Tre gode råd mod madspild i julen

Resterne fra julemaden ligger ofte i dagevis i køleskabet, inden de ryger i skraldespanden.

Meget af den gode julemad ender desværre i skraldespanden, fordi vi ikke får genbrugt eller nedfrosset maden efter jul. (© COLOURBOX)

Til juleaften og de efterfølgende julefrokoster bugner det med flæskesteg, and og andre julegodter på bordene.

​Men meget af maden ender i skraldespanden, selv om der de seneste år har været et stigende fokus på madspild.

Restmad i julen

Her er de typiske rester fra julemiddagen:

Rødkål er tilovers hos 73%

Hvide kartofler hos 64%

Risalamande hos 59%

Flæskesteg hos 56%

And hos 46%

Brunede kartofler hos 28%

Medister hos 14%

Kilde: Stop Spild Af Mad og Coop Analyse

- Folk er blevet bedre til at gemme deres jule-rester, men de glemmer at bruge resterne. Derfor står maden i køleskabet i flere dage, og så ryger det ud, fordi det ikke længere er mad, men madaffald, siger Selina Juul, der er stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad.

Tre gode råd mod madspild

Julen er højtid for madspild, fordi mange ligger under for forventningerne om, at alle de traditionelle retter skal være repræsenteret på julebordet.

Derfor har Stop Spild Af Mad lavet disse tre gode råd mod madspild i julen.

  1. Vær opmærksom på at indtænke din gode overskudsmad fra julen, allerede når du begynder at planlægge juleindkøbene.
  2. Hav plads til de gode rester og hent inspiration til at bruge resterne i nye spændende retter.
  3. Brug maden - lav for eksempel biksemad ud af flæskesteg, portionsopdel maden og sæt det så hurtigt ind i fryseren. Så har du god gratis overskudsmad i januar, når dit madbudget er stramt.

NYHEDSBREV

Få seneste nyheder om motion, mad, børn og livsstil - alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve