Ny forskning: Alzheimers kan måske påvises endnu tidligere

De tidligste tegn på demens hos Alzheimers-patienter er, at hjernens vaskemaskine fungerer dårligere. Det er længe før, andre tegn på sygdommen viser sig.

Den nye viden kan måske hjælpe os med at finde årsagen - og kuren - til Alzheimers. (© ColourBox)

Når du lægger dig til at sove om natten, så går en renselsesproces i gang i din hjerne.

Under søvnen arbejder det glymphatiske system, populært kaldet hjernens vaskemaskine. Den består af en væske, der gennem et mikroskopisk net i hjerneskallen, renser hjernen for affaldsstoffer og leder dem ud af kroppen via lymfesystemet.

Alzheimers sygdom
  • I Danmark lever 70-85.000 mennesker med en demenssygdom. Heraf har ca. 50.000 Alzheimers sygdom.
  • Der er ca. 8.000 nye tilfælde af demens i Danmark hvert år.
  • I 2040 forventes antallet af demente over 60 år at vokse til 120-146.000.
  • 400.000 personer i Danmark lever i dag med en dement i familien.

Kilde: Alzheimerforeningen

Det påviste hjerneforsker Maiken Nedergaard og flere andre forskere for et par år siden.

Men dén renselsesproces svækkes med alderen, og derfor kan visse affaldsprodukter ophobes i hjernen, hvilket kan være årsagen til, at risikoen for demens stiger med alderen.

Nu har Maiken Nedergaard gjort en ny opdagelse: Nemlig at også hos raske, yngre Alzheimer-mus er denne renseproces nedsat, allerede før affaldsstofferne ophobes. Indtil videre er forskningen dog kun udført på mus.

Man vil måske kunne teste for sygdommen på forhånd

Men man ved altså nu, at mus, der lider af Alzheimers, allerede har ringere effekt af den renseproces, mens de stadig er raske og ikke udadtil har tegn på, at de vil blive ramt af sygdommen.

Måske kan det være grunden til, at de bliver syge til at starte med.

FENS

Den nye viden har professor Maiken Nedergaard præsenteret på Europas største internationale konference for hjerneforskning FENS Forum i København, hvor 6.000 hjerneforskere er samlet.

- Denne viden giver os en basis for at forstå årsagerne til den invaliderende sygdom og dermed måske behandlingen af den.

- Vi mener også, at det nu kan blive muligt at lave en diagnostisk test af hjernen, så man kan se, hvem der vil udvikle Alzheimers demens senere i livet, siger Maiken Nedergaard, der i dag er professor ved Center for Basic and Translational Neuroscience på Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Frygter du Alzheimers? Lev sundt

Og hvad kan vi så bruge denne nye viden til? Lev Nu spørger Gunhild Waldemar, der er professor ved Rigshospitalet og leder af Nationalt Videnscenter for Demens:

- Det er potentielt meget interessante resultater, som vi helt sikkert vil kunne bruge, den dag vi har en kur mod sygdommen. De nye resultater kan måske også på sigt bruges til at finde en kur.

- Men lige nu har vi ikke nogen kur mod Alzheimers, og derfor er der egentlig ingen grund til, at folk får diagnosen, før symptomerne begynder.

Alle, der er bekymrede for, at de en eller anden dag bliver ramt af Alzheimers, og gerne vil vide hvad de kan gøre for at forebygge eller udsætte, at de får sygdommen, skal i stedet sørge for at leve et sundt liv og udfordre deres hjerne, understreger Gundhild Waldemar:

- Det vil sige holde sig fysisk aktive, have styr på deres blodtryk og blodsukker, undgå rygning og ikke have et overdrevent alkohol-indtag.

- Og så skal de udfordre deres hjerne. Ikke bare løse kryds & tværs, men udfordre den med nye ting: Møde nye mennesker, afprøve nye aktiviteter. I det hele taget nye momenter, den skal forholde sig til.

10 advarselstegn, du skal være opmærksom på:

Her kan du læse om ti typiske advarselstegn på demens. Andre sygdomme kan give symptomer som ligner demens - fx en ubehandlet depression, stress eller B12-vitaminmangel.

Genkender du flere af symptomerne nedenfor, anbefaler Alzheimerforeningen, at du kontakter din læge.

  • Svækket hukommelse. Det er normalt at glemme en aftale eller en besked for senere at komme i tanke om det. Det er derimod ikke normalt at glemme, hvor man er på vej hen eller hvem, man lige har talt med
  • Besvær med at udføre velkendte opgaver. Det er normalt at glemme at tænde for kaffemaskine, når man vil lave kaffe. Det er derimod ikke normalt at sætte termokanden på gasblusset eller kogepladen.
  • Problemer med sproget. Det er normalt at have problemer med at finde det rigtige ord ind imellem. Det er derimod ikke normalt helt at glemme enkelte ord, for så at erstatte dem med andre ord, der ikke giver mening.
  • Manglende orientering i tid og sted. Det er normalt at tage fejl af datoen eller ikke at kunne finde vej på nye steder. Det er derimod ikke normalt at bytte rundt på døgnets timer eller at fare vild i et område, man kender.
  • Dårlig eller nedsat dømmekraft. Det er normalt at man ikke får taget regntøjet med – trods optræk til regn. Det er derimod ikke normalt at glemme, det er vinter og tage sommertøj på udendørs.
  • Problemer med at tænke abstrakt. Det er normalt at have problemer med at forstå meningen med et ordsprog. Det er derimod ikke normalt at tage ordsproget helt bogstaveligt.
  • Ting forkerte steder. Det er normalt at glemme, hvor man har lagt sine nøgler eller briller. Det er de rimod ikke normalt at lægge strygejernet i fryseren eller flæskestegen i kommodeskuffen
  • Forandringer i humør og adfærd. Det er normalt at blive ked af det og have en rigtig dårlig dag. Det er derimod ikke normalt at have humørsvingninger, der tilsyneladende opstår uden grund fra det ene øjeblik til det andet.
  • Ændringer i personligheden. Det er normalt at holdninger og synspunkter kan ændres med årene. Det er derimod ikke normalt at personen ændrer sig drastisk og fx hurtigere bliver forvirret, mistænksom eller vred.
  • Mangel på initiativ. Det er normalt at man kan have en dag, hvor man ikke kan tage sig sammen til noget. Det er derimod ikke normalt at være passiv hele tiden, og have brug for stikord, opmuntring og støtte til at komme i gang.

  • Kilde: Alzheimerforeningen