Her er køkkenet, hvor ingen havde lyst til at være.....indtil det blev gjort rigtig hyggeligt.
Og hvorfor ikke? Her er da både køleskab, opvaskestativ og elektrisk komfur. Godt med skabsplads er her også - så hvad er der i vejen?
Mange praktiske ting kunne være bedre, men først og fremmest mangler rummet den hygge og varme, som gør, at man får lyst til at opholde sig i det - slå sig ned og snakke lidt.
Ingen steder snakker man så godt, som i et hyggeligt køkken. Men i dette køkken fik mor lov at være alene, når hun rørte gryderne - indtil man gik i gang med at lave det om.
Fotograf Ulf Knöppel, Bo Bedre 1962.
|