Mange voksne børn må være forælder for deres egne forældre

Ældre Sagen anslår, at op mod 900.000 danskere må tage ansvar for svækkede eller ældre familiemedlemmer.

Selvom Ulrik Einer Ehrhorn Gutt-Nielsen flere gange har forsøgt at tale sin far til fornuft, har faren brugt tusinder og atter tusinder på prostituerede - penge, han ikke har, men som han blandt andet har lånt af sønnen. Du kan se eller gense 'Min far og de dyre damer' på dr.dk/tv. (© dr)

Ulrik Einer Ehrhorn Gutt-Nielsen fra dokumentarfilmen 'Min far og de dyre damer' er langt fra alene om at måtte være 'forælder' for sin far.

- Vi får rigtig mange henvendelser fra døtre eller sønner, der føler sig alene om ansvaret for en forælder, der har mistet taget på deres eget liv og hverdag.

Sådan lyder det i dag fra Else Hansen, der er ansvarlig for rådgivningslinjen, Demenslinien, under Alzheimerforeningen.

Hun fulgte med, da 'Min far og de dyre damer' rullede over skærmen på DR1 i går aftes.

Og fra sin daglige rådgivning genkender hun udmærket det dilemma, som sønnen, Ulrik Einer Ehrhorn Gutt-Nielsen, befinder sig i, da hans Parkinson-ramte far langsomt ruinerer sig selv ved at købe prostituerede.

- Når ens forælder mister realitetssansen, så opstår der ofte et stort dilemma i forhold til at skulle gribe ind. For når ens forælder ikke er umyndiggjort, har han eller hun jo ret til at handle præcis, som de vil, siger Else Hansen.

I DR-dokumentaren 'Min far og de dyre damer' søger Ulrik Einer Ehrhorn Gutt-Nielsen og hans bror at banke noget fornuft ind i deres Parkinson-ramte far, der har brugt en formue på dyre prostituerede.

Mange er alene om ansvaret

Ud af de cirka 2.000 opkald, som Demenslinien modtog i 2015, var godt en tredjedel fra voksne børn, der, ligesom Ulrik Einer Ehrhorn Gutt-Nielsen, i større eller mindre grad har måttet påtage sig forældrerollen for en af deres forældre.

Det vurderer Alzheimerforeningen, der også oplever mange voksne børn henvende sig i pårørendegrupper, fordi de føler sig frustreret over og alene om ansvaret for en forælder.

I dag havde jeg en samtale med en, hvis mor er paranoid. Hun tror, datteren har taget hendes penge, men har selv forlagt dem, og så ender det med, at datteren både må lægge ud og samtidig få skyld for at have taget pengene.

Else Hansen,ansvarlig for rådgivningslinjen, Demenslinien

Det kan, ifølge Else Hansen, både være i forbindelse med håndtering af forælderens økonomi og daglige husholdning, men altså også ofte i forbindelse med nødvendig, indblanding i deres mors eller fars beslutninger.

Ifølge Else Hansen ser Alzheimerforeningen kun toppen af de rigtig mange pårørende, der er berørt af det her dilemma. Og det bekræfter tal fra Ældresagen.

Et udbredt problem

Marie Lilja Jensen, der er seniorkonsulent i Ældre Sagen, anslår, at op mod 900.000 pårørende i et eller andet omfang er berørt af at føle sig ansvarlig for en syg eller svækket ældre i familien eller omgangskredsen. I Ældre Sagens rådgivning modtager man jævnligt opkald fra voksne børn.

- Det er jo ikke i enhver familie, at det går så galt, som det gør i dokumentaren, men vi kan se i de henvendelser, vi får, at det er meget udbredt, at børnene må tage over, og det kan være en meget delikat balance, siger Marie Lilja Jensen.

Gode råd til dig som pårørende
  • Få lavet nogle fuldmagter, som gør, at du lettere kan hjælpe med for eksempel økonomi
  • Sørg for at få støtte hos nogle professionelle, der ved noget om sygdommen
  • Sørg for at få andre støttepersoner på banen, så du, som pårørende eller barn, ikke står med praktiske ting
  • Lær at kommunikere hensigtsmæssigt med din syge forælder – eksempelvis i en pårørendegruppe

- De pårørende beskriver ofte, hvor vanskeligt det faktisk er, pludselig at måtte overtage en forælderrolle. Hvor man hele livet har været vant til, at de selv har taget ansvar, så bliver man gradvist mere og mere ansvarlig for fx at håndtere sin fars økonomi eller transportere sin mor rundt, fortæller Marie Lilja Jensen.

- Mange går ned på det

Ifølge Marie Lilja Jensen er det ofte pårørende til ældre med sygdomme, der rammer de kognitive funktioner, der føler sig nødsaget til at gribe ind i den syge pårørendes liv.

Det gælder sygdomme, som for eksempel demens eller følger af blodpropper i hjernen.

- Sygdomme, der desværre er meget udbredte, fortæller Marie Lilja Jensen, der understreger, at den ansvarsfølelse, som de pårørende oplever, ofte også får store konsekvenser for de pårørende selv.

- Mange går simpelthen ned på det, og en del må sygemelde sig. Ansvaret vokser dem simpelthen over hovedet, og de føler, at mangler hjælp, siger Marie Lilja Jensen.

NYHEDSBREV

Få seneste nyheder om motion, mad, børn og livsstil - alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve