så meget om, men endnu ikke kunne købe.

I 1950 holdt Statsradiofonien sin 25-års jubilæumsudstilling "Fortid - Nutid - Fremtid" i Forum, hvor radiofabrikkerne overraskede alle med deres nye fjernsynsmodeller. Danmark var klar til fjernsynet.

 
 
Bolignød
Sporvogne