GRAFIK Sådan kan gentests måske hjælpe uhelbredeligt syge kræftpatienter

Gentests åbner op for helt nye behandlingsmuligheder på kræftområdet - men kun for få patienter.

De eksperimentelle kræftcentre på de danske hospitaler har de seneste måneder haft flere succeshistorier med at finde nye behandlingsmuligheder ved at lave gentests på ellers uhelbredeligt syge kræftpatienter.

For at komme i betragtning til at få taget en udvidet gentest og muligvis blive godkendt til en eksperimentel behandling, så skal man leve op til to kriterier.

Sundheds- magasinet

I Sundhedsmagasinet vil læge Peter Qvortrup Geisling og journalist Lillian Gjerulf Kretz give tips og tricks til et sundere liv.

Magasinet sendes på DR1 hver tirsdag klokken 21.55, og programmerne kan også ses på dr.dk/tv.

Du kan også følge historierne og komme med dine indspark på programmets Facebook-side.

For det første skal man være sikker på, at al anerkendt kræftmedicin ikke virker. Og det for det andet skal man være frisk nok til at modtage eksperimentel behandling.

- Kræftpatienter, som er blevet "opgivet" af det normale behandlingssystem, burde automatisk blive henvist, hvis de er friske nok. Men er man som patient i tvivl, så kan man altid høre sin egen kræftlæge om muligheden, siger Ulrik Lassen, der er professor og overlæge på Rigshospitalet.

Få kræftpatienter vil få ny behandling

Den såkaldte 'Fase 1 Enhed' på Rigshospitalet er et af blot tre steder i Europa, der laver grundige og systematiske genanalyser af kræftpatienterne.

Her modtager man årligt omkring 300 patienter, som får en udvidet gentest.

Af dem finder man kan brugbare informationer i generne i omkring hvert femte tilfælde.

Ingen garanti med eksperimenterende behandling

Gentests er de seneste år blevet langt billigere og mere udbredte på hospitalerne, og i den almindelige behandling af kræftpatienter vil man også ofte genteste patienter.

Men i den almindelige behandling er der tale om en begrænset test af få gener. For eksempel er der ved tyktarmskræft kun tre gener, som med sikkerhed påvirker den kræftform.

I den udvidede gentest undersøger man langt flere gener, som så bliver sammenlignet med store behandlingsdatabaser for at se, om patienten har gener, der kunne betyde, at noget forsøgsmedicin kunne have en effekt.

- Hvis ikke vi finder relevante gener tilbydes forsøg med lægemidler, der ikke er målrettet den enkelte patients gener, men alligevel er lovende og spændende som eksempelvis immunterapi, siger Ulrik Lassen.

Du kan se meget mere om gener i Sundhedsmagasinet på DR1 i aften klokken 21.55.

Fakta om vores gener

  • Vores krop består af godt 35 trillioner celler (35.000.000.000.000.000 celler).
  • Hver eneste celle har 23 par kromosomer.
  • Hvert par kromosomer består af 20.000 gener og 3,2 milliarder DNA "byggeklodser".
  • Alle byggeklodser ligger i DNA-strengen i en unik og bestemt rækkefølge.
  • Hvis der er bare én eneste fejl i rækkefølgen, kan det føre til sygdomme.

NYHEDSBREV

Få seneste nyheder om motion, mad, børn og livsstil - alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve