Din rolle i søskendeflokken varer ved hele livet

En storesøster er struktureret og tager lederskab, mens en lillebror roder og holder sabbatår. Selvom der er undtagelser til reglen, så er der alligevel noget om snakken, forklarer børnepsykolog.

Programmet "Søskendes hemmelige verden" kaster et blik på den indbyrdes rollefordeling i en søskendeflok, og den betydning, som ens rolle spiller for ens personlighed. (© dr)

Når storesøster og lillebror skal løse en opgave sammen, så er der sjældent tvivl om rollefordelingen: Hun tager styringen, og han gør, som han bliver bedt om.

Men hvad sker der, når man beder en hel flok store søskende arbejde sammen om et kreativt projekt, og tilsvarende en hel gruppe af små søskende om det samme?

Så kan de i hvert fald ikke definere sig i forhold til hinanden. Men er man så stadig lillebror? Det eksperiment deltager børnene i DR-programmet "Søskendes hemmelige verden" i . I aftenens program bliver de to grupper bedt om at udføre en kreativ opgave sammen.

Og det viser sig faktisk, at der er stor forskel på processen i store-gruppen og lille-gruppen. Se med i klippet her:

De små og de store dyster i kunstprojekt

Søskendes hemmelige verden

Programmerne "Søskendes hemmelige verden" følger fem forskellige søskendepar i alderen 3-8 år i ti dage. Det foregår i et børnehus udstyret med mikrofoner og kameraer.

De to børnepsykologer Grethe Krag-Müller og Margrethe Brun Hansen analyserer og kommenterer , hvordan relationerne udfolder sig, når børnene havner i forskellige situationer - både de konfliktfyldte og de kærlige.

’Søskendes hemmelige verden’ sendes første gang 5. oktober klokken 20.30 på DR1.

Men er det så bevis på, at myterne om store og små søskende taler sandt? Nej, helt så skarpt kan det ikke tegnes op, siger børnepsykolog Margrethe Brun Hansen:

- Der er lavet mange undersøgelser, som fx viser en overrepræsentation af store søskende på lederposter, men det er ikke et entydigt billede, der kan dokumenteres videnskabeligt. Der er også masser af eksempler på, at lillebrødre bliver direktører, og storesøstre bliver cirkusartister.

Margrethe Brun Hansen medvirker i "Søskendes hemmelige verden" og har i øvrigt også tidligere udgivet en bog om forholdet mellem søskende.

- Men indadtil i den lille flok, som familien er, da har placeringen i søskenderækken stor betydning. Og det spændende er, at de roller der én gang blev fordelt i barndommen, de hænger ved resten af livet. Også når du fylder 50. Det er vildt fascinerende.

- Selv en atomfysiker eller leder af en stor virksomhed, kan blive lillebror igen og spørge: ”Hvad gør vi med julen?” eller ”Har du tænkt over en gave til fars fødselsdag, kan jeg være med i den?” i håbet om, at den ældre sørger for det.

Det handler om kærlighed

Men hvordan opstår de roller, som vi indtager i familien? Det er i virkeligheden ret simpelt, forklarer Margrethe Brun Hansen:

- Dybest set kan det koges ned til kampen om fars og mors kærlighed. Holder de lige så meget af mig som af min bror eller søster?

- Børnene indtager den rolle, der giver dem den bedste platform til at få fars og mors kærlighed. Gerne en anden end den, som en ældre søskende allerede har erobret. Og det mønster, der typisk opstår, efterhånden som flokken bliver større, er, at det ledige standpunkt, den ledige rolle, bliver taget af det næste barn.

Nogle gange siger man, at den store rydder op, og den lille er et rodehoved. Men det kan lige så godt være omvendt, forklarer hun.

- Som regel tager den næste i rækken den ledige rolle, så hvis den første roder, så bliver han eller hun ordensmenneske og omvendt. Da vælger barnet noget alternativt, for så er man også dejligt fri af forventninger om at leve op til den ældre.

Sådan fordeles rollerne ofte:

  • Den ældste: Han eller hun har været enebarn i en periode, inden næste barn kom til. Er blevet elsket meget, set meget, talt meget med og er blevet meget stimuleret. Den ældste har været den eneste guldklump i en periode og har fået al opmærksomhed, al kærlighed. Ulempen er, at der er mange, der kigger på én hele tiden og har forventninger til én. Førstebarnet bliver meldt til alskens babysvømning, rytmik, sang og fodbold. Der er ambitioner på førstebarnets vegne, og det lægger et pres på den ældste.
  • Barn nummer 2: Det næste barn oplever aldrig at være enebarn. Det vil altid være en del af en søskendeflok og skulle dele far og mor med en anden. Der opstår en kamp om fars og mors kærlighed, og den kan være hård. Der er knap så meget fokus: Her bliver ”Barnets første bog” ikke udfyldt med første skridt og første tand. Her bliver fødselsdagene måske nok holdt, men ikke i samme store skrud, som den ældste. Og kommer der et tredje barn, så må nummer to opgive rollen som den mindste. Den midterste vælger mange gange diplomatiets vej, tilsidesætter egne behov for at gyde olie på de rørte vande, bliver en god forhandler. De er meget sociale, har ofte nære gode venner. Hvis der er problemer i familien, så tager den yngste og den ældste som regel direkte hjem og snakker om det, mens den mellemste først går omkring vennerne og snakker om det. De henter identiteten og styrken udefra.
  • Den yngste: Bliver jo nu den mindste. Her bliver forældrene ofte mere laissez-faire. De har lært af de to første, at det går jo nok alt sammen, også selv om man ikke lige får gjort tingene, sådan som der står i bøgerne. Med barn nummer et havde forældrene fokus på selvhjulpenhed. Nummer to skulle også selv, men han rendte formentlig mere rundt med bukserne på hovedet, fordi der ikke lige var en voksen, der havde tid til at hjælpe. Den tredje giver forældrene tøjet på, for nu ved de godt, at på et eller andet tidspunkt skal han eller hun jo nok lære det. Det samme med forventningerne til uddannelse og opførsel i det hele taget. Den første har vi forventning om, at han har en plan med det, han vil. Når man kommer til nummer tre, så er der meget åbenhed over for sabbatår, rejser, skiguide-ture osv.