Forskningsprojekt: Kan diabetes 2 behandles uden medicin?

Et større forskningsprojekt er i øjeblikket ved at se på, om type 2 diabetes-patienter kan blive medicin-fri med livsstilsændringer. Projektet gennemføres også som tv-program.

Kan man træne og spise sig rask? Chris MacDonald og DR1 følger en gruppe syge danskeres kamp mod den alvorlige sygdom, type 2 diabetes. (Foto: Doceye © Type 2)

I 2012-2013 gennemførte Chris MacDonald det første U-turn projekt i samarbejde med DR og Gentofte Hospital, støttet af TrygFonden. Projektet forløb over seks måneder, hvor otte deltagere med forskellige livsstilsrelaterede sygdomme gennemførte en intensiv livsstilsintervention.

Om U-turn

Sundhedseksperten Chris MacDonald vil i samarbejde med TrygFondens Center for Aktiv Sundhed (Rigshospitalet) undersøge om livsstilsændringer er effektiv i behandlingen af type 2-diabetes, og om det kan føre til en reduktion eller helt fjerne behovet for diabetes-medicin.

Det sker i et nyt tv-program og et stort forskningsprojekt, som er støttet af TrygFonden.

I tv-programmet følger vi seks personer med type 2-diabetes for at se, om de kan ende med helt at undvære medicin.

U-turn sendes torsdage klokken 20.30 på DR1 og kan også ses på dr.dk/tv.

Deltagerne tabte sig, forbedrede deres kondition, fik øget velvære og ikke mindst kunne de reducere eller helt fjerne deres behov for medicin.

Dette blev afsættet til U-turn 2 projektet, som så dagens lys i januar 2015, hvor Bente Klarlund Pedersen og Chris MacDonald offentliggjorde det storstilede projekt i Aftenshowet på DR1.

Tankevækkende resultater

- Nysgerrighed er en grundlæggende drivkraft for mig, så det var ligesom udgangspunktet og så er hele konceptet med at kombinere tv og forskning virkelig spændende. Jeg har en forskningsmæssig baggrund og jeg har lavet tv-programmer før, så hvorfor ikke kombinere de to?

- Jeg har lavet en del tv-projekter og resultaterne har været tankevækkende, men det var bare små eksperimenter, så jeg forstår den skepsis, som jeg har mødt på min vej. Så projektet er også spændende, fordi det udfordrer noget af denne skepsis og det giver nye muligheder, forklarer Chris MacDonald.

U-TURN 2 er et kombineret tv- og forskningsprojekt mellem Center for Aktiv Sundhed (Rigshospitalet), Chris MacDonald og DR, støttet af TrygFonden.

Diabetes-syge deltager

I tv-projektet deltager seks type 2 diabetikere og i forskningsprojektet takkede 98 type 2 diabetikere ja til at deltage. Og Chris MacDonald ser stort potentiale i projektet.

- På det individuelle plan vil livsstil som behandling give den enkelte person en følelse af kontrol og en oplevelse af at kunne påvirke sin egen sygdom. Det er min erfaring, at dette kan øge livskvaliteten og trivslen.

Chris MacDonald

Chris MacDonald er oprindeligt fra USA men har boet i Danmark i mere end et årti. Han er 43 år og er uddannet cand. scient. i Human Fysiologi fra Københavns Universitet.

Du kender ham måske fra et af hans foredrag om sundhed, motivation og trivsel, eller måske har du et set af hans tidligere DR programmer: Chris på Chokoladefabrikken, Chris på Skolebænken eller U-turn.

- Medicin er fantastisk og livsnødvendigt for mange mennesker, men medicin har ofte bivirkninger, så hvis disse kan minimeres eller helt undgås på en sikker og forsvarlig vis uden forværring af sygdommen, så må det være at foretrække.

- På et samfundsmæssigt plan er sund livsstil ikke alene godt for type 2 diabetes, men sund livsstil er den bedste forebyggende ”medicin”, som man kan tage hver dag, hvis man gerne vil minimere risikoen for livstilssygdomme generelt og øge trivslen, forklarer han.

Kører i et år

Alle deltagere har gennemgået den samme livsstilsintervention i et år og de to projekter har kørt parallelt med hinanden, men med en klar adskillelse, så hverken tv-eksponering eller Chris MacDonald har haft mulighed for at påvirke forskningsdeltagerne og dermed forskningsresultaterne.

U-TURN 2 interventionen består af følgende elementer:

  • Superviseret træning (styrke- og kredsløbstræning) 5-6 gange om ugen
  • Daglig fysisk aktivitet (10.000 skridt om dagen)
  • Kost (med fokus på total energiindtag, makronæringsstoffer og et reduceret indtag af forarbejdede fødevarer)
  • Søvn (7-8 timer hver nat)

Formålet med U-TURN 2 projektet er at undersøge om livsstilsinterventionen er ækvivalent – ikke bedre eller dårligere – end standard diabetes behandling i forhold til at opnå glykæmisk kontrol og sekundært om dette kan føre til en reduktion eller helt fjerne behovet for diabetes medicin. I begge projekter foretages al medicinsk regulering af erfarne endokrinologer.

Til fagfolk eller andre interesserede kan hele protokollen for U-TURN 2 interventionen læses her