Kvinder, der vælger en kort barselsorlov, mærker tit omgivelsernes misbilligelse.

Når kvinder på barsel vælger at gå tilbage på arbejde hurtigere end gennemsnittet, møder de tit løftede øjenbryn og fordømmende kommentarer fra omgivelserne.

Det har Anne Blume oplevet, fordi hun har valgt at gå på arbejde efter bare fem måneders barsel med sin datter Ida. Derefter tager hendes mand to måneder.

LYT TIL PROGRAMMET

Lyt til hele diskussionen om barsel i Kejser på P1 her.

- Jeg har haft veninder og bekendte, som har sagt, at de synes, det er synd for lille Ida, og insinuerer, at jeg ikke tager ordentlig vare på mit barn simpelthen. De forstår slet ikke det her behov for ikke at være på barsel og siger ’Jamen, nu må du da trække stikket’ og ’Kan du ikke bare koncentrere dig om det?’, fortæller Anne Blume, der arbejder som TV-journalist på DR i Aarhus.

Vil hellere gemme orlov til børn bliver større

Danske kvinder tager i gennemsnit tager 10 måneders barsel, og Anne Blume er da også på en arbejdsplads, hvor hun ville kunne gå både 8 uger før forventet fødsel og omkring et år på barsel.

Men hun føler ikke, det er hende at gå hjemme med så lille et barn. Hun vil hellere gemme orloven til Ida og hendes to søskende er blevet ældre, og så lave noget med dem til den tid.

- Det er måske lidt kontroversielt, men jeg vil ikke nyde at gå herhjemme i længere tid, og jeg synes endda, at fem måneder er rigtig lang tid at gå hjemme med et lille nyfødt barn. Det er ikke fordi, jeg ikke gerne vil være sammen med hende, men jeg synes, det er rigeligt til mig.

- Selvfølgelig skal jeg være der for hende, mens hun er helt lillebitte og give hende mad, og jeg ammer hende også. Der er jo selvfølgelig nogle helt basale behov, som et lillebitte barn skal have dækket. Men jeg synes ikke, at et helt år er nødvendigt hverken for hende eller for mig, siger Anne Blume i radioprogrammet Kejser på P1.

I september sidste år fortalte advokat Eva Persson i Berlingske, at hun kun havde holdt en enkelt uge fri, da hun fik sin søn, fordi hun brændte for sit arbejde.

Det gav skarpe reaktioner på de sociale medier, hvor folk skrev, at hun var en dårlig mor, og at det var synd for barnet.

Store forventninger til moderskabet

Og der er flere grunde til, at vi synes, vi har ret til at blande os i, hvor meget barsel den enkelte kvinde tager.

For det første har vi en holdning til moderskabet, der næsten betragtes som noget helligt.

Rollen har været under forandring i takt med at kvinderne de seneste 50 år i højere og højere grad er kommet på arbejdsmarkedet.

Men det har stor værdi, at samfundet kan regne med, at moren er hos barnet og passer på det i de første måneder af dets liv, fortæller Tine Rostgaard, der er ansat i KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning og i mange år har beskæftiget sig med ligestilling og orlovsordninger.

- Det er lidt en hellig størrelse. Derfor kan det godt komme under kritik, når kvinder så vælger at bryde med, hvad der ellers er normen, og med hvad andre familier gør. Netop det med at vælge at gå tilbage til arbejdsmarkedet. Vælge at lægge større vægt på sine egne behov end på, hvad andre måske tænker er godt for det her barn.

Barselslovgivning sætter normen

For det andet skaber vores gunstige barselsordninger også en norm for, hvad man før.

For når vi har ret til barselsorlov i så og så mange måneder, så forventer vi, at nogen har udtænkt, at det må være godt for barnet at være hjemme i det antal måneder, loven tillader barsel, siger Tine Rostgaard.

- Så på den måde kan man sige, at strukturen spiller meget ind i – i det her tilfælde familiepolitikken – fordi det giver nogle muligheder. Men det skaber altså også nogle normer for, hvordan vi så skal agere, siger hun.