Ida er vågen, når lægerne fjerner en svulst i hendes hjerne

Prognosen for at leve længere efter fjernelse af en hjernetumor er blevet bedre. Blandt andet på grund af operationsteknikker, som her, hvor patienten er vågen og kan fortælle, hvad hun mærker, når kirurgen fjerner svulsten i hendes hjerne.

I dag er prognosen for at overleve længere efter en tumor i hjernen væsentligt bedre end for ti år siden.

- Det skyldes en kombination af flere ting, forklarer hjerne-kirurg Jannick Brennum til Sundhedsmagasinet.

- Blandt andet at kirurgien i dag er blevet meget bedre, og at vi er i stand til at fjerne langt mere væv, end vi tidligere var i stand til. Der er også kommet nye kemobehandlinger til de mere aggressive tumorer, som har forlænget langtidsoverlevelse med mere end 20 procent. Så i dag har vi patienter med aggressive tumorer, der er i live fem- ti år efter operationen, og det har vi aldrig set tidligere, forklarer Jannick Brennum, der er klinikchef på Rigshospitalets Neurokirurgisk Klinik.

Tumor i hjernen

Der findes flere forskellige slags hjernetumorer. Den Ida skal have fjernet er en af de mest udbredte. Det kaldes et gliom og sidder i selve hjernevævet. Gliomer inddeles i fire kategorier, alt efter hvor aggressive de er. 1 og 2 er mindst ondartede og vokser langsomt. 3 og 4 er mere ondartede og betegnes som kræft. Alle former for gliomer kan være invaliderende og livstruende, alt efter hvor de sidder i hjernen.

Kilde: Sundhedsmagasinet

Flere får hjernetumor

Ifølge Kræftens Bekæmpelse er der sket en kraftig stigning i antallet af hjernetumorer. Fra 1978 til 2011 er antallet af registrerede hjernetumorer hos kvinder steget med 96 procent, og hos mænd har stigningen været 65 procent.

Jannik Brennum forklarer stigningen således:

- Dels bliver flere mennesker skannet i dag, og dels bliver vi ældre i dag, og det er sådan, at jo ældre vi bliver, desto større er risikoen for at udvikle en hjernetumor.

I disse år er der i gennemsnit omkring 1500 nye tilfælde af hjernetumorer om året herhjemme. Fremtidsudsigterne for patienter med hjernetumorer er forskellige alt efter hvilken slags tumor, der er tale om, og hvor i hjernen tumoren befinder sig.

De vågne operationer

Generelt er det således, at jo mere tumorvæv, lægerne er i stand til at fjerne – desto større er overlevelseschancerne. Men det er samtidig en hårfin balance, for på den anden side må kirurgen heller ikke fjerne så meget væv, at det kan blive invaliderende for patienten.

Derfor foretager lægerne mellem 80 og 100 af de såkaldte 'vågne' hjerneoperationer årligt herhjemme.

Det vil sige, at patienten vækkes undervejs i forløbet, så han/hun selv kan være med til at give vigtig viden til kirurgen om, hvor meget væv, han kan fjerne uden at påføre patienten skader. Området omkring tumoren stimuleres med små elektriske stød, som patienten kan mærke og fortælle om undervejs.

Som i klippet herunder, hvor en patient ønsker at bevare en helt bestemt funktion:

Guitarspillende_patient

I aften følger Sundhedsmagasinet 52-årig Ida, som du også kan se i klippet øverst i artiklen, der har en hjernetumor, der sidder på en sådan måde, at hvis den ikke bliver fjernet, så vil den vokse og medføre lammelse i venstre side af hendes krop. Derfor skal den fjernes, og det skal foregå ved en såkaldt vågen operation, så hun kan give Jannick Brennum og hans kolleger vigtige informationer undervejs.

Sundhedsmagasinet, Når hjernen gør knuder, DR1, i aften kl. 21.55.