For instruktør Charlotte Sieling skal skuespillerne føle sig trygge, før der kan pustes liv i karaktererne.
"Hele dramaet ligger i os selv, og hver dag leder og leder vi, både menneske-ligt og psykologisk."
Charlotte Sieling søger efter de dybtliggende følelser, så karaktererne kan komme til udtryk allerede fra første afsnit, og for at deres drømme, håb og følelser kan mærkes på tv-skærmen.
For at give liv og troværdighed til en figur som Erik, (spillet af Ken Vedsegaard) er det instruktørens job at tæmme hans overvældende energi og styrke, ved at finde et udtryk, der giver flere nuancer. I første afsnit kommer den flamboyante søn hjem fra Amerika og har brugt flere månedslønninger på et fjernsyn, som oven i købet ikke duer. "Scenen slutter med at Erik, der troede han havde bragt hele verden med sig hjem i form af dette fjernsyn, står der med hånden i lommen og er smadret af sin far. Her viser Erik sin sårbarhed, lige der, hvor han står over for sin far og ikke kan holde fast."
Hun er dirigenten og skuespillerholdet er som et orkester, der skal spille sammen. "Skuespillerne læser manuskriptet selv, og de er spillerne – så derfor kører den straks oppe i hovedet på dem. Mit job er så at placere dem over for hinanden og give dem nogle ordentlige arrangementer," siger instruktør Charlotte Sieling.
Fire år, som arbejdet med Krøniken varer, er lang tid hvis der er mislyde i orkestret.
For Charlotte Sieling handler det som instruktør om at udvise et konstant nærvær og at skabe en tryghed, for på den måde at fremelske karaktererne. "Vi er helt nede i den menneskelige finmekanik, helt nede og lægge mærke til de små ting."
"Det nærvær er da enormt hårdt, men det er det eneste der tæller. Det er jo i virkeligheden det eneste, man gider bruge sit liv på. Og det tror jeg, at man kan se ud af serien," siger hun.