
Foto:
DR ARC |
Avisbudene måtte efterhånden proppe reklamerne
ned i folks postkasser. Reklamemarkedet fik et ordentligt
skub i vejret i velfærdsårene i 1950'erne
og 1960'erne.
Fra 1958 til 1968 steg reklameforbruget fra 400 millioner kroner årligt til over 1,2 milliarder.
Hidtil havde posten især bugnet af reklamer for
dagligvarer fra Irma og Brugsen. Men den stigende velfærd
betød, at der også kom reklamer fra guldsmede
og store kataloger fra Daells Varehus, Magasin du Nord
og Illum.
Med en mere travl hverdag havde danskerne dog ikke længere
tid til at læse reklamer. For at fange de travle
danskeres blikke, kom reklamerne til at bestå af
store billeder - næsten uden tekst. Flere og flere
steder blev letpåklædte kvinder og nuttede
babyer brugt som blikfang.