Går du i skilsmissetanker?

Kærligheden har trange kår i dag, og der er flere ting, du bør overveje inden du opløser dit parforhold, skriver klinisk sexolog Jesper Bay-Hansen.

Parforhold handler i høj grad om viljen til at prioritere og ville hinanden, forklarer klinisk sexolog Jesper Bay-Hansen. Og så handler det om tid. Tid til at mærke efter, hvor man er i forholdet - om det skal udvikles eller afvikles. (Foto: Rune Evensen © Scanpix)

Jeg er overbevist om, at vi som kultur har fået sværere ved at pleje kærligheden. Det er der mange samspillende årsager til. Vi kan i dag så meget – har så mange muligheder – men ofte får vi ikke forholdt os til dét, vi vil – dét, der, når alt kommer til alt, virkelig betyder noget for os.

Vi er simpelthen ikke bevidste nok om, at ethvert tilvalg indebærer et fravalg. Og vi får ikke mærket efter i tide og reageret og handlet på dét, vi mærker.

Jesper Bay-Hansen

Jesper Bay-Hansen er både speciallæge i almen medicin og specialist i klinisk sexologi. Han var praktiserende læge frem til 2010 og valgte herefter at åbne sin egen praksis, Klinik for Sexologisk Rådgivning og Samtaleterapi.

Ved siden af sit arbejde med sexologisk rådgivning holder Jesper mange foredrag i hele landet, ligesom han også skriver bøger og underviser læger, medicinalvirksomheder, psykologer, sexologer og private.

Se profil

Evnen til at mærke efter kan man kalde interoception. Det opløftende budskab er, at det er en færdighed, vi alle kan træne. Jeg har skrevet om interoception i flere sammenhænge, bl.a. i min bog Mærk efter! Pas godt på dig selv og hinanden – men hvordan? (*)

Jeg vil her fremhæve, at det tager tid at mærke efter og eksempelvis finde ud af, om man som par er på rette vej kærlighedsmæssigt. Og tid er netop det moderne menneskes mangelvare. Vi oplever, at vi ikke har tid nok.

Og vi har generelt en dårlig erkendelse af, at det ofte er udtryk for, at vi ikke er gode nok til at prioritere. Prioritere kærligheden, fordi den ikke er vedligeholdelsesfri. Prioritere hinanden. Prioritere tidslommer med enetid, som man eksempelvis kan vælge at bruge på at træne sine interoceptive færdigheder.

Faretegn, du bør kende og reagere på

Jeg har talt med virkelig mange par, der er ved at glide fra hinanden, som det ofte udtrykkes. Jeg har også talt med par, der ligger i skilsmisse og ønsker at få hjælp til at finde ud af, hvordan man kommer videre bedst muligt.

Her drejer det sig især om par med børn, hvor samtalen om det fælles bedste er helt essentiel – også for mig som samtaleterapeut. Børnenes tarv ligger mig meget på sinde, uden dermed at være sagt at det bedste scenario altid er at blive sammen.

Når par er kommet til skilsmissetankerne, har de som regel flere bud på, hvad der er gået galt. Og det mener jeg, at vi alle kan lære noget af.

Jeg vil her eksemplificere, hvad faretegnene kan være, så vi alle kan have dem i baghovedet og gøre vores bedste for at reagere på dem i tide. Jeg mener faktisk, at vi har en forpligtelse til at reagere.

  • Kedsomhed: Du keder eller røvkeder dig. Måske er der gået teamwork og logistik i hverdagen. Måske er den så forudsigelig, at det efterlader dig med en tomhed. Det er her, at mange begynder at tro, at græsset er grønnere på den anden side. En del – både mænd og kvinder – siger, at de savner spænding.
  • Ensomhed: Du føler dig ensom i dit parforhold. Ensomhed er ikke, som mange tror, en følelse, som singler, syge og svagelige har patent på. Følelsen er som regel udtryk for savn eller udækkede længsler og behov. Måske savner I dybest set hinanden? – uden at I er specielt gode til at give udtryk for det.
  • Glædesløshed: Du føler ikke længere den samme glæde, når I er sammen. Tristhed og glædesløshed i livet generelt hænger ofte sammen med mistrivsel, stress, eksistentielle kriser, som det kan ses midt i livet hos både kvinder og mænd eller i forbindelse med sygdom, f.eks. depression. Glædesløshed (anhedoni) kan også være en bivirkning til medicin, for eksempel antidepressiva af typen SSRI.
  • Manglende lyst: Du oplever ikke længere den samme lidenskabelige lyst til at have sex. Det kan være, at I stadig har sex, men aktiviteten er typisk mere rituel eller vane- eller pligtagtig og ikke videre lidenskabelig. Hvis du også har mistet lysten til andre ting, som ellers tidligere har interesseret dig eller helt har mistet livslysten, er der graverende grund til at reagere, herunder søge læge.
  • Manglende overskud: Du har ikke længere det samme overskud til at være sammen med din kæreste og familien i øvrigt. Ethvert tilvalg indebærer et fravalg. Vælger du noget til uden for parforholdet, fravælger du samtidig tid til at være sammen med dine nærmeste.

Sådan bruger du faretegnene konstruktivt: Forpligt jer over for hinanden til løbende at dele, hvordan I har det.

Det skal altid være okay at sætte ord på sine følelser. Det kan godt være, at du ikke altid kan forstå eller indleve dig i, hvordan din mand eller kvinde har det, men du må anerkende din elskedes følelser – ligesom han eller hun må anerkende dine.

Hvis ikke det er tilfældet, er det her man skal starte, dvs. med at blive enige om, at vi i alle livets relationer må anerkende hinandens følelser.

Det giver rigtig god mening for mange par – og for mig – at pleje og i perioder kæmpe for kærligheden, især når man har en fælles historie, som man har bygget op over mange år, og især hvis man har børn. Men hvornår har man kæmpet nok?

Det er det gode spørgsmål, som DR i en ny programrække vil sætte fokus på.

Find kærligheden igen

Til en eksperimentel serie på DR2 søges par, der går i skilsmissetanker. I denne serie er det tanken at hjælpe par i skilsmissetanker til at få kærligheden tilbage i forholdet.

Hvis din interesse er fanget, så kan du kontakte redaktionen med henblik på en uforpligtende samtale. Mail: kek@dr.dk eller mobil +4521298605

Accepter, at kærlighed gør ondt

At passe på sit kærlighedsliv har virkelig mange facetter i sig. Jeg vil afslutningsvis dele en tankevækkende og perspektiverende observation fra mit arbejdsliv som klinisk sexolog og parterapeut: Vi lever i en tid, hvor mange har en dårlig accept af, at kærligheden kan gøre ondt, nogle gange meget ondt endda. Mange har en dårlig accept af smerte generelt.

Ikke desto mindre er det et faktum, at vi ikke kan leve sammen uden nogle gange at skuffe eller såre hinanden – i det store eller i det små. Man kan ikke være lige lykkelig hele tiden, lige så lidt som man heller ikke kan elske lige højt hele tiden. Der vil være perioder af livet, hvor kærligheden ikke føles så intenst og andre tidspunkter, hvor sex- og samlivet blomstrer eller storblomstrer.

Uden denne accept vil vi hurtigt tvivle på parforholdet, når alt ikke fungerer eller føles optimalt, og vi vil være hurtige – og i værste fald for hurtige – til at stemple ud af forholdet for at søge kærligheden andetsteds. Har vi omvendt accepten af, at kærlighedsfølelsen fluktuerer, bliver det nemmere at se på de kærlighedskvaler og samlivsproblemer, der måtte være. Det bliver også nemmere at håndtere kvalerne og problemerne på måder, der udvikler – ikke afvikler – os som par.

Om skilsmisser

  • I min samtaleklinik har jeg særligt bemærket én tendens, som i øvrigt underbygges af statistikkerne: Par uden fælles børn bliver generelt hurtigere og oftere skilt.
  • Syv ud af ti skilsmisser blandt par uden fælles børn sker inden for de første ti år, mens det kun gælder fire ud af ti skilsmisser blandt par med fælles børn (*). 2,3 pct. af ægtepar uden fælles børn blev skilt i 2016, mens kun 1,6 pct. af ægtepar med fælles børn blev skilt (*).
  • Fælles børn kan altså være en grund til at blive i et skrantende kærlighedsforhold eller en hindring for at opløse forholdet afhængig af, hvilke briller man har på.
  • Kilde: Vielser og skilsmisser 2016. Nyt fra Danmarks Statistik februar 2017.

(*) Bay-Hansen, J.: Mærk efter! Pas godt på dig selv og hinanden. Forlaget Mindspace, 2015.

NYHEDSBREV

Få seneste nyheder om motion, mad, børn og livsstil - alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve