Psykolog: Delebørn har brug for forudsigelighed og stærke voksne

Det er afgørende, at delebarnet føler, der er styr på tingene, og det er dit ansvar som den voksne.

Hvis barnet ikke føler, der er styr på tingene, vil det som regel begynde at tage ansvaret på sig selv og blive en lille voksen. (Foto: MariaSbytova.com © ColourBox)

En tredjedel af alle danske børn under 18 år oplever, at deres forældre flytter fra hinanden - og det er blevet helt normalt at leve som delebarn, altså at bo skiftevis hos far og hos mor.

De lever et opdelt liv, og det stiller ikke alene store krav til børnene, men i særdeleshed også til de to forældre, der er gået fra hinanden.

Delebørn

Programserien "Delebørn" fortæller om livet som delebarn i en række familier.

Sofies forældre gik fra hinanden for et år siden, og siden har hun manglet halvdelen af sit liv - uanset om hun er hos sin mor eller far.

Frederik og Johan har til gengæld fået tre nye papbrødre, som de storhygger sig med.

Veronika og Kornelia synes det er sært, at der er så mange pligter hos deres mor, når der ikke er det hos far.

Første program på DR1 onsdag den 4. januar klokken 20.30. De følgende programmer sendes de følgende onsdage og kan også ses her.

For det er helt afgørende for et delebarns trivsel, at forældrene formår at tage lederskab og gå forrest, siger psykolog Ulla Dyrløv:

- Det kan gøre en verden til forskel for børnene, at de kan mærke, at der er styr på tingene. For det skaber tryghed og forudsigelighed hos barnet, og det fjerner et stort ansvar fra barnets skuldre.

Ulla Dyrløv arbejder til dagligt med børn, unge og familier og fungerer som børnesagkyndig ved retten. Og så medvirker hun i en ny programserie på DR1 om livet som delebarn.

Styr på hverdagen

At have styr på tingene dækker over mange ting, forklarer psykologen. Først og fremmest hverdagen. Der skal købes ind, laves mad, vaskes tøj osv.

- Og hvis man ikke magter at holde sammen på hverdagen, fx fordi man selv er i krise, så kan man tilkalde hjælp i form af en, der kan flytte ind i en periode og hjælpe. Gerne en person, som barnet kender og er tryg ved.

- Det er ikke et udtryk for svaghed, at man tilkalder forstærkning, tværtimod. Det er et signal til barnet om, at far eller mor godt er klar over, at rammerne er vigtige, og at der skal styr på dem, tilføjer Ulla Dyrløv.

Få skabt en god base

At have styr på tingene vil også sige, at man tager lederskab over at få skabt en god base for barnet i de to hjem, som det skal leve i. Fx at få indrettet et værelse i begge hjem.

- Det allerbedste ville være, hvis mor og far sammen kunne indrette et værelse til barnet begge steder, så begge parter får signaleret til barnet, at de er optaget af, hvordan rammerne er i de to hjem, som barnet skal leve sit liv i.

Det er dog sjældent muligt, når far og mor lige er blevet skilt, og så må man i stedet gøre det hver for sig:

- Og så anbefaler jeg, at det er den voksne, der tager initiativet og siger fx: ”På mandag, når du kommer, så tager vi i IKEA”. Eller hvad der nu ellers kan være behov for. Man skal ikke stille et spørgsmål eller signalere, at det måske kunne være en idé. Man skal bare give udtryk for, at det er vigtigt, at barnet får indrettet et godt værelse, og at det tager man som forælder hånd om.

- Hvis man ikke når at komme barnet i forkøbet, så skal man være lydhør, når barnet giver udtryk for, at det gerne vil have indrettet værelset. For så er det fordi, barnet i en eller anden grad føler, at der ikke er styr på tingene og for, at barnet vil gerne have et hjem, der fungerer.

Sofie savner at have et rigtig værelse hjemme hos sin far

Lav et godt skift mellem far og mor

Et delebarn skal hver uge, eller hver anden uge, eller hvordan dele-ordningen nu er blevet aftalt, sige farvel til den ene forælder og det ene hjem, og goddag til den anden forælder og det andet hjem. Og selv om det med årene er noget, barnet vænner sig til, så er det stadig for mange en lille mini-krise hver gang, forklarer Ulla Dyrløv.

- Og alle mennesker i krise er lidt mere følelsesladede.

Så også i den situation er det vigtigt, at forældrene tager lederskabet og ansvaret på sig. Blandt andet ved at forberede modtagelsen af barnet:

- Det er vigtigt, at der er gjort klar til barnets ankomst. Læg rent sengetøj på og sørg for, at der er købt ind til i hvert fald det første måltid. Det viser, at man har tænkt på barnet, mens det ikke var der.

- I mange tilfælde kan det også være en god ide, at man afleverer barnet fysisk, altså at man tager med over til den anden forælder og går med ind. Så barnet får indtryk af, at begge forældre følger med i, hvordan livet er i det andet hjem også.

Sofie og hendes far hjælpes ad med at indrette hendes værelse

I fred på skiftedagen

Og når barnet så er ankommet, så skal det have tid til at lande, til at være i fred.

- Man skal ikke begynde at stille en hel masse spørgsmål eller krav om, at barnet opfører sig på en bestemt måde. Skiftedagen er kaos, forvirring, savn og glæde på én gang. Og det er selvfølgelig svært. Så barnet skal fredes lidt på skiftedagen.

- Det kan være en hjælp for nogle med faste ritualer eller traditioner på skiftedagen – det giver ro og forudsigelighed.

Børn kan sagtens rumme, at der er forskellige regler i de to hjem, understreger Ulla Dyrløv. Men de kan ikke rumme, hvis der er utydelighed omkring, hvad der skal ske, eller hvad man forventer af dem.