Psykologformand: Skolebørns mig-kultur er en tendens i tiden

Mange forældre opdrager egoistiske børn, men det er de tvunget til, for vi fokuserer kun på individets præstation i dag, siger Psykologformand Eva Secher Mathiassen.

I resten af samfundet er der kommet en retorik, der fremelsker fokus på egne præstationer på bekostning af sunde fællesskaber, siger Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykologforening, og det får mange forældre til at fokusere på deres eget barn.

Børnehaveklasseelever er blevet mere egoistiske, taler grimt og mangler generelt opdragelse, lyder det fra lærerne i en artikel på dr.dk i dag.

Både forældre og lærere er i artiklen enige om, at det er forældrenes opdragelse, der er nøglen til at vende den udvikling.

Men er forældrene virkelig begyndt at opdrage mere egoistiske børn?

Der er sket en individualisering af samfundet, og den kommer ikke fra curlingforældre eller speltmødre.

eva secher mathiassen

Ja, det er de måske nok, siger Psykologforeningens formand, Eva Secher Mathiassen. For de kan næsten ikke andet, og det er der flere rigtig gode forklaringer på.

Men det kan ikke nytte at slå de enkelte forældre oven i hovedet med, at de opdrager små egoister. Det er ikke et individuelt problem, der har rødder i og kan løses i den enkelte familie, det er en generel udvikling, påpeger hun:

- Der er sket en individualisering af samfundet, og den kommer ikke fra curlingforældre eller speltmødre, eller hvad man ellers kan finde på at kalde dem.

- I resten af samfundet og i pressen er der simpelthen kommet en retorik, der fremelsker fokus på egne præstationer på bekostning af sunde fællesskaber.

Det hele handler om at præstere

Eva Secher Mathiassen peger blandt andet på det øgede fokus på, at børnene ikke klarer sig godt nok i PISA-undersøgelser, får for dårlige karakterer, præsterer for dårligt i sammenligning med børn og unge i andre lande, vælger forkerte uddannelser, kommer for sent ud på arbejdsmarkedet, ikke er lige så dygtige som tidligere generationer var det efter endt uddannelse osv.

Der bliver ikke talt meget om, hvordan børnene fungerer som gruppe, om de er gode til at være venner, og om de har sunde og gode liv.

eva secher mathiassen

- Den retorik fremmer fokus på den individuelle præstation og de individuelle resultater. Og så er det jo indlysende, at børnene bliver optaget af deres egen præstation, og at forældrene bliver optaget af deres eget barns præstation.

- Der bliver ikke talt meget om, hvordan børnene fungerer som gruppe, om de er gode til at være venner, om de har sunde og gode liv, om de bliver dannede og livsduelige samfundsborgere. Det hele handler om at præstere og være bedre end gennemsnittet.

Og det er i det lys, man skal se forældrenes opdragelse, påpeger hun.

- Når samfundet på alle planer fokuserer på og taler om den enkeltes præstation, så er det klart, at der kommer et helt generelt fokus på, om man selv gør det godt nok. Og det kan man ikke begrunde med de enkelte forældres adfærd alene.

Fællesskabet er væk

Eva Secher Mathiassen peger også på den meget omtalte og kritiserede skolereform, der trådte i kraft i 2014:

Dem, der knækker, får lov at falde og bliver kritiseret for ikke at formå at rejse sig op, og så er det jo klart, at forældrene bliver bekymrede for, om deres børn klarer sig godt nok.

eva secher mathiassen

- Skolereformen handlede ikke om at få livsduelige, dannede børn, der kan tage del i samfundet, fællesskabet og demokratiet. Den handlede om at få børn, der præsterede bedre, endnu et træk, der får børnene til at interessere sig for, om de gør det godt nok.

- Ydermere er der jo sket det på samfundsplan, at velfærden og sikkerhedsnettet er blevet mindre fintmasket, der er kommet større huller i det. Og det vil sige, at dem, der knækker, de får lov at falde og bliver kritiseret for ikke at formå at rejse sig op, og så er det jo klart, at forældrene bliver bekymrede for, om deres børn klarer sig godt nok.

Det kaldes præventiv yngelpleje, tilføjer hun:

- Når det bliver mere usikkert derude, når vi ikke griber hinanden som samfund, så hiver vi fokus hjem i familien og bruger ressourcer på, hvordan vores eget barn klarer sig.

Unges sprog har altid været til debat

Når det kommer til det grimme sprog, som børnehaveklasse-eleverne taler i dag, er hun til gengæld ikke så bekymret. Hun sætter spørgsmålstegn ved, om det sådan helt statistisk er korrekt, at børnehaveklassebørn af i dag har en grimmere tone, eller om det er den dynamik, der har været mellem generationer i årtusinder, der også er på spil her:

Alle dage har de ældre generationer kritiseret de yngre for at fokusere på sig selv og opføre sig grimt og respektløst.

eva secher mathiassen

- For et par tusind år siden sagde Sokrates – det er i hvert fald ham, der tillægges citatet – frit citeret, at ungdommen nutildags er egoistiske, selvoptagede, og forkælede og har ingen respekt for de ældre, yder ikke nok og tyranniserer lærerne. Altså alle dage har de ældre generationer kritiseret de yngre for at fokusere på sig selv og opføre sig grimt og respektløst.

- Sådan var det også, da jeg selv gik i skole for 30 år siden. Da sagde vi måske ikke ”fuck”, men de ord vi sagde, er jeg sikker på, at mine forældre syntes, var lige så grænseoverskridende, som vi i dag synes, det er, når børnene siger de ting, de siger.

Under alle omstændigheder, så er det ikke nødvendigvis kun fra forældrene og nærmiljøet, at det grimme sprog kommer. Det er ikke noget, de lærer af de enkelte forældre, understreger hun:

- Det kan jo også være noget, som skolemiljøet reproducerer over mange år. Og derfor kan man heller ikke kun klandre de enkelte forældre for, at deres børn får det grimme sprog.