Tema Hvordan går det?

Da ti-årige Anna fik stress

Problemer i skolen fik læsset til at vælte for 10-årige Anna Fink. I dag skal hun og hendes forældre stadig passe på, at hun ikke bliver for presset.

Voldsom vrede og gråd, kombineret med søvnløshed og rastløshed. Sådan havde ti-årige Anna det, da hun for snart to år siden fik konstateret stress. (© DR Sundhedsmagasinet)

De fleste kender voksne, der har været ramt af stress. Måske har man også selv været ramt. Men det færreste kender nok et barn, der er ramt af stress.

Men måske kender man et barn, hvor man tænker, at han eller hun godt nok er intens. Følelserne sidder udenpå tøjet, og der er råb og skrig og konflikter i luften konstant.

Det kan faktisk være et barn med stress. Det var i hvert fald sådan det var for Anna. For der skete noget med hende, da hun startede i skole, forklarer hendes mor, Berit Fink.

Hvordan går det?

Mange børn og unge føler sig presset og stresset, men få taler om det.

DR giver ordet til børn og unge for at få ærlige svar på spørgsmålet: ’Hvordan går det?’

Del din historie på hvordangaardet@dr.dk og #hvordangaardet.

Læs mere på www.dr.dk/hvordangaardet

Konstante konflikter

- Anna har nok altid været en pige med gang i, og det var hårdt for hende at starte i skole. Der er jo færre voksne, og jeg tror måske det startede med den manglende voksenkontakt i forhold til børnehaven. Anna kom i konflikter hele tiden, og hun slog fra sig og fik ligesom hele tiden rodet sig ind i ting, der ikke var særligt gode for hende.

Konkret var det konstante konflikter med nogle andre piger, der fik bægeret til at flyde over. Til sidst stoppede Anna i skolen.

- Vi følte ikke, vi kunne løse det. Og skolen kunne ikke løse det. Det blev bare værre og værre, og vi vidste ikke, hvad vi skulle gøre. Der var pres fra andre forældre. Der var krisemøde på skolen og vi blev indkaldt, og så valgte vi til sidst at tage Anna ud, forklarer hendes mor, Berit Fink.

Symptomer på stress hos børn.

  • Det er ikke kun en travl hverdag, der kan udløse stress hos børn, fortæller familiepsykolog Charlotte Bjerregaard. Bekymringer om stort og småt kan også udløse stress-symptomer.
  • Symptomerne er meget lig de voksnes: Gråd, søvnproblemer, at man er opfarende og hurtigt bliver sur. Et barn, der pludselig er meget kontaktsøgende eller som isolerer sig, kan også have stress. Der kan også være psykosomatiske smerter som ondt i hovedet eller maven uden en forklarende årsag.

Voldsomme reaktioner derhjemme

Det var ikke bare skoletiden, der blev svær for Anna. Derhjemme reagerede hun voldsomt på de mange konflikter i skolen. Hun fik raseri- eller grådanfald, og om aftenen havde hun svært ved at falde til ro og sove. Og det påvirkede hele familien - ikke mindst hendes tvillingebror Villum og lillesøster Ella.

- Det skabte uro i hele huset. Hendes rastløshed og humørsvingninger. Det påvirkede os alle sammen. Og det påvirkede hendes søskende at se hende meget ked af det og meget vred. Og de har været nødt til at gå på kompromis, forklarer Berit Fink.

Til sidst tog Berit Fink kontakt til psykolog Charlotte Bjerregaard, som konstaterede, at Anna var ramt af stress.

Ny skole og nyt fokus

I dag er Anna begyndt i en anden skole, hvor konflikterne er langt færre. Udover behandlingen hos psykologen går Anna til behandling hos en fysioterapeut, der ved hjælp af både bevægelse og berøring hjælper Anna med at håndtere hverdagen.

Her kan du se et eksempel på behandlingen

Anna hos fysioterapeuten

For hun vil nok altid kæmpe med at hun bliver overvældet, siger hendes mor Berit Fink.

- Anna er sjov, er kreativ, impulsiv og glad. Men hun er også en pige med antennerne ude alle steder. Opfanger alle stemninger, hvad der bliver sagt og gjort. Hun suger alt til sig og har svært ved at sortere det fra.

Annas lunte er kortere

Færre legeaftaler

Det betyder blandt andet, at der er lagt begrænsninger på antallet af legeaftaler og fritidsinteresser. For hun kan ikke magte det, forklarer Berit Fink.

- Vi er en familie med tre børn, og det er jo positivt med legeaftaler, men det kræver også meget af børnene. Først en lang skoledag, så legeaftaler og derefter at spise sammen. Det er jo superhyggeligt, men det fylder også dagen helt op og giver ingen plads til at slappe af.

På den lange bane håber Berit Fink, at hun kan lære Anna, hvor hendes grænse går, og hvornår hun skal trække sig.

- Jeg tror det er vigtigt, at Anna får en bevidsthed om, hvem hun er som person, og det må vi hjælpe hende med, så hun forhåbentligt modnes med tiden og lærer, hvornår hun bliver mest presset og derfor skal skrue lidt ned for det hele.

Familiepsykologens gode råd: Sæt grænser og vær tydelig

  • Sæt grænser for antallet af legeaftaler og fritidsinteresser. Tag konflikterne og erkend, at konflikter er en del af det at sætte grænser for dine børn.
Familiepsykolog Charlotte Bjerregaard har en række råd til forældre, der oplever, at deres børn er pressede (© DR Sundhedsmagasinet)

I aften kl. 21. 55 sætter Sundhedsmagasinet på DR1 fokus på børn og stress, og ser blandt andet på, hvad der sker, når en hel klasse skal give hinanden massage i skolen.