BREVKASSE Er det vejen frem for kærligheden at bo hver for sig?

Er det oftere kvinden end manden, der ønsker ét kærlighedsliv - men at bo hver for sig? Og hvorfor vinder denne trend så meget frem? Sexologen giver sine bud.

I dag kan man sagtens indgå i en parforholdsrelation uden at bo sammen, forklarer sexologen. (© Gettyimages)

Spørgsmål til brevkassen:

Er det overvejende kvinder, der i en moden alder, (50+), oftest er dem, der ønsker/insisterer på, at parterne ikke skal bo sammen, men opretholde hver deres base?

Er ønsket - uanset hvilken af parterne der udtrykker det - et udtryk for usikkerhed omkring forholdet og eller partneren?

Eller er det hovedsageligt en konsekvens af den udvikling, der er inden for samliv, når der er tale om par i en moden alder, hvor det at "stifte familie med børn" ikke længere er et aktuelt tema?

Jesper Bay-Hansen

Jesper Bay-Hansen er både speciallæge i almen medicin og specialist i klinisk sexologi. Han var praktiserende læge frem til 2010 og valgte herefter at åbne sin egen praksis, Klinik for Sexologisk Rådgivning og Samtaleterapi.

Ved siden af sit arbejde med sexologisk rådgivning holder Jesper mange foredragi hele landet, ligesom han også underviser læger, medicinalvirksomheder, psykologer, sexologer og private.

Jesper Bay-Hansen har udgivet bøgerne "Recepten på Lykke", "Få mere Lyst" og "Livskunst i praksis".

Du kan spørge Jesper om alt, der har med sex- og samliv at gøre.

Se profil

Svar fra Jesper Bay-Hansen:

Tak for dit spørgsmål til de nyeste måder at indgå i et parforhold på.

I dag kan man sagtens indgå i en parforholdsrelation uden at bo sammen, dvs. indgå i et såkaldt COLA-forhold: Couples living apart – eller på dansk: Par der lever hver for sig.

Når man er i 30’erne og 40’erne er der mange, der afslutter et parforhold eller ægteskab, også selv om de har fået børn. Mange finder herefter en ny partner, der måske også har børn fra tidligere forhold, og de vælger herefter at være kærester uden af flytte sammen. Her vælger mange at mødes, når de er ’børnefri’, og der kan være både fordele og ulemper herved.

I 50’erne og 60’erne bliver mange alene pga. samlevers eller ægtefælles dødsfald og finder herefter en ny kæreste, som de dog vælger ikke at flytte sammen med, dvs. de indgår i et kæresteforhold med den frihed og reducerede forpligtelse, der ligger i ikke at skulle samarbejde omkring at få en hverdag til at hænge sammen og at mødes, når begge har tid og lyst.

Forskellige ønsker og motiver

Du spørger til, om det overvejende er kvinder, der i en moden alder vælger at indgå i et sådanne COLA-forhold? Først det faktuelle: De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at middellevetiden er steget igennem to årtier til 78,6 år for mænd og 82,5 år for kvinder. Kvinder har altså en tendens til at overleve mænd og dette kombineret med, at mange gerne vil have en kæreste i en moden alder kan medvirke til, at flere modne kvinder end modne mænd indgår i et COLA-forhold.

Dernæst til mine erfaringer med COLA-kvinder og -mænd i min samtaleklinik: Mange kvinder kommer stadig fra parforhold med temmelig traditionelle kønsrollemønstre, hvor de i vidt omfang har taget sig af både hjemmet og børn og har ageret ’blæksprutte’ i en travl hverdag.

Det har ikke altid været hverken nemt eller sjovt, hvorfor ønsket om at indgå i en ny parforholdsrelation uden de samme forpligtelser opstår, når kvinden 50+ ønsker at finde sig en ny kæreste. Der er selvfølgelig intet galt i at være sig sine ønsker og behov bevidst og handle derefter.

Den store udfordring vil dog altid være at indgå i et kæresteforhold og løbende afstemme dine, mine og vores behov med mennesket, man elsker.

Det synes nemt at stemple ind og ud

Det er i dag meget nemt at stemple ind og ud af et parforhold (for eksempel kræver en anmodning om separation eller skilsmisse kun få klik på nettet) og endnu nemmere, hvis man i forvejen lever hver for sig.

Det kan altså give en frihedsfølelse og oplevelse af mindre forpligtelse at bo hver for sig. Bliver forholdet for anstrengende eller besværligt, kan det synes nemmere at komme videre, hvis ikke man bor sammen.

Nogle føler sig i bund og grund usikre på, om de nu også har fundet ’den eneste ene’ (Er der ikke en endnu bedre kæreste et sted derude?), og denne usikkerhed omkring partneren kan – som du er inde på i dit spørgsmål – understøtte ønsket om at indgå i et COLA-forhold.

Samtidig vil vi også kærligheden og allerhelst den livslange kærlighed, hvor vi sammen opbygger en fælles historie. Den fælles historie med eller uden børn vil man aldrig kunne opbygge, hvis man stempler ind og ud af forskellige parforhold for ofte. For nogle viser det sig også svært at opbygge en fælles kærlighedshistorie, hvis man bor hver for sig.

Plus sexliv i overhalingsbanen

Mange søger forgæves at få den fulde pakke med ubetinget kærlighed, tosomhedsfølelse, fællesskab, fællesglæde, et sexliv i overhalingsbanen, mentalt og økonomisk overskud og meget andet, men vi vil samtidig være uden for store forpligtelser og byrder i hverdagen, have alenetid til at prioritere og realisere os selv, pleje vores egne interesser og slippe for anstrengende sociale forpligtelser omkring børn og familie, som du også er inde på i dit spørgsmål.

Vi vil have en masse ting, der måske slet ikke er forenelige og formentlig ikke findes i en samlet pakke.

Vi har generelt en dårlig accept af, at den perfekte kæreste ikke findes og af, at vi aldrig vil kunne fået det hele i ét parforhold. Her kan valget af parforholdstype f.eks. COLA forhold over for et egentligt samliv på samme adresse imødegå vores højeste prioriteringer - men næppe indfri alle vores ønsker.

Dette var mine refleksioner over dine spørgsmål til de mange COLA-forhold, vi ser i disse år.

NYHEDSBREV

Få seneste nyheder om motion, mad, børn og livsstil - alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve