1957
Februar:
Storbritannien foreslog, at de europæiske lande dannede et stort frihandelsområde.

Marts:
Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien, Luxembourg og Italien underskrev Rom-traktaten - EF's grundlov. EF var et politisk og økonomisk samarbejde, der skulle sikre øget velfærd og økonomi i medlemslandene. Rom-traktaten talte også om en stadig snævrere sammenslutning. Målet var en union; den blev virkeliggjort ved vedtagelsen af Maastricht-traktaten i 1993.

1958
EF blev en realitet.

I efteråret fortalte den såkaldte chokrapport, at 40 pct. af dansk industri ville mærke hård konkurrence på hjemmemarkedet, selv om Danmark ikke blev medlem af et frihandelsområde.

Frihandelsområdet blev droppet med dannelsen af EF. I stedet foreslog Storbritannien, at landet sammen med Portugal, Danmark, Norge, Sverige, Østrig og Schweiz oprettede et alternativt til EF - kaldet EFTA. Danmark ville i første omgang ikke være med, fordi EFTA ikke skulle omfatte landbrugsvarer, som var Danmarks vigtigste eksportindtægt.

1959
Danmark fik en aftale om landbrugsvarer med Storbritannien og Sverige og tilsluttede sig EFTA. Danmark holdt dog en dør åben til EF, fordi EF-landet Tyskland også var en vigtig handelspartner.

1960
EFTA blev dannet, og over de næste 10 år skulle landene afskaffe tolden.

1961
Danmark, Storbritannien og Irland søgte for første gang om at blive medlem af EF. Storbritannien var Danmarks vigtigste eksportmarked, så Danmark fulgte Storbritanniens gøren tæt.

1962
Norge søgte om EF-medlemskab.

1963
Frankrigs præsident, general Charles de Gaulle, nedlagde veto mod at lade Storbritannien blive medlem af EF. Han var imod, at USA blandede sig i de europæiske landes forhold, og mente, at Storbritannien ville være USA's forlængede arm i Europa. Danmark ønskede ikke at blive medlem af EF uden Storbritannien, så landet trak sin ansøgning tilbage.

Tyrkiet indgik en associeringsaftale med EF. Aftalen medførte politisk dialog og samhandel mellem EF og Tyrkiet.

1967
Danmark, Storbritannien, Irland og Norge søgte for anden gang om optagelse i EF.

Frankrigs præsident nedlagde atter veto mod Storbritannien, og Danmark satsede i stedet på et tæt nordisk samarbejde.

1968
De nordiske lande forsøgte at danne en toldunion, NORDEK.

1969
Frankrig fik ny præsident, og EF blev enig om at lade flere lande blive medlem af fællesmarkedet.

1970
NORDEK-tanken måtte opgives. EF gik i gang med at forhandle med de fire ansøgerlande: Danmark, Storbritannien, Irland og Norge.

1972
14. januar blev Danmark og de tre andre ansøgerlande enige med EF om vilkårene for at blive medlem af EF. Danmark fik en femårig overgangsordning, hvor tolden gradvist blev mindre. Dermed kunne landbrugseksporten hurtigt nyde godt af Fællesmarkedet.

22. januar skrev Danmarks statsminister Jens Otto Krag (A) under på tiltrædelsestraktaten i Bruxelles. Samme dag samledes flere end 800 mennesker til protestmøde i København, arrangeret af Fællesudvalget mod EF-medlemskab.

22.-23. april
Anti-EF-bevægelserne holdt landmøde og blev enige om at slå sig sammen i Folkebevægelsen mod EF (i dag ...mod EU.)

8. september havde Folketinget tredje og sidste behandling af loven om Danmarks indtræden i EF. 141 stemte for, 34 imod. Folketinget besluttede med 175 stemmer for også at holde en folkeafstemning om dansk medlemskab af EF.

25. september
Norge stemte nej til EF, og landets EF-venlige statsminister trak sig.

30. september
Afsluttende partileder-debat i fjernsynet og på P1.

1. oktober:
Op imod 80.000 mennesker demonstrerede mod dansk medlemsskab af EF. Det var bare en af mange Anti-EF-demonstrationer landet over i valgkampen.

2. oktober
Danskerne stemte ja til EF - 63,3 pct. for - 36,7 pct. imod.

3. oktober
Folketingets åbning. Statsminister Jens Otto Krag meddelte, at han gik af.

8. oktober
Folkebevægelsen mod EF besluttede at fortsætte kampen mod EF. Målet var at forsøge at afbøde følgerne af danske medlemskab af EF.

December
Danmark og Storbritannien forlader EFTA.

1973
EF's første udvidelse - med Danmark, Storbritannien og Irland. EF blev nu også kaldt De Ni.

1981
Grækenland blev medlem af EF.

1986
Spanien og Portugal blev medlem af EF. EF blev nu kaldt De 12.

Danmark stemte ja til EF-pakken - Fælles Akten. 56,2 pct. Ja, 43,8 pct. Nej.

Traktaten banede vejen for Det Indre Marked. Det betød afskaffelse af flere hundrede såkaldte tekniske handelshindringer landene imellem og skulle gøre den europæiske industri mere konkurrencedygtig.

1987
Tyrkiet søgte om at blive medlem af EF.

1992
2. juni - danskerne stemte nej til Maastricht-traktaten. 49,3 pct. ja - 50,7 pct. nej. Traktaten var grundlaget for at omdanne EF til Den Europæiske Union, og en forkastelse af et medlemsland kunne bringe traktaten i fare.

1993
18. maj - Danmark stemte ja til Maastricht-traktaten, der havde fået tilføjet fire danske forbehold om at stå uden for euroen, unionsborgerskabet, forsvarssamarbejdet og det overstatlige samarbejde om retlige og indre anliggender. 56,7 pct. ja - 43,3 pct. nej.

1995
Sverige, Finland og Østrig blev medlem af EU.

1998
Danmark stemte ja til Amsterdam-traktaten. 55,1 pct. ja - 44,9 pct. nej. Traktaten banede bl.a. vejen for en udvidelse af EU, startede Schengen-samarbejdet, gav mere magt til det folkevalgte Europa-Parlamentet, betød at flere sager kunne afgøres med flertal, øgede indsatsen over for miljøet og præciserede, at beslutninger så vidt muligt skulle træffes nationalt.

1999
Den fælles europæiske mønt - euroen - blev indført som elektronisk betalingsmiddel i 11 EU-lande (Belgien, Finland, Frankrig, Holland, Irland, Italien, Luxembourg, Portugal, Spanien, Tyskland og Østrig). Landenes vekselkurser blev låst fast.

2000
Danmark stemte nej til den fælles mønt, euroen. 46,8 pct. ja - 53,2 pct. nej.

2002
Euroen blev gængs i mønter og sedler i 12 EU-lande, idet Grækenland et år tidligere også havde tilsluttet sig den tredje del af Den Økonomiske og Monetære Union - ØMU'en.

2004
1. maj blev 10 nye lande medlemmer af EU: Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Ungarn, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet.

2005
En dansk afstemning om EU's nye forfatningstraktat blev udskudt, efter at Frankrig og Holland stemte nej til traktaten. EU-landene indførte en tænkepause for nationalt at finde frem til, hvordan man ønskede, at Europa skulle udvikle sig.

EU begyndte forhandlinger med ansøgerlandet Tyrkiet.

2007
Rumænien og Bulgarien nye medlemmer af EU.

(Kilder: Tom Swienty (red.), Danmark i Europa 1945-93; Munksgaard, 1994, Den Store Danske Encyklopædi, Gyldendal, Folketingets EU-oplysning, Europa-Kommissionen)