Mor om 70´er børnebog om sex: Grænseoverskridende at læse for mine børn

I 70'erne var seksualoplysning for børn direkte og meget detaljeret. Det var næppe børnenes behov, siger sexolog.

Det var grænseoverskridende, fortæller mor, Dorthe Nissen, der er sikker på, at hun ville få en advarsel, hvis hun læste op af 70´er-bogen 'Sådan får man et barn' på sit arbejde som pædagog. (© (c) DR)

- Det var frygteligt og grænseoverskridende!

Dorthe Nissen griner. Hun er, som man kan se indslaget, pinligt berørt over at skulle læse højt af 70´er klassikeren, ’ Sådan får man et barn’ for sine børn, som i øvrigt også synes, det er ret pinligt.

Seksualundervisning i 70erne

- Men det var det da også sjovt at blive skubbet derud, selvom jeg aldrig selv ville have valgt at bruge de ord overfor hverken mine egne eller andre børn. Havde jeg læst det her op for børnene i den børnehave, jeg arbejder i til daglig, så er jeg helt sikker på, at jeg havde fået en advarsel, fortæller hun.

Det var ikke børnenes behov

70´erne var jo i det hele taget frigjorthedens årti, hvor bh´en blev smidt, og hvor der blev eksperimenteret med boformer, bollerum og løssluppen seksualitet.

- Det var jo et årti med missionen om det frigjorte liv. Men mange glemte nok bare, at det bestemt ikke var børnenes behov at få stoppet seksualvejledningen ned i halsen på den her led. Det var jo primært et voksenbehov, som langt oversteg og ofte gik fejl af børnenes behov, siger læge og sexolog Jesper Bay-Hansen, der ved siden af sin egen praksis, skriver bøger, holder foredrag og skriver klummer om seksualitet og parforhold her på Lev Nu.

Sådan får man et barn

Det skal være naturligt

Jesper Bay-Hansen mener, at frigjortheden nærmest blev til en besættelse for mange dengang i 70´erne:

- Det var i bund og grund udtryk for nogle egoistiske voksenbehov, især missionen om at gøre alting naturligt og frigjort. Men når man for ihærdigt prøver at gøre noget naturligt, så ender det ofte med at blive unaturligt. Det overskrider langt mine egne grænser, jeg ville aldrig bruge ord som ’pik’ og ’kusse’ overfor mine børn. Vi bruger ord som tissekone og tissemand i vores familie, og jeg har den holdning, at børn skal have lov til at være i deres egen seksualitet så længe som muligt – de skal ikke have presset voksenseksualitet ned over hovedet.

Vakte stor forargelse

For få år siden vakte billeder fra 'Sådan får man et barn' stor forargelse på de sociale medier. I den forbindelse sagde Christian Graugaard, læge og professor i sexologi ved Sexologisk Forskningscenter på Aalborg Universitet blandt andet til Berlingske Tidende: 'Der eksisterer et sært paradoks i vores kultur, for på den ene side oplever vi en voldsom seksualisering af medierummet – på den anden side er det, som om frisindet ikke rigtigt har fundet vej ind i privatsfæren, hvor vi fortsat er meget blufærdige.'

Men har vi i dag bevæget os helt over i den anden grøft – er vi for berøringsangst, når det gælder om at tale med vores børn om seksualitet i dag?

- I dag ville vi aldrig se en bog, der er så direkte og lige på som ’Sådan får man et barn’. Det behøver man heller ikke, mener jeg. Man kan sagtens tale om seksualitet i en naturlig sammenhæng med sine børn, for jeg mener bestemt heller ikke, at man som forældre skal gå i den anden grøft og tro, at seksualitet ikke er noget, man skal tale med sine børn om. Man skal bare finde et balanceret ståsted – i mødet mellem barnets seksualitet og voksenseksualitet.

Men hvorfor reagerer mange så stærkt på ordene i dag?

- Vi reagerer typisk på ord, der virker upassende og vulgære i forhold til det sprogbrug, man er vant til, sexistiske eller krænkende. Og det afhænger meget af konteksten. Eksempelvis vil de fleste nok synes, at det er helt forkert at sige ’pik’ til en lille pige, mens ordet helt naturligt kan bruges af voksne mænd, når de taler sammen.

- Et andet eksempel er ordet ’onani’. Unge taler om at onanere, mens onani for mange ældre mennesker opfattes som et upassende og vulgært ord. Mange ældre vil i stedet tale om masturbation eller om at tilfredsstille sig selv. Fakta er, at det samme ord i nogle sammenhænge kan bygge broer imellem mennesker og i andre sammenhænge skabe en afstand.

Herunder kan du læse Jesper Bay-Hansens gode råd til at tale seksualitet med børn:

  • Hvis man som voksen ønsker at fortælle børn om sex, kan det være klogt at spørge sig selv, hvilket behov et sådant ønske afspejler. Er det barnets behov for at få noget at vide? Har barnet for eksempel stillet spørgsmål til sex. Eller er det den voksnes behov for at dele en viden om sex, som man selv finder værdifuld eller uundværlig? Er barnet i det hele taget klar til at lytte til og bruge dette konstruktivt?
  • Mange børn har svært ved at rumme tanken om, at far og mor (eller mor og mor, eller far og far) har et aktivt sexliv. Her må man som forældre finde en balanceret tilgang, hvis man ønsker at dele ud af sin viden om sex – især når det angår personlige erfaringer fra ens eget kærlighedsliv.
  • Det er i øvrigt vigtigt, når man taler om sex, at sex ikke får lov til at stå alene som en aktivitet, der handler om at bolle eller knalde. Sex handler i den grad om følelser, og det er et af de allervigtigste budskaber, man som forælder kan være med til at støtte op omkring. Sex og følelser hænger sammen – både for piger og drenge og for kvinder og mænd.

Skru tiden tilbage til 70´erne, sendes første gang 6. september på DR1, klokken 20.00.