I denne opgavesamling finder du en række arbejdsforslag til brug i grundskolen. Opgaverne er knyttet til den historiske del af sitet og fordeler sig på en række forskellige emner om Danmark i 1950'erne.
Opgaverne henvender sig primært til grundskolens historie- og danskundervisning, men vil også kunne bruges i samfundsfag og tværfaglige sammenhænge.
Du kan læse mere om opgavesamlingen i lærervejledningen.
Materialet i 1950'erne vil blive målrettet til brug i grundskolen.
Følg med på dr.dk/skole.
Underemne: Campingvogn

• Se alle klippene om campinglivet igennem. Lav en beskrivelse
af livet som campist.
• Hvorfor valgte flere og flere mennesker i 1950'erne campingferien?
• Spørg bedsteforældre eller andre familiemedlemmer om
de tog på camping i 1950'erne. Passer deres oplevelser med din
beskrivelse ud fra klippene?
• Kontakt eventuelt Dansk Camping Union eller camping.dk og spørg
fx om hvor mange campingpladser, der findes i Danmark i dag. Spørg
også om hvor mange overnatninger disse campingpladser tilsammen har
på en sæson.
Underemne: Charter

• Lav en sammenligning mellem ferierejserne i 50'erne
og de rejser du og din familie tager på.
• Beskriv forskelle og ligheder.
• Inddrag fx rejseformer som Interrail, storbyferie, vandrerferie osv.
• For yderligere information kan man prøve at kontakte Foreningen
af Rejsearrangører i Danmark (RID), Nyropsgade 41, 1602 København
V, Tlf.: 33488313 eller Danmarks Rejsebureau Forening (DRF), C/O Karin Aagesen,
Falkoner Allé 58 B, 2000 Frederiksberg, Tlf.: 35356611 www.travelassoc.dk
Underemne: Kolonihave

• Find ud af hvad der foregår i kolonihaverne. Kontakt kolonihaveportal.dk.
og spørg til udviklingen i kolonihavelivet siden 1950'erne.
• Undersøg samtidig hvor mange ugers ferie man har i Danmark
i dag. Sammenlign med 50'erne. Giv et bud på, hvorfor man ikke
bare kan forøge antallet af ferieuger. Undersøg hvem der har
kæmpet for, at mennesker i Danmark langsomt har fået mere og
mere ferie.
Underemne: Politik

• Se klippene om Hjemmeværnet. Find ud af hvilke opgaver Hjemmeværnet
varetager - både i freds- og krigstid.
• Endelig kan en diskussion om Hjemmeværnets fremtid være
interessant. Har vi i Danmark brug for Hjemmeværnet? Find evt. avisartikler,
hvor Hjemmeværnets rolle og fremtid analyseres. Artikler kan findes
på "InfoMedia" på SKODA (www.sdbs.dk).
Underemne: Idræt

• Se klippet "Fodboldsæsonen åbner". Der er en fejl i dette
klip - hvilken? Se det eventuelt igennem flere gange.
Der sker ind imellem fejl i historieskrivningen - enten fordi man husker
eller hører forkert, eller også fordi man bevidst vil fordreje
sandheden. Der er det vigtigt at være meget præcis.
• Se klippet "Fodboldklubben KB´s 75-års jubilæum".
KB var en af de to klubber, der fusionerede til FC København (FCK).
B 1903 var den anden klub.
• Lav en tidslinie over fodboldens udvikling gennem
tiderne. Skriv vigtige årstal og begivenheder på denne tidslinie.
Det kunne fx være de første klubber i Danmark og andre lande,
store mesterskaber, store personligheder som fx Pelé, Maradona osv.
Tidslinien kan enten laves på papir eller på computeren.
• I FAKTA-BOKSEN kan man læse noget om, hvor mange mænd
og kvinder, der i 1952 havde idræt som hovedinteresse og var medlemmer
af gymnastik- og idrætsforeninger.
• Lav en undersøgelse på din skole, hvor
du/I finder ud af, hvor mange børn og unge, der er medlemmer af en
idrætsforening.
• Lav en grafisk fremstilling af resultatet. Husk
at gøre rede for, hvor mange der i alt deltog i undersøgelsen.
Underemne: Læsestof

• Se klippet "Dagens Nyheder". Lav en kort analyse
af de virkemidler denne reklame benytter sig af. Hvordan er sammenhængen
mellem billedsiden og indtalingen?
Underemne: Idyllisering

• Se klippet "Lille-Pers fødselsdag". Lille-Per var den nok
mest kendte barnestjerne i 1950'erne. I dag er det endnu mere almindeligt,
at børn og unge bliver stjerner inden for skuespil, musik mm.
• Diskuter de problemer, der kan være forbundet
med at blive stjerne i en ung alder. Undersøg i denne forbindelse,
hvad der skete med Lille-Per, da han blev voksen.
Underemne: Idyllisering

• Se klippene om Morten Korch og læs FAKTA-BOKSENS oplysninger
om ham.
• Brug disse klip og oplysninger i forbindelse med læsningen
af en Morten Korch-tekst.
• Søg på det lokale eller regionale Amtscenter for Undervisning/Pædagogisk
Central. Prøv også at finde tekster af Morten Korch i diverse
antologier.
• Se om muligt også en Morten Korch-film - eller blot et uddrag
af en film.
• Lav en analyse af det univers, som opstilles i Morten
Korch-bøgerne og filmatiseringen af disse.
Hvordan er livet på landet?
Hvordan er personerne beskrevet?
Hvordan kan man se, hvilken tid handlingen foregår i?
Er det muligt at bruge berettermodellen (Hollywood-modellen) på en
Morten Korch-film?
Find ud af hvilke filmiske virkemidler, der er blevet brugt (fx lyssætning,
musik, klipning osv.)
Hvad er bøgernes/filmenes hovedtema/-budskab?
• Klik også ind på "Danske
Digtere" for at få mere at vide om Morten Korch.
Underemne: Seksuallivet

• Se klippet "Pornografidebatten" igennem. Hvordan er udviklingen på
sex-området gået fra 50'erne og frem til i dag? Undersøg
blandt andet hvornår pornoen blev givet fri. Hvad forstås ved
ordet "tabutryk" i denne sammenhæng? Og hvordan skal man tolke vendingen
"de svedige hænders tid"?
Underemne: Seksuallivet

• Se reklamefilmen "At være kvinde" Lav herefter en analyse
af den ud fra de følgende spørgsmål. Find eventuelt selv
på flere spørgsmål.
- Hvilket produkt reklameres der for?
- Hvordan forsøger man at sælge varen? Hvad opnås ved
at købe dette produkt?
- Hvilke ting ved det at være kvinde fremhæves som positive?
- Hvordan er kønsrollerne mellem mand og kvinde beskrevet?
- Hvorfor er der gentagne gange brugt blomster som effekt i denne reklame?
- Hvorfor er der en sekvens, hvor en mand og en kvinde rider af sted sammen?
- Hvordan er underlægningsmusikken?
- Læg mærke til forskellen i de to stemmer, der har indtalt denne
reklame. Hvad signalerer denne forskel i stemmeføring?
- Hvordan ville en reklame for et tilsvarende produkt se ud i dag?
Se filmen igennem flere gang, så alle detaljer kommer frem.
En fremlæggelse kan ske ved brug af videoprojektor, således at
hele klassen/holdet kan deltage. Spol evt. frem eller tilbage, hvis en sekvens
skal ses flere gange, fordi der fx er uenighed om tolkningen.
Underemne: Aborten

• Skriv ud fra alle klippene om abort, teksten og FAKTA-BOKSENS oplysninger.
Forestil dig, at du lever i 1950'erne og er blevet gravid. Skriv et
brev til enten dine forældre, manden, der har gjort dig gravid
eller det ufødte barn i din mave og forklar, hvorfor du vælger
den illegale abort som en løsning.
Underemne: Enlig
mor 
• Med udgangspunkt i klippet "Enlige mødre" undersøges
forholdene for enlige forsørgere. Klik ind på www.mhj1983.dk
og undersøg, hvad Mødrehjælpen står for.
Underemne: Kvindearbejde

• Hvordan er kvindernes status i samfundet i dag? Lav en sammenlignende
undersøgelse af udviklingen i kønsrollemønstret.
Se først klippet "Kvindernes arbejde" og find litteratur på
biblioteket, som omhandler kvinders position på arbejdsmarkedet. Brug
også FAKTA-BOKSENS informationer.
• Snak med forældre og bedsteforældre om, hvordan kvinders
rolle i samfundet har ændret sig gennem de seneste 50 år.
• Lav en præsentation (eksempelvis i Powerpoint), hvor scannede
billeder, grafer og tekst fortæller om denne problemstilling.
Underemne: Radiofamilien

• Det koster at lytte til radio og se fjernsyn. Licensen er en af måderne
at finansiere programmerne på. Reklamer er en anden måde. Men
der har altid været nogle, som af den ene eller anden grund undlader
at betale licens. I 50'erne kaldte man dem "plankeværkslyttere"
- i dag kaldes de "sortseere".
• Undersøg hvordan man egentlig opdriver sortseere. Klik ind
på http://www.dr.dk/licens/kontakt
og find ud af hvordan systemet fungerer. Her er det også muligt at
se, hvad licensen kostede og hvor mange der betalte licens i 1950'erne.
Underemne: På
programmet 
• Se klippene "Karl Bjarnhof og Erik Eriksen", "Gamle i fjernsynet.
Fra "Gamle Danmark" 6", "Underholdning for millioner" igennem.
• Hvordan var fjernsynet i 1950'erne sammenlignet med i dag?
Hvad har ændret sig?
• Snak om hvad ordet "monopol" betyder - og hvad det har betydet, at
DR´s monopol blev brudt, da TV2 begyndte at sende.
I en fremlæggelse kan man eventuelt vise et af ovennævnte klip
samt et klip fra et program lavet i dag. Derved bliver forskelle og ligheder
mere synlige.
Underemne: Kold
krig 
• Se klippet om Winston Churchills besøg i Danmark og lav derefter
en samlet beskrivelse af denne historiske person.
• Brug arbejdsspørgsmål som disse: Hvornår levede
Winston Churchill? Hvem var han? Hvorfor blev Winston Churchill modtaget
som en helt? Hvilken betydning har han haft for perioden omkring 2. verdenskrig
og derefter. Hvilke attributter (særlige genstande) og tegn var han
kendt for at benytte.
• Find gerne nogle vigtige citater, som Churchill har sagt. Gør
rede for den betydning de har haft for eftertiden. Søg i leksikon
under "Churchill, Winston" eller undersøg om biblioteket har bøger
om ham.
• Læg også mærke til lydsporet i indledningen - hvad
kan man sige om paukerne (trommerne) og det første musikstykke? Spørg
din lærer (evt. en musiklærer på skolen) eller om muligt
dine forældre eller bedsteforældre.
Produktet kan være en rapport, en multimediepræsentation eller
lignende.

• Se klippene om Korea-krigen og læs
de tilhørende tekster. Denne krig var det første sammenstød
i det man kalder Den kolde Krig. Lav en tidslinie med de
mest markante udslag af Den kolde Krig mellem øst og vest. Lad Korea-krigen
være den første markering på tidslinien. Og lad Berlin-murens
fald være afslutningen.
Til udarbejdelsen af tidslinien kan der søges efter bøger på
skole- og folkebiblioteket.

• Giv en forklaring på, hvordan atom-bomben
fungerer. Snak evt. med din fysiklærer og lån bøger på
biblioteket.
• Se klippene om atom- og brintbomben igennem. Skriv ud fra din nye
viden et essay om disse bomber og de problemstillinger,
der hører til dem.
Et essay er en kort skriftlig og personlig fremstilling af et emne, hvor
man gennem en undersøgelse forsøger at give sit bud på
en sag.
Underemne: Helbred

• Se klippet "Skolemaden jubilerer" og "Skolebespisning 1950". Beskriv
hvordan eleverne på Brønshøj skole og Nørrevold
skole får deres mad. Lav en sammenligning med din egen skole. Nævn
fordele og ulemper ved at alle elever får en madpakke fra et storkøkken.
Brug evt. også FAKTA-BOKSENS oplysninger.
• Prøv at lave et forslag til, hvordan bespisningen
på din skole kunne være, hvis du kunne bestemme. Naturligvis
skal der tages hensyn til, hvad man ved om sund kost. Giv nogle begrundelser
for hvorfor ordningen skal se ud, som du foreslår.
Underemne: Hos
doktoren 
• Se klippet "Er cigaretter farlige?" Hvad ved man i dag om sammenhængen
mellem cigaretter og lungekræft? Hvordan prøver man at påvirke
rygere i dag? Brug FAKTABOKSENS oplysninger i en undersøgelse af udviklingen
blandt rygere. Undersøg hvor mange der ryger i din klasse, på
din årgang eller evt. i hele udskolingsafdelingen. Prøv også
at lave en undersøgelse af, hvor mange forældre i din klasse,
der er rygere.
• Giv til sidst dit bud på, hvordan det vil gå med antallet
af rygere i fremtiden. Vil der blive flere eller færre rygere? Og hvorfor?
Underemne: Hos
doktoren 
• Se klippene "Lægekontrol af børnehavebørn i Aalborg,
1947", "Lægeundersøgelse på Nørrevold skole" og
"Sundhedsplejersken på besøg". Giv din vurdering
af, hvad sådanne undersøgelser af børn har betydet for
folkesundheden i Danmark. Sammenlign evt. med de undersøgelser du
selv har gennemgået fra vuggestue til børnehave og videre til
skolen. Er der noget, som har ændret sig siden 1950'erne? Spørg
dine forældre om det du ikke selv kan huske.
Underemne: Boligdrømme

• Se klippet "Besøg i eenfamiliehuset, 1956". Hvorfor er så
mange mennesker mødt op for at se dette hus? Hvilken betydning havde
det for samfundet, at så mange mennesker flyttede i eget hus?
(Se også klippene "Udstillingen "Eget hus", 1958" og "Husbyggeri på
rekordtid")
Underemne: Danish
Design 
• Danish Design dækker over en stor eksportsucces, især
hvad angår danske møbler. Lav en Powerpoint-præsentation,
hvor du præsenterer de allermest kendte dansk-designede møbler.
Af eksempler kan nævnes "Myren", "Svanen" og "Ægget" (Arne Jacobsen)
og "Stolen" (Hans-Jørgen Wegner). Brug eventuelt også designerne
Børge Mogensen, Poul Kjærholm og Kaare Klint.
Hvis du i din præsentation vil have et dias med nutidige danske møbeldesignere,
så søg efter Kasper Salto (www.kaspersalto.com).
I fremlæggelsen for resten af klassen skal der både fortælles
om det håndværksmæssige og det æstetiske - og om
det praktiske ved møblet. Kort sagt skal der fortælles om, hvorfor
det pågældende møbel er blevet så stor en succes.
Til arbejdet benyttes klippene "Danish Design går verden rundt", "Wegner-stolen"
og "Finn Juhls udstillinger". Se også efter brugbare klip i "Flere
klip". Læs den tilhørende tekst og brug Fakta-boksens oplysninger.
Supplerende litteratur om fx Arne Jacobsen kan findes på biblioteket
(skole- og folkebiblioteket).
Underemne: Selvforsyning

• Se klippet "Når man løfter i flok" igennem. Klippet
er uden lyd. Lav en indtaling til dette klip, hvor du både
fortæller, hvad der konkret sker og dine egne kommentarer til det,
der sker. Brug gerne de tekster, som er lagt ind i klippet.
• Det er også muligt at lave indtalingen som et lille dramastykke
med de replikker, som du tror personerne på klippet siger.
• Se klippet igennem flere gange for at få styr på historien.
Lav et manuskript på papir inden selve indtalingen laves.
• Indtal enten direkte på computeren eller på en båndoptager.
• Det skal fremgå, hvad moralen i dette klip er. Og hvorfor hedder
klippet "Når man løfter i flok"?
Politik
og profil 
• Vælg en af de otte danske politikere, som er angivet i venstre
side af skærmen. Lav en mindre rapport om denne politiker.
Brug arbejdsspørgsmål som følgende:
• Hvornår levede han/hun?
• Hvilket parti repræsenterede han/hun?
• Hvilke mærkesager havde han/hun?
• Hvilke poster havde han/hun?
På hvilke andre måder end gennem det politiske markerede den
pågældende politiker sig?
• Find selv på flere spørgsmål.
• Brug teksterne, klippene, faktaboks til dit arbejde. Søg også
oplysninger i et leksikon og/eller andre historiebøger.