Gennem femten Krøniken-episoder kæmpede Erik sit livs kamp for at få sin fars kærlighed. Men han tabte.

Seerne lærte Erik at kende som seriens hovedfigur og omdrejningspunkt. Men det har aldrig været Eriks skæbne at han skulle overtage faderens fjernsynsfabrik. Det har hele holdet bag Krøniken vidst siden de allerførste optagelser.

Skuespilleren Ken Vedsegaard, der spiller rollen som Erik, kendte også til Eriks dramatiske endeligt på forhånd.

"Det har været med til at give rollen en dybde og intensitet, som har været spændende. Jeg synes det er rart, at handlingen er så konsekvent. For det er virkelig en stor ting, der kommer bag på folk," siger Ken Vedsegaard og fortsætter:

"For mig hænger det fint sammen, fordi det hele tiden har været forudsætningen. Men det var vemodigt at læse det sidste afsnit. Der lå det, og nu var han død. Der blev jeg da berørt, fordi jeg kan kende noget i Erik."

Askebægret foran privatpersonen Ken Vedsegaard er lige så fyldt med smøger, som det ofte har været det foran Erik i Krøniken. Men han har smidt hornbrillerne og den maniske attitude, der kendetegner Erik. Krønikenrollen har været et overstået kapitel for Ken Vedsegaard, siden han optog sin sidste scene til serien i efteråret. Men det kan alligevel godt nage Ken Vedsegaard, at det gik så galt for Erik.

"Hans familie prøver at hjælpe ham så godt de kan - efter den tids bedste evne og forståelse. Men han er i et eller andet omfang i sine følelsers vold. Det kan jo være meget fint at være, men det kan også være meget smertefuldt. Og det bliver det for ham. Det er da ærgerligt, at livet ikke kunne flaske sig bedre for denne her mand," siger Ken Vedsegaard og fortsætter:

"Der var virkelig noget i Erik, som tiltalte mig. Han går ligesom ind i ilden. Han bliver ved med at prøve at komme igennem til sin far for at blive elsket. Men han formår ikke at frigøre sig fra traditionen, miljøet, begrænsningen og sin far. Det er en slags arvesynd," siger han.

Men selvom rollen både har været kompleks og udfordrende, har Ken Vedsegaard haft behov for at lægge en distance til rollen ved også at betragte rollen som et arbejde.

"Jeg har tænkt: Det er også bare Krøniken. Jeg har jo ikke været Erik. For Erik er det slut, men mit liv er videre" siger Ken Vedsegaard.