Unge mænd er en truet art

Danske mænd lever mellem tre og fem år kortere end danske kvinder. Allerede blandt de 15 -25 årige er mænds dødelighed tre gange så stor som kvinders i samme alder.

Som det er i dag, dør 15 til 25-årige mænd langt tidligere end jævnaldrende piger. Hver gang der dør 100 kvinder i aldersgruppen, så dør der over 300 mænd fra samme gruppe. (Foto: Sigrid Olsson © COLOURBOX)

Ser man på statistikkerne, så er billedet klart: Kvinder lever længere end mænd og det mønster gælder helt fra mændene er drenge. Som det er i dag, dør 15 til 25-årige mænd langt tidligere end jævnaldrende piger. Hver gang der dør 100 kvinder i aldersgruppen, så dør der over 300 mænd fra samme gruppe.

- Det tragiske er, at det ikke behøver at være sådan. Hvis mændene var bedre til at passe på sig selv og hvis sundhedssystemet var bedre indrettet til at hjælpe dem med at gøre det, så ville flere mænd leve længere, siger Svend Aage Madsen, chefpsykolog på Rigshospitalet og formand for Forum For Mænds Sundhed, der arrangerer ”Mens Health Week”.

Mænds sundhed

Men´s Health Week 2015 løber fra den 8. – 14. juni. Hovedbudskaberne i sundhedsugen:

Unge mænds trivsel og sundhed skal belyses i dybden og tages alvorligt.

Læs mere om mandeugen her.

I ugen fra den 8. juni til 14. juni bliver mænds sundhed sat på programmet flere steder landet over og i år er det særligt de unge mænd, der er i fokus. Men allerede i dag skydes ugen i gang med en stor konference.

Ulykker og ubehandlet sygdom

At unge mænd har en dødlighed, der er næsten tre gange så stor som piger på samme alder, skyldes især, at drengene langt hyppigere end pigerne dør af ulykker.

- Vi ved godt, at unge mænd kører for stærkt og derfor bliver dræbt i trafikken. Det er dog ikke kun trafikulykker, der tager livet af dem. På traditionelle mandearbejdspladser sker der dødsulykker som fald fra stilladser eller ulykker med maskiner. Men også når det kommer til sygdom, har mændene en stor overdødelighed, siger Svend Aage Madsen.

Unge mænd i aldersgruppen af 15 til 25-årige er stort set alene om at dø af hjertekarsygdomme.

Det er oftest dem, der begår selvmord og når det handler om kræft, så har unge mænd 50 procent større dødelighed end kvinder i samme gruppe. Selv når man ser på en kræftform som modermærkekræft, der rammer 20 procent flere kvinder end mænd, så dør mændene halvanden gang så hyppigt som kvinder af sygdommen.

De tre indsatsområder

Den ekstreme overdødelighed skal ifølge Mens Health Week nedbringes ved hjælp af systematiske indsatser på tre områder:

  • Unge mænd skal have helt nye dialog-baserede former for sundhedsinformation, der passer bedre til deres behov.
  • Sundhedsvæsnet skal gå nye veje med helbredstilbud, der passer bedre til unges mænds behov – det gælder ikke mindst i mødet med den primære praksissektor.
  • Der skal udvikles og afprøves måder at mindske unge mænds risikoadfærd, som bygger på en positiv tilgang til de unges lyst til eksperimenter og deres energi og vovemod.

Er mænd nogle skravl?

Selvom det ud fra statistikkerne kunne være let at konkludere, at mandekroppen ikke kan stå så meget imod som kvindekroppen, så er det næppe den rigtige forklaring. Grunden skal nærmere findes i mændenes adfærd.

- Alle mænd – unge som gamle – er alt for dårlige til at lytte til deres krops signaler. Og har de endelig opfanget et faresignal, så er de for lang tid om at reagere på det og komme til lægen. Det samme gælder efter et sygdomsforløb, hvor mændene er underrepræsenterede i den supervigtige rehabilitering, fortæller Svend Aage Madsen.

Bekymrer sig ikke

At mænd ikke passer så godt på sig selv, som de burde, har ifølge chefpsykolog Svend Aage Madsen dybe psykologiske rødder.

- Mænd har altid skulle være stærke, produktive og gode til at skubbe bekymringer fra sig. De har stået ved farlige maskiner, bygget store huse og bekæmpet sabeltigere. Det kan man kun, hvis man ikke hele tiden er bekymret over, at det går galt. Bagsiden af medaljen er, at vi ikke har haft opmærksomhed på vores svage sider. Det skal vi lære, siger Svend Aage Madsen, der dog også gerne så sundhedsvæsenet indrette sig mere på mændenes præmisser.

Tak, det går godt

Så hvad kan være løsningen?
- At indkalde mænd til årlige helbredstjek er en virkelig god ide. Især hvis lægen også begynder at spørge manden mere faktuelt. Hvis du spørger en mand, hvordan han har det, vil han typisk sige: ”Jo tak. Det går godt”.

- Men spørger du, hvor tit han er oppe om natten for at tisse, eller hvor mange gange han må holde pauser på vej op ad trappen for at hive efter vejret – så tegner der sig måske et andet billede, siger Svend Aage Madsen.

NYHEDSBREV

Få seneste nyheder om motion, mad, børn og livsstil - alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve