Ny kræftforskning gør immun-terapi endnu mere lovende

I de senere år har kræftforskere kigget mere og mere på immun-terapi. Og et nyt studie viser lovende resultater.

Immun-terapi, hvor kroppen selv bekæmper kræft, bliver mere og mere afgørende i behandlingen, viser ny forskning. (© ColourBox)

Forskerne er ikke i nærheden af at løse kræftens gåde, men et nyt studie viser, at immun-terapi er en meget vigtig brik i bekæmpelsen af den frygtede sygdom. I flere år har forskere haft kig på immun-terapi, hvor man sætter kroppens eget immunsystem ind mod kræften, og et nyt studie, som blandt andet har dansk deltagelse, viser at det bliver mere og mere afgørende i behandlingen af kræft.

Hvis man ser på kræftceller som et træ med forgreninger, så viser studiet, at det er effektivt at ramme 'stammen' i det træ. Det forklarer lektor i immunologi på DTU, Sine Hadrup, der har været med i forskergruppen.

- Det første skridt er at forstå, at det er vigtigt at ramme stammen. Og så at vi i dag er i stand til at måle på, hvad immunforsvaret faktisk genkender.

- Man har kunnet finde T-celler, som genkender forandringer i stammen af kræftknuden, og man kan derefter optimere cellerne og give dem tilbage til patienten igen som en slags vaccine, forklarer Sine Hadrup.

Og det er rigtigt gode nyheder for en kræftpatient. Men der er også problemer. For selv hvis man kunne forestille sig en vaccine mod kræft, så ville den skulle skræddersyes til hver enkelt patient, baseret på kræftform og genetik. Og det er dyrt.

Men overordnet er studiet rigtigt interessant, forklarer Jens Oluf Bruun Pedersen, der er overlæge og lægelig redaktør i Kræftens Bekæmpelse.

- Studiet angiver en metode til at finde ud, hvad der oprindeligt har skabt en kræftform. Hvilken mutation har skabt den. Og nu en teoretisk mulighed for at skabe en behandling, der rammer kræftens oprindelige mutation, forklarer Jens Oluf Bruun Pedersen.

  • Om immunterapi.
  • Det er allerede en etableret form for kræftbehandling mod visse kræfttyper
  • Man bruger kroppens såkaldte specifikke immunforsvar, hvor cellerne er kodet til at nå et bestemt mål.
  • Det består blandt andet af T-lymfocytter, der nedkæmper fremmede eller unormale celler.
  • Dertil kommer B-lymfocytterne, der kan danne antistoffer, der binder sig til fremmede celler og kan bidrage til at nedbryde dem.
  • Og de to komponenter kan tilsammen genkende og nedkæmpe kræftceller.
  • Kilde: Kræftens Bekæmpelse

NYHEDSBREV

Få seneste nyheder om motion, mad, børn og livsstil - alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve