Dans og sprut på vandet

Dans og sprut på vandet
Foto:
DR ARC

Bølgerne gik højt, når danskerne tog med Sverigesbådene. I starten af 1960'erne sejlede hele 20 skibe mellem Helsingborg og forskellige havne i Nordsjælland. Hvert år tog op mod otte millioner mennesker bådene frem og tilbage, og de fik masser af underholdning på turene.

Der var billig sprut og smøger i den toldfri butik. Og de penge man sparede blev brugt i bådens restaurant, hvor et band spillede op til dans.

Billetter til turene blev uddelt gratis i butikker og på kajen. Havde man ikke penge til en charterferie, var en sviptur til Sverige både en smule eksotisk og økonomisk overkommelig.