På gården Stenbjerglykke på Sydfyn bliver der aldrig indkøbt babymos, og mor Frida laver ikke særlig mad til lille Burre. Han får det samme som os, siger hun.

Selv før lille gamle Burre var et halvt år, spiste han rugbrød - dog med forældrenes hjælp

Og hvis man er en del af en ganske særlig familie på gården Stenbjerglykke på Sydfyn, så er hjælpen lige ved hånden.

Her bor far Mikkel på 32 år, mor Frida på 36 og de fire børn Magne på seks, Ylva på fire, Alvin på to og Burre på ti måneder.

Der bliver sunget tak for mad før aftensmaden, hvor alle naturligvis også får det samme. (Foto: DR Danmark © (c) DR)

Du kan møde familien i programmet 'Søren Ryge præsenterer: Far, mor og børn', som sendes i to afsnit på DR1. Det første i aften og det andet onsdag d. 24. februar. Klippet i toppen af artiklen er fra aftenens program.

Far, mor og børnene har valgt at leve et liv, der hele vejen igennem handler om de nære familieværdier. De vil selv bestemme over deres liv og hverdag og sørge for, at deres dagligdag er fyldt med meningsfyldt arbejde fremfor sure pligter.

Fakta om familien fra Stenbjerglykke

Far Mikkel, 32 år, har læst nogle ingeniørfag men er uden nogen egentlig uddannelse

Mor Frida, 36 år, cand. mag i filosofi fra Odense Universitet

Magne Sten Mikkelsøn, 6 år

Ylva Gro Fridatter, 4 år

Alvin Orm Mikkelsøn, 2 år

Burre Ravn Mikkelsøn, 10 måneder

Børnene har først fået deres navne omkring halvårsalderen, fordi Mikkel og Frida har følt, at de skulle kende børnene, før de navngav dem.

Fornavnene er mest følelsesmæssige valg. Navne som forældrene synes lyder godt, og som har en god historie eller mytologi.

Mellemnavnene knytter sig til en historie omkring børnenes fødsel eller første måneder.

Efternavnene er patronymer og matronymer. Det vil sige faderens eller moderens navn efterfulgt af ’søn’ eller ’datter’. Selvom patro- og matronymer ikke rigtig bruges i dag så har man altid ret til at navngive sit barn sådan.

Læs meget mere om familien på deres hjemmeside stenbjerglykke.dk

Det betyder, at kontorarbejdet blev droppet, og for otte år siden købte de gården på Sydfyn. Sidenhen har Mikkel solgt sit it-firma, og nu går far og mor i stedet hjemme og passer deres gård - sammen med alle fire børn.

Ingen special kost til de små

For at kunne bestemme mest muligt over deres eget liv, laver familien for en stor del selv deres eget tøj af uld fra fårene. Maden bliver også i videst muligt omfang lavet af egenproducerede råvarer.

Frokosten kan derfor bestå af rugbrødsmadder med ost og surgrønt. Rugbrødet er altid bagt af korn fra deres marker. Osten kan være hjemmelavet af mælk fra deres geder. Surgrønt er fermenterede grøntsager, som familien også selv laver.

I sådan en husholdning er børnemad som Semper eller Nestlé ikke en del af sortimentet. Det var det med den ældste søn Magne, men mor Frida lærte af sine fejl.

- Han ville gerne have det. Der er jo alle de gode ting, alt det de godt kan lide, sukker, salt og olie. Men så var han meget kræsen derefter og ikke så meget for at prøve noget nyt. Det kunne jeg godt se ikke holdt. Så med Ylva besluttede vi at droppe alt det særligt lavede mad, hvor jeg stod og kogte grød og mos. Det er fjollet. De skal bare have det samme, som vi spiser, siger Frida i aftenens program.

Fortygget overgangskost

I dag er Burre ti måneder, og han kan nu selv tygge sin mad. Tidligere kunne han dog ikke altid være med på menuen, men så havde mor og far en løsning lige ved hånden - eller skulle man sige munden. De tyggede ganske enkelt Burres mad, og derefter fik han det fra en skål med en lille ske, som i klippet i toppen af artiklen.

Overgangskosten for børnene har derfor bestået af samme kost som resten af familien - bare grundigt tygget.

- Det er jo sådan, man har gjort. Han er jo vant til at spise min mad, på den ene eller den anden måde, forklarer Frida med et smil.

Intet køleskab eller tv

Netop de gode gammeldags dyder er nogle af de ting, der vægtes for familien på Stenbjerglykke. Ikke fordi de har et ønske om at leve historisk korrekt, men mere fordi mange af de værdier, de værdsætter, fandtes i tidligere tider.

Derfor er en lang række af de hjælpemidler, vi bruger i det moderne samfund, heller ikke at finde i det lille hjem på Sydfyn.

De har intet køleskab, men klarer sig for eksempel ved at lufttørre kød, fermentere grøntsager, henkoge frugt og bær, syrne mælk osv.

De har ikke et fjernsyn, og børnene har derfor aldrig set tv. Familien har hverken tid eller lyst til at se tv, skriver Mikkel og Frida på deres hjemmeside stenbjerglykke.dk.

Børn lærer med alle sanser

Børn er sanselige væsner. Deres indlæring er i høj grad fysisk: De lærer med hele kroppen døgnet rundt, ved at prøve ting af og efterligne voksne.

Mikkel

Familien har heller ikke computer eller tablets i nogen afskygning i de rum, hvor børnene kommer. Forældrene har en computer, som de bruger til praktiske ting.

Om fravalget af moderne medier siger Mikkel og Frida:

- Børn er sanselige væsner. Deres indlæring er i høj grad fysisk: De lærer med hele kroppen døgnet rundt ved at prøve ting af og efterligne voksne. Ved en skærm bruger man kun øjne og fingre og et intellekt, som måske ikke er modent til det presses til det yderste for at følge med.

Magne, Ylva og Alvin bruger naturen som legeplads og spisekammer. (Foto: DR Danmark © (c) DR)

Størstedelen er vokset op uden teknologi

Forældrene er vant til, at folk stiller spørgsmål ved, om børnene ikke lider afsavn ved ikke at have adgang til moderne ting som tv og diverse former for computer. Det mener de ikke, for de kan ganske enkelt ikke forstå, hvilke positive ting, der er ved teknologien i forbindelse med børns udvikling.

- Hvilke evner får de ved at sidde med en iPad, en iPhone, foran et tv eller ved at spille sære spil på pc’en, som de ellers ikke vil få? Man glemmer nok, at størstedelen af jordens befolkning voksede op uden disse teknologier. Alle over 30 år i dag har undværet dem i barndommen. Kan de pege på at det fravær har skadet deres udvikling?, spørger Mikkel.

Du kan møde familien fra Stenbjerglykke i programmet 'Søren Ryge præsenterer: Far, mor og børn' på DR1 onsdag d. 10. februar kl. 21.00. Andet og sidste afsnit i miniserien sendes onsdag d. 24. februar.

Hvis du ikke fik set første program kan du se det på dr.dk/tv.

Og hvis du ikke kan vente med at se andet program, kan du se forpremiere på dr.dk/tv.

- Det er jo sådan, man har gjort. Han er jo vant til at spise min mad, på den ene eller den anden måde, forklarer mor Frida.

Opslået af DR Nyheder på 10. februar 2016

NYHEDSBREV

Få seneste nyheder om motion, mad, børn og livsstil - alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve