Kan man gå sig til at være en bedre udgave af sig selv?

Mikael Bertelsen oplevede at blive mere klar og energifyldt ved at vandre på arbejde. Passer det? Det må komme an på en prøve.

I disse uger kan du følge med, når tv vært Mikael Bertelsen går den 1200 km lange pilgrimsrute, ’Shikoku88’ i Japan.

For at komme i form til turen vandrede Mikael Bertelsen i en periode, før afrejsen til Japan, til og fra sit arbejde. En rute, der tog ham halvanden time hver vej. Og som han forklarer, så skete der noget helt specielt, når han vandrede til job i stedet for at sidde i kø i bilen:

- Jeg oplevede at gå forbi steder, jeg aldrig havde lagt mærke til før.

Og frem for alt, så kunne han mærke, at han blev mere klar og energifyldt, når han gik på arbejde. Eller som han også siger – 'jeg blev en bedre udgave af mig selv'.

Så for at prøve det af i praksis beslutter jeg mig en solrig oktober morgen for at vandre til arbejde. En tur på knap 19 km, som normalt tager mig omkring en time med hele tre kollektive transportmidler: Lokaltog, S-tog og den københavnske metro.

Jeg er vant til at vandre, så jeg føler mig i okay form. På fødderne her jeg mine trofaste følgesvende, når jeg er på tur, mine vandrestøvler, som sørger for at holde mig vabelfri og som støtter fødder og ankelled, når jeg skal gå i kuperet terræn.

Jeg har masser af gå-på-mod og - indrømmet - tænker, at det her bliver lidt ’a piece of cake’.

En tur med plads til tanker

På det seneste har tusinde tanker fyldt mit hoved, så jeg tænker, at det her også er en anledning til at få renset hjernen, som jeg før har oplevet sker, når jeg går langt.

I stedet for at gå ned til toget, går jeg den stik modsatte vej og ad et sti-system for at komme ud mod motorvejen til København. Ruteplanneren fortalte mig, at det var den hurtigste rute, når man cykler – vandring er åbenbart ikke en option i dens optik.

På vejen kommer jeg forbi min ældste datters gamle børnehave. Det er efterhånden mange år siden, jeg afleverede hende der hver morgen, og lige pludselig er tankerne på vej ned ad 'memory lane'.

Så forbi skolen hvor en børnehaveklasse netop er på vej ud for at gå i skoven. De små miniputter går så fredfyldt to og to og med regntøj på. I dag har jeg tid til at dvæle ved synet, det har jeg normalt aldrig tid til, når jeg haster af sted til toget.

Gåture gør dig godt
  • Gang træner stofskiftekondition, der gør blodsukkeret stabilt, modvirker at kolesterol hober sig op i blodet, samt holder blodtrykket på plads. Herved undgår man type 2-diabetes, blodprop, demens og andre dårligdomme.
  • Gang forbrænder ca. 300 kalorier i timen. Som tommelfingerregel forbrændes samme antal kalorier ved syv km rask gang som ved fem km løb.
  • Musklerne styrkes og stærke muskler forbrænder flere kalorier i hvile, så man populært sagt taber sig selv under søvnen.
  • Gang gør dig i bedre humør og modvirker depression. Opmærksomhed, koncentration og hukommelse forbedres.

Kilde: Læge Jerk W. Langer for Dansk Vandrelaug

Kroppen bare arbejder

Efter de første 20-30 minutter sker der det, jeg tidligere har oplevet, når jeg går alene, så begynder fødderne ligesom bare at vandre af sig selv. Kroppen bare arbejder. Mekanisk og rytmisk.

Med det begynder åndedrættet helt umærkeligt at komme dybt ned i maven. Jeg går over marker med morgensol og et par heste, der står i en fold, som man normalt passerer på motorvejen på den anden side af folden. Nu står de og kigger nysgerrigt efter mig.

Cyklister suser forbi mig. De har travlt, skal hurtigst muligt på arbejde.

Det føles stadig godt at bruge sin krop på bare at komme fremad, og mine tanker kommer og går.

Efter en lille times vandring er jeg nået til den s-tog-station, jeg normalt er ved efter ca. 15 minutters transporttid om morgenen. Nu går jeg under viadukten, hvor toget passerer over mig.

Jeg har svært ved at finde den rigtige vej langs motorvejen, som jeg skal følge til fods. Heldigvis opdager jeg et stisystem, som jeg ikke anede lå der.

Jeg låner lige et toilet

Efter knap to timer – stadig langs motorvejen – kommer jeg forbi et fitnesscenter, jeg er medlem af, hvilket passer perfekt. Jeg smutter lige ind og låner et toilet og bagefter køber jeg en energibar.

Når man går, så bliver man naturligt sulten. Det er ikke som at lade sig transportere siddende – så opnår man aldrig at føle sult på samme måde, som når kroppen arbejder.

Da jeg forlader fitnesscenteret, kommer et hold pensionistdamer med ud, en af dem smiler til mig og siger:

- Hvor er det skønt, at solen skinner så dejligt i dag. Det trænger vi til.

Det bekræfter jeg. Jeg følges med hende lidt, hun skal hjem og sidde i solen på terrassen efter en omgang senior fitness. Og jeg kan selvfølgelig ikke lade være med at sige til hende, at jeg er på vej til arbejde – til fods - og at jeg har gået i et par timer og skal hele vejen til Amager.

- Respekt, udbryder hun oprigtigt imponeret og stikker mig en high five.

Lige dér bliver jeg vildt glad og føler mig en lillebitte smule som Forrest Gump, der løber for en sag. Super sej følelse.

Respekt, udbryder hun oprigtigt imponeret og stikker mig en high five. Lige dér bliver jeg vildt glad og føler mig en lillebitte smule som Forrest Gump, der løber for en sag. Super sej følelse.

Smil i en smuk by

Jeg går glad videre og når efterhånden ind til byen. Jeg møder mine medmennesker med smil og får også flere igen.

Jeg har egentlig ikke så mange tanker nu. Nu går jeg bare. Fødder og ben har det fortsat fint, jeg er fortrøstningsfuld.

Byen er også smuk i solskin og så fuld af sensommerturister. Jeg føler mig lidt som turist i min egen by og føler mig ret heldig at jeg sådan er i stand til at gå så langt. Jeg indsnuser byens solskinsstemning.

Efter tre timer kan jeg tydeligt mærke, at jeg har både fødder og ben. Ingen vabler eller smerter, men bare fornemmelsen af, at der er knogler derinde, der arbejder støt.

Før jeg startede projektet havde jeg tænkt, at hvis jeg blev for flad undervejs, kunne jeg bare hoppe på en bus eller et tog. Men nu er jeg stædig. Jeg skal bare gå resten af vejen.

Jeg krydser Fælledparken, Nyboder, en lille bager – snupper et par kager med til redaktionen – og kommer forbi en stor menneskemængde ved D’Angleterre. Jeg sjusser mig frem til, at det må være Rolling Stones tilhængere, der står og længes efter deres idoler – vurderet på baggrund af de fremmødtes modne fremtoning.

Over Langebro til Christianshavn. Jeg holder pitstop og drikker vand, sætter mig lidt i solen på en bænk, tager nogle dybe vejrtrækninger, før jeg beslutsomt tager hul på nedtællingen.

En lidt bedre udgave af sig selv

Efter fire timer – og lidt – er jeg så endelig fremme. Super sulten, har fået sol på næsen og har i den grad brugt mig selv. På den gode måde.

Jeg har masser af energi og kaster mig over dagens opgaver. Men da jeg en times tid senere rejser mig fra kontorstolen, kan jeg da godt mærke mine ben. Det mærkes, at de er blevet godt brugt i dag. Men jeg ved erfaringsmæssigt, at det går over igen.

Og tankerne, ja de blev blæst væk af den vind, der hele tiden sørgede for at give mig modspil på turen. Og jeg gav - og fik - en hel del flere smil undervejs, end når jeg tager turen til arbejde som normalt med bus eller tog.

Så ja – der er da lidt om snakken, at jeg føler mig som en lidt bedre udgave af mig selv i dag.

Men jeg tager helt sikkert toget hjem fra arbejde.