dr.dk › krøniken › Holdet bag, Forfattere

Det første billede ...

Sommeren 1949. En ung mand er netop vendt tilbage fra USA med et sært apparat: "Det er et fjernsyn, far". Faderen ser skeptisk på den lille 9 tommers skærm: Hvad skal de dog bruge det til? Den unge mand forklarer ivrigt, at de kan splitte det ad, se hvordan det er lavet og sætte det i produktion, så de er klar, når der kommer fjernsyn i Danmark. "Hvem har fortalt dig, at der kommer fjernsyn i Danmark?", siger faderen.

Det var det første billede, og det blev hængende, selv om så meget andet ændrede sig, som det jo gør, når man graver sig ned i stoffet. Måske blev billedet siddende, fordi det meget godt angav Krønikens tema og tid: Generationernes sammenstød på baggrund af en periode i voldsom forandring.

Faderen er ejer af en radiofabrik - dem var der omkring 20 af i Danmark på den tid - men han kan ikke tage alvorligt, at et par unge ingeniører eksperimenterer med prøvesignaler i et lille interimistisk fjernsynsstudie oppe under loftet i Radiohuset. Han skulle blive klogere.

Men Krøniken er ikke historie. Det er én historie, og det er som bekendt noget helt andet. Det er en fortælling om 4, der var unge i 1949 og om deres liv de følgende 25 år. Om deres drømme, håb og kærlighed. Om hvorfor livet sjældent går helt som planlagt.

Sammenstødet om fjernsynet mellem far og søn vokser direkte ud af 50'ernes store paradoks med på den ene side en mådeholdende forældregeneration, stadig præget af krigen, på den anden side en ungdom, der måske for første gang i danmarkshistorien begyndte at definere deres helt eget liv.

Krøniken er en historie om at finde sig selv i et liv i forandring.