Irsk professor: Om fem år har vi en pille mod stress

I den irske by Cork forskes der intenst i, hvilken betydning tarmbakterier har for vores mentale tilstand.

Ved at ændre på, hvad der foregår i vores tarme, kan vi ændre, hvordan vi føler. Og vi kan ændre på, hvordan vi håndterer stress, lyder det fra professor John F. Cryan.

Det kan være svært at tro, at man ved at ændre bakterierne i tarmen, kan blive bedre håndtere stress, få bedre humør eller endda selv behandle angst eller depression.

Men det er ikke desto mindre, hvad forskning fra Cork i Irland peger på.

Sådan blev mændene udvalgt og testet

Ved starten af studiet, fire uger inde i studiet og ved afslutningen af studiet målte forskerne testpersonernes akutte stressreaktion, deres hukommelse og deres hjerneaktivitet ved hjælp af en EEG-undersøgelse (En måling af hjernes elektriske svingninger, red.)

Udvælgelse:

De frivillige deltagere var alle mænd. Simpelthen for at undgå menstruationscyklus, som kan have betydning for kortisolniveauer og andre målinger.

Alle deltagere skulle være raske ikke-rygere mellem 18 og 40 år.

Andre eksklusionskriterier var kronisk sygdom, tidligere psykisk sygdom og hvis mændene for nylig havde været på diæt eller taget medicin.

Derudover måtte de ikke, som en del af deres normale hverdag, indtage probiotiske produkter.

- Vi ved nu, at du kan ændre dine tarmbakterier på en måde, der positivt påvirker dit humør og hjernens funktion. En af de primære måder, du kan gøre det på, det er ved at tage psykobiotika, lyder beskeden fra den irske professor, John F. Cryan, der er ekspert i neurovidenskab og farmakologi.

Psykobiotika er gavnlige tarmbakterier, som har en positiv effekt på vores mentale sundhed, når de tages i tilstrækkelige mængder, forklarer professoren.

- De vil kunne hjælpe os i stressede perioder, som fx eksamen eller under kriser, siger han.

Og John F. Cryan tror og håber på, at psykobiotika vil være tilgængeligt for almindelige forbrugere indenfor en kort årrække:

- Jeg tror, at vi om fem år har en pille, som kan hjælpe os mod stress, siger han.

Gavnlige tarmbakterier gav lavere stressniveauer

I Cork har forskerne for nylig lavet et to måneders studie på 22 mænd, hvor man delte mændene op i to grupper.

I den første måned fik den ene gruppe mænd en pille med den probiotiske bakterie 'Bifidobacterium longum 1714', mens den anden gruppe fik placebo.

Måneden efter gjorde man det omvendte, uden at de to grupper fik at vide, hvornår de fik hvad. Løbende testede forskerne de to grupper.

I Sundhedsmagasinet i aften skal Lillian Gjerulf Kretz lave nogle af de samme tests som mændene i det irske stressstudie - og det er langt fra alle tests, hun bryder sig om.

Og i begge grupper så man samme resultat:

I den måned, hvor mændene havde taget pillen med de probiotiske bakterier, oplevede de mindre daglig stress, de klarede sig bedre i hukommelses-opgaver, og de reagerede fysiologisk mindre voldsomt på akutte stress-situationer.

Selvom forskerne selv betegner forsøget som et pilotforsøg - en mindre undersøgelse forud for en større empirisk undersøgelse - så mener forskerne, at resultaterne er meget interessante.

- Resultaterne tyder på, at denne tarmbakterie kan vise sig nyttig i forhold til at lindre stressrelaterede tilstande, siger en af forskerne bag studiet, postdoc Andrew Allen. Han understreger dog, at området stadig kræver yderligere undersøgelser med flere deltagere.

Tidligere har samme gruppe forskere fundet, at netop samme bakterie, Bifidobacterium longum 1714, kan reducere stress, angst og depressive symptomer samt forbedrede hukommelsen hos mus.

Det handler om mave-hjerne-aksen

At vores tarmbakterier kan påvirke vores humør, og hvad der foregår oppe i vores hjerne, skal forklares med den såkaldte mave-hjerne-akse, fortæller John F. Cryan.

- Vores mave taler sammen med hjernen via vagusnerven ved hjælp af kemiske budbringere kaldt neurotransmittere. Disse neurotransmittere kan påvirke vores humør og adfærd, forklarer han.

Neurotransmittere er nemlig signalstoffer, der gør, at vores nerveceller kan kommunikere med hinanden. Dermed er de med til at styre mange af kroppens processer, herunder vores mentale ydeevne, vores følelsesmæssige trivsel samt vores respons overfor smerte.

- Derfor kan en ubalance i maven gøre os mere sårbare overfor stress, ligesom stress også kan skabe ubalance i maven. Og så opstår der en ond cirkel, siger professoren.

Hør mere om forskernes studie i Sundhedsmagasinet i aften klokken 21:55 eller på dr.dk/tv.

NYHEDSBREV

Få seneste nyheder om motion, mad, børn og livsstil - alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve