I slutningen af 1960'erne og i årene frem drømte en flok unge hippier om et liv i fred, frihed og fællesskab. De fandt rammerne i den nedlagte Bådsmandsstrædes Kaserne på Christianshavn i 1971.

De omdannede stedet til en fristad med selvstyre, kollektiver og hashrygning, og området blev døbt Christiania.

Christianshavnerne havde i flere år forsøgt at komme ind i den forladte militærby med de mange, tomme huse og grønne områder, men gang på gang havde kommunen og militæret rejst plankeværket igen.

Først da den alternative avis Hovedbladet beskrev områdets muligheder i artiklen "Emigrer med linie 8" fik boligløse unge og folk med lyst til en alternativ levevis øjnene op for området. Og så væltede de ind og dannede den beboerbestyrede fristad med demokrati og solidaritet som særkende.

I løbet af få år blev området imidlertid også tilholdssted for narkomaner og rockere, der brugte området som skueplads for narkohandel. Der er blevet begået flere drab på området. Og årene igennem har der været mange sammenstød mellem christianitterne, kriminelle ude fra og politiet.

I 2004 blev den berømte Pusherstreet med åbne hashboder ryddet, dog uden at folk tror, at handlen er stoppet af den grund.

Lovliggørelse og normalisering
Allerede fra begyndelsen var Christiania en torn i øjet på især de borgerlige partier, der ønskede området rømmet.

Christiania fyldte 35 år i oktober 2006, og samme dag fremlagde VK-regeringen en plan for normalisering af området.

Planen indebærer, at en del selvbyggerhuse bygget på Christianshavns volde skal rives ned, og resten af området skal fungere som samfundet uden for med etablering af andelsboliger, lejeboliger og ejerboliger.

Christianitterne fortsætter kampen for en urørt fristad.