18-årige Rasmus får pris for at dele overskudsmad ud til andre

Rasmus Erichsen sørger for, at madvarer, der er på vej til at blive smidt ud i stedet ender hjemme hos familier og enlige i Korsør.

Rasmus Erichsen startede organisationen og Facebook-siden "Stop Spild Lokalt" og har nu hver eneste dag omkring klokken 12 en lang kø af interesserede medborgere foran hjemmet i Korsør, når han deler overskydende mad fra supermarkederne ud. (© Rasmus Erichsen)

For ni måneder siden fik 18-årige Rasmus Erichsen fra Korsør en god ide. Faktisk en langt bedre ide end han dengang overhovedet var klar over, og alligevel var den såre simpel:

Lad mad, som butikker og privatpersoner ellers ville smide ud, komme mennesker til gavn, som ikke har så mange penge.

Ideen slår to fluer med et smæk: Vi undgår madspild, og vi hjælper mennesker, som har brug for hjælp.

- Jeg fik ideen, da jeg så et opslag på den Facebook-side, der hedder ”Korsør lige nu”, hvor nogen havde noget mad til overs og gerne ville give det væk for at undgå madspild, forklarer Rasmus Erichsen.

- Og så var det lige omkring det tidspunkt, hvor det nye kontanthjælpsloft skulle træde i kraft, og jeg havde læst om familier, der ville blive ramt så hårdt, at de ville komme til at mangle penge at leve for.

De to ting må kunne kombineres, tænkte Rasmus Erichsen. Og som tænkt, så gjort: Han oprettede straks organisationen og Facebook-gruppen Stop Spild Lokalt, som formidler madvarer på vej til udsmidning til borgere, som har behov for dem.

Nu er her kø hver dag

Nu er projektet sat så meget i system, at han hver dag inden klokken 10 får besked fra dagligvarebutikkerne om, hvilke varer der er på vej til at blive smidt ud. Så henter han eller hans far - eller en af de andre frivillige - madvarerne, sorterer dem, så der kun er gode varer tilbage og lægger dem op på et langt bord.

Omkring klokken 12 skriver de ud i Facebook-gruppen, hvad der er at komme efter lige dén dag.

- Som regel er her en lang kø af interesserede, og vi sørger så for at fordele varerne blandt dem, der er mødt frem. Det hele er typisk væk inden for et par timer.

- Og vi gør meget ud af at sige, at folk også skal tænke på de næste, og at de kun skal tage det, de kan bruge, så varerne ikke alligevel ender med at blive smidt ud. De kan jo komme igen i morgen.

Projektet har efterhånden vokset sig ud over det niveau, som Rasmus, hans far og de andre frivillige kan klare.

- Vi mangler et lokale med mere plads, end vi har herhjemme, vi mangler mulighed for frys og køl til madvarerne, og vi har faktisk også brug for nogle biler og noget benzin til at transportere varerne.

- Så det må være næste skridt, men vi mangler penge til at udvikle det.

Det er vokset ud af Korsør

Ideen er ikke bare vokset i Korsør, men også vokset ud over Korsørs bygrænse. 75 byer er lige nu med i Stop Spild Lokalt, og 35.000 mennesker er med i Facebook-grupperne.

- Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at det skulle blive så stort. Det er helt vildt.

Ud over at drive Stop Spild Lokalt, så er Rasmus også HHX-studerende og har et fritidsjob. Så der er rigeligt at se til for den unge iværksætter.

Men hvorfor vælger en 18-årig fyr at bruge så meget tid og så meget krudt på at formidle mad til mindre velstillede medborgere?

- Min primære drivkraft far faktisk miljøet og at undgå madspild. Men at man så kan hjælpe nogle mennesker samtidig er jo bare en mega-bonus.

- Jeg tror, det ligger til vores familie, at vi gerne vil hjælpe, hvor vi kan. Og det er rørende at se en ældre dame, der bliver så glad for madvarerne og siger, at nu bliver råd til medicin også. Så er det jo det hele værd.

Men glæden ved at se taknemmeligheden i en ældre dames øjne, er ikke det eneste klap på skulderen, Rasmus Erichsen for får sit store arbejde.

I dag modtager han også Fællesskabsprisen 2017. Prisen gives hvert år til 10 ildsjæle, som har ydet en stor indsats for fællesskabet.

De ti modtagere af Fællesskabs-prisen 2017:

  • Ronja Hauge Schierup, Aarhus, og hendes far. Sammen med sin far har hun startet hjemmesiden flygtningevenner.dk, der skaber netværk og legeaftaler mellem etnisk danske børn og flygtningebørn.
  • X-men, København. Erkan, Faysal og Illias arbejder med unge i Urban-planen, hvor de også selv er vokset op, for at forhindre, at de ender i kriminalitet.
  • Ronni Ebergel, stifter af Menneskebiblioteket. Her kan man ”låne” en frivillig repræsentant for en befolkningsgruppe, man gerne vil vide mere om, fx en flygtning, en polyamorøs, en hjemløs osv osv.
  • Ventilen. En frivillig landsdækkende organisation, der hjælper ensomme unge med at finde vej ind i fællesskabet.
  • Projekt Headstart, som hjælper flygtninge med at komme i job, så snart de har modtaget deres opholdstilladels.
  • Varm Velkomst, Aarhus. Bekæmper ensomhed blandt tilflyttere og studerende i Aarhus gennem en række velkomst­selskaber, som afholdes af iværksætteren Thomas Vovemod i Vanebrudspalæet. Over 11 temaselskaber forsøger man at knytte unge sammen efter interes­sefællesskaber.
  • Tina Skovmand Jensen, Aalborg. Hun har gået ledig i mange år, men kom i praktik i ISS inden for rengøring, fik efterfølgende ansættelse, og er nu blevet leder hos ISS. Hun er et forbillede for ledige, som står uden for arbejdsfællesskabet, og hendes udvikling har inspireret mange andre.
  • Ungdomsbureauet, København. Organisation, som ønsker at ændre ungdommens rolle i samfundet og sikre unge muligheden for at komme til orde, blive hørt og få medindflydelse. Sidste år stiftede Ungdoms­bureauet ”Ungdommens Folkemøde” i København.
  • Rasmus Erichsen, Korsør. Står bag Facebook-gruppen ”Stop Spild Lokalt”, hvor personer, der har mad tilovers i Korsør, kan give det til andre, som har brug for det. I gruppen agerer Rasmus administrator, lagermand og formidler af madvarerne. Projektet har spredt sig til 75 byer.
  • Lisette Kaas og Skønhedspigerne, Brøndby. Sammen med det lokale plejehjem har Lisette Kaas og Brøndby Produktionshøjskole fået en aftale i hus, så eleverne ikke længere behøver at øve sig på dukker, men kan komme over på det lokale ældrecenter og udføre behandlinger på de ældre dér. Projektet knytter et helt særligt bånd mellem de yngre og de ældre, der elsker at få besøg af Skønhedspigerne, som de kalder dem.