Særligt intelligente kan få problemer på universitetet

De har kedet sig så meget hele deres skoleliv, at de ikke har lært at hænge i og kæmpe.

Mange af de særligt intelligente børn får traumer med i bagagen, fordi de gennem hele skolelivet har vænnet sig til ikke at blive set og ikke at passe ind, siger psykolog Ole Kyed. (© COLOURBOX)

Man skulle tro, at særligt intelligente børn stryger gennem skole- og uddannelsestiden som en leg. Men det forholder sig faktisk ofte lige modsat. De har ganske ofte store problemer, siger psykolog Ole Kyed, der er en af landets førende eksperter på området.

Og når de rammer universitetet, så kan det gå helt galt, fordi de hele deres skoletid har underpræsteret for at passe ind, forklarer han.

- Institutions- og skolelivet er ofte en svær tid for de særligt intelligente. For i skolen møder man dem ikke, der hvor de er. Når de er hurtigt færdige med opgaverne i bogen, så giver læreren dem bare flere af de samme opgaver i stedet for at hæve niveauet og udfordre dem mere. De mister motivation og engagement og udvikler ikke gode arbejdsvaner.

- Desværre lider vi også lidt under Janteloven og hylder ikke, at nogle kan noget særligt.

Hæv det generelle niveau

Ole Kyed anbefaler, at man sætter barren højere i folkeskolen, der jo skal inkludere alle.

- Folkeskolen kan sagtens rumme børn med særligt høj intelligens, men det kræver en indsats.

- Faktisk viser det sig, at hvis man planlægger efter de dygtigste elever, så hæves det generelle niveau. Det koster ikke de bogligt svagere elever noget, og det styrker de dygtigste. Og det kan sagtens lade sig gøre at undervise differentieret, så alle føler sig udfordret.

De underpræsterer for at passe ind

Ole Kyeds hovedbudskab er, at alle har behov for at blive set og blive mødt. Og det er ofte her, det halter for de særligt intelligente, siger han.

- De får at vide, at de kan klare sig selv, og så bliver de glemt. Nogle reagerer indadvendt på det, andre udadvendt. Og så hæfter man sig ved deres anderledes adfærd i stedet for at se bagom adfærden.

- Vi skal udfordre børnene, hvor de er. Mange børn, særligt piger, tilpasser sig, og så viser det sig senere, at de i årevis har lagt låg på nogle behov, de har haft.

Det kræver tålmodighed at forstå børnene på deres præmisser. Og det har mange af de voksne omkring de særligt intelligente børn ikke.

- Mange af de særligt kvikke børn underpræsterer, for at passe ind. Senere i livet kan de så stå med et stort hul, fordi de ikke har fået deres egne behov opfyldt.
Giv dem i stedet mulighed for at spurte, hvor de har mulighed for det. Og hjælp dem på det følelsesmæssige plan, hvor de nogle gange kan være udfordret.

De får problemer på universitetet

Selv om det kan være svært at forstå, så kan den manglende opmærksomhed om særligt intelligente sætte spor på deres videre uddannelse, siger Ole Kyed.

- Hvis vi ikke giver dem lov til at accelerere, noget at bide i, noget der motiverer, så smitter det af på dem.

- Så ender de med at vise ligegyldighed.

Og risikoen er, at de mister de gode arbejdsvaner, understreger psykologen.

- Hvis de vænner sig til, at de ikke skal høre efter, ikke skal hænge i og arbejde med tingene, så bliver universitetet paradoksalt nok umuligt for dem at klare.

- Og så går de helt ned, for så har det jo faktisk været en stor del af deres identitet hele livet, at de var meget intelligente, og pludselig kan de ikke klare en videregående uddannelse. Det er spildt potentiale. Mange af dem får traumer med i bagagen.