For mange lyttere var radioen en mulighed for at lytte til tidens toneklang.
Det blev der pr. 1.1.1963 bedre mulighed for med musikradioen P3.
Nu var der et reelt valg. Mange hjem havde mere end én radio, især
efter at transistorradioen var kommet ned i pris og størrelse - de mindste
kunne være i en lomme! De unge lyttede ikke nødvendigvis længere
med inde hos far og mor, hvis der var serveret radioforedrag eller torsdagskoncert
til aftenkaffen.
Alligevel havde de unges musik ikke ligefrem let adgang til P3. De voksne i Radiohuset
var bange for, at musikken skulle få for godt tag i de unge. Skulle man
absolut spille ungdommelig musik som rock og beat, så skulle det i det
mindste foregå i programmer med ansvarlige titler som "Efter Skoletid" og "Mellem
Lektierne". Og helst kun en halv time ad gangen.
Fakta:
Billedserie: