Historiker: 70'ernes familieliv er stadig til debat i 2017

I 70’erne var kvinderne stærke, og børnene havde ingen grænser - og i dag diskuterer vi stadig mange af de ting, som 70'erne gjorde op med.

i 1970'erne snakkede man om, mænd skulle have lov til at græde. Derudover blev hønsestrik en populær hobby for mange mænd. (© dr)

For mange er 1970’erne lig med øllebrød, nybyggede parcelhuse, kollektiver, ligestilling, trompetbukser, ingen BH og 'atomkraft – nej tak!'

Men 70’erne satte også gang i kulturelle forandringer, som man stadig kan se i her i 2017. Andre tendenser fra det farverige årti som hønsestrik for mænd har vi dog ikke taget med videre.

På onsdag er der en ny omgang 'Skru tiden tilbage' på DR 1, hvor fem familier bliver sendt tilbage til 70'erne. Vi har bedt historisk konsulent Søren Hein sætte ord på, hvad der kendetegnede familielivet i 70'erne - og hvordan har påvirket familie-livet i dag.

Familielivet i 70'erne

Mændene kunne nu også være bløde, og man begyndte at diskutere, hvad køn er for en størrelse.

I kollektiverne behandlede man børn som små voksne med helt frie rammer. Revselsesretten kom også til diskussion i 70'erne.

Skolebørn havde meget fritid uden forældrenes kontrol, fordi kvinderne var kommet på arbejdsmarkedet.

Underholdningsudbuddet var mindre. Børn legede derfor mere fysisk.

Mændene blev blødere

I kølvandet på den nye kvindebevægelse opstod idéen om ’den bløde mand’. Den nye manderolle sås typisk hos bestemte udsnit af venstrefløjen.

- I takt med at den seksualpolitiske organisation Bøssernes Befrielsesfront (BFF) kom til i 1971 blev det mere normaliseret, at mænd skulle have lov til at græde. Mænd skulle ikke kun være mænd, men skulle kunne fungere i hjemmet, fortæller Søren Hein, der er historisk konsulent.

I dag er debatten om køn enormt aktuel, og netop denne debat startede tilbage i 70’erne. Man begyndte dengang at diskutere, hvad køn er for en størrelse.

Ifølge Søren Hein begyndte mændene dengang at blive mere bløde og følsomme. Hvilket mænd stadig er i dag – bare uden hønsestrik.

- I dag henter mine mandlige kollegaer børn. Det startede tilbage i 70’erne, at mænd også kunne have andre roller end rollen som familiens forsørger, forklarer Søren Hein.

(© dr)

Et familieliv uden overvågning

I 70’erne var normen inden for familieliv en kernefamilie, der bor for sig selv. Ligesom det er i dag, selvom familiestrukturerne har flere forskellige varianter nu.

Ingen vidste, hvad børnene lavede, og man havde ikke behov for at vide det.

Søren hein

Mange kvinder var dengang kommet på arbejdsmarkedet, og børnene blev derfor afsat i institutioner.

Skolebørn havde en enorm frihed. Fra de forlod skolen efter undervisning til spisetid med familien.

- Ingen vidste, hvad børnene lavede, og man havde ikke behov for at vide det. Som forældre havde man på ingen måde det samme behov for overvågning, som man kender i dag.

Læs også

70'erne: Parcelhuse, rødstrømper og brun, orange og lilla

I dag lever de fleste af os radikalt anderledes i forhold til kontrol og overvågning. Forældre opererer med total kontrol. Søren Hein mener derfor, at det er klart, at børnene forsøger at finde deres egne frirum.

- Børn flygter ind i mobilen, for at finde deres egne friområder, hvor forældrene ikke kan kontrollere dem. Det havde de jo tilbage i 70’erne, hvor de kunne gøre, hvad de havde lyst til uden forældrene skulle overvåge dem.

Hvis Søren Hein skal pege på den største kulturelle forskel, der er mellem 70’erne og dagens Danmark er det uden tvivl, at forældrene ønsker at have 100 procent kontrol over deres børn.

(© dr)

Frie rammer for børn

I kollektiverne gik man op i ikke at undertrygge børnene og anså børn for at være små voksne. Det resulterede dog i svære vilkår for børnene.

Søren Hein

Tilbage i 70’erne kom en bølge inden for opdragelse, hvor forældre prøvede at inddrage deres børn mere. Børnene blev opfattet som små mennesker med en stemme, og det var bestemt en kulturændring, forklarer Søren Hein.

- I kollektiverne gik man op i ikke at undertrykke børn og anså dem for at være små voksne. Det resulterede dog i svære vilkår for børnene, fordi forældrene i mange tilfælde ikke tog sig meget af børnene.

I dag lever vi i en tid, hvor vi reagerer meget kraftigt mod en fri børneopdragelse og hellere vil give deres børn faste rammer, hvor de voksne bestemmer.

- Det har været en lang demokratiseringsproces for børnene. I 70’erne skulle de ses som værende kommende verdensborgere, hvormed de var frie på en helt anden måde end de er i dag.

(© dr)