Psykolog: Savnet er et grundvilkår for delebørn

Fra den dag mor og far flytter fra hinanden, vil savnet blive en fast del af et barns liv.

Det er ikke noget, man som forælder skal banke sig selv oven i hovedet med og få dårlig samvittighed over, understreger Ulla Dyrløv. Men man skal hjælpe sit barn med at tackle det. (© ColourBox)

En tredjedel af alle danske børn under 18 år oplever, at deres forældre flytter fra hinanden - og det er blevet helt normalt at leve som delebarn; at bo skiftevis hos far og hos mor.

Og selv om alle delebørns historie er forskellig, så har de én ting til fælles: Savnet. For med forældrenes skilsmisse skal de til at savne den ene forælder altid:

Delebørn

Programserien "Delebørn" fortæller om livet som delebarn i en række familier.

Sofies forældre gik fra hinanden for et år siden, og siden har hun manglet halvdelen af sit liv - uanset om hun er hos sin mor eller far.

Frederik og Johan har til gengæld fået tre nye papbrødre, som de storhygger sig med.

Veronika og Kornelia synes det er sært, at der er så mange pligter hos deres mor, når der ikke er det hos far.

Første program på DR1 onsdag den 4. januar klokken 20.30. De følgende programmer sendes de følgende onsdage og kan også ses her.

- Fra den dag far og mor flytter fra hinanden, bliver savnet et grundvilkår i livet, for næsten alle delebørn vil, i perioder, savne den forælder, som det ikke er sammen med lige nu, forklarer psykolog Ulla Dyrløv.

Hun arbejder med børn, unge og familier og fungerer som børnesagkyndig ved retten. Og så medvirker hun i en ny programserie på DR1 om livet som delebarn.

- Savnet vil i perioder være der, selv mange år efter skilsmissen. Det stopper ikke, selv om barnet bliver stort, teenager, eller voksent.

- Med tiden vil det fylde mindre og mindre, men der vil resten af livet dukke situationer op, hvor det får en betydning, at ens far og mor ikke længere er sammen: Når man bliver student, når man bliver gift, får børn og så videre og så videre.

Men det er vigtigt som forælder at lægge al skyld og dårlig samvittighed væk, understreger Ulla Dyrløv, for det hjælper ingen. Børn kan sagtens lære at leve med savnet.

- Som forælder hjælper man bedst ved, at savnet ikke bliver et tabu. Så vil det med tiden lindres.

Læg skulder til dit barns sorg

Man selv om man altså ikke kan fjerne savnet som grundvilkår i et skilsmissebarns liv, så kan man hjælpe barnet med at rumme det savn, forklarer Ulla Dyrløv:

Det afgørende er, at man som forælder er klar til at lytte til barnet og til at rumme dets sorg.

ulla dyrløv

- Man skal holde sig fra at prøve at fjerne savnet og fjerne sorgen. Og man skal slet ikke forsøge at tale det at have to hjem op, altså sige noget om, at ”nu har du jo fået en større familie”, eller ”nu får du to juleaftener” eller ”to værelser”, for det er ikke sådan, barnet ser det. Barnet savner sin ene forælder, punktum.

- Det afgørende er, at man som forælder er klar til at lytte til barnet og til at rumme dets sorg. At man anerkender, at barnet savner far eller mor, og at man er klar til at tage imod, også selv om man måske selv er i krise. Også selv om skilsmissen måske skyldtes utroskab. Også selv om man måske selv ønsker sin eks-ægtefælle et vist sted hen.

Johan savner sin far og sender ham en godnat-besked om aftenen

Giv plads til fortiden

Efter skilsmissen tænker mange delebørn meget over, hvordan det kan lade sig gøre, at far og mor bare lige pludselig kan holde op med at elske hinanden. Og typisk vil mange skilsmissebørn forsøge at holde fast i, at der altså engang var en familie, hvor alle elskede hinanden.

- Mange fraskilte forældre har brug for at lægge fortiden bag sig og fx gemme bryllupsbilleder og billeder af begivenheder i det ”gamle” liv væk, siger Ulla Dyrløv.

- Men sådan har mange delebørn det ikke. De prøver at holde fast i fortiden, og med rette. For fortiden er jo inde i os, vi er alle bygget op af vores fortid, vi er alle sammen et produkt af vores fortid.

Sofie fortæller i programmet om, hvorfor hun gerne vil have feriebilleder hængende.

Men hvor meget plads skal der være til fortiden og den gamle familie i det ”nye” hjem? Og kan en eventuel ny kæreste rumme det minde om et liv, som han eller hun ikke var en del af?

- Den slags minder, fx gamle feriebilleder, er jo også en måde for en eventuel ny kæreste at komme ind på livet af børnene og lære deres fortid at kende. Så jeg mener, at man skal anerkende børnenes ønske i hvert fald et stykke tid, siger Ulla Dyrløv.

- Man kan i første omgang lade billeder og andre minder fra fortiden blive hængende i et stykke tid. Og så kan man, når en eventuel ny kæreste kommer ind i billedet, som måske har det svært med dem, lade dem komme ind på barnets værelse. På et eller andet tidspunkt kan man godt sige, at så skal man videre, også barnet. Men det tager tid.