Agi er mønsterbryder: Min opvækst var noget man kunne læse om i en sociologibog

Agi Csonka er indvandrerbarn og mønsterbryder. Indsatsen mod ulighed skal begynde allerede den dag barnet bliver født, skriver hun i en ny bog.

Agi Csonka er flygtningebarn fra Ungarn. Hendes forældre knoklede for at give hende de bedste muligheder, men det er langt fra en selvfølge. (Foto: Copyright: Ole Bo Jensen/Photos4 © Copyright: Ole Bo Jensen/Photos4u.dk)

Hjemmet i Hellerup, hvor Agi Csonkas mor gjorde rent og passede børn, havde mærkelig kunst på væggene, bøger overalt og længere mellem møblerne end i hendes barndomshjem. Og allerede dengang mærke Agi Csonka, at hun var anderledes.

Agi Csonkas forældre flygtede fra Ungarn i 1956 under oprøret mod Sovjetunionen, og hun voksede op som flygtningebarn i en arbejderfamilie. I dag er hun administrerende direktør i VIVE, Det Nationale Forsknings og Analysecenter for Velfærd (tidligere SFI, red).

Hun er mønsterbryder i det danske uddannelsessystem, og netop det begreb går hun i dybden med i sin nye bog ”Hvordan får vi mere lighed i uddannelse?”.

Da jeg kom på universitetet, var det som om at min familie ikke eksisterede.

Agi csonka, administrerende direktør i SFI

Min familie eksisterede ikke

Uligheden i det danske uddannelsessystem var chokerende for Agi Csonka. Det fortalte hun i aftes i Aftenshowet.

- Da jeg kom på universitetet, var det som om at min familie ikke eksisterede. Alle på universitetet kom fra veluddannede hjem, og de kunne henvise til deres onkel, der var højesteretssagfører, og havde konversationsleksikoner i køkkenet, fordi det var der, man diskuterede. Jeg kunne slet ikke genkende det. Det var et chok for sådan en som mig, at mit liv ikke sådan rigtig eksisterede.

Ensporethed og social arv eksisterer både hos lavt uddannede og højt uddannede.

Ifølge Agi Csonka skal alle akademikeres børn nødvendigvis ikke have en lang uddannelse, men de skal i stedet have mulighed for at finde ud af, hvad de duer til.

Akademiker-børnene skal også have mulighed for at blive tømrer eller SOSU-assistenter. Det får de ikke rigtig mulighed for, for de vokser op i et hjem, hvor det kun er det boglige der tæller.

Hvis vi gerne vil udnytte vores ressourcer bedre, så handler det om at fokusere på, at professorens søn også kan blive portør, siger Agi Csonka.

Indsatsen skal begynde tidligt

Selv havde Agi Csonka en god opvækst med materielle muligheder, da hendes ungarske forældre arbejdede hårdt.

- Jeg havde dueblå kassebukser og en puch maxi. Mine forældre forsøgte at give mig alle muligheder, men de forældre vidste ikke, hvordan man stimulerer et barn bedst.

Hvis der skal gøres noget ved ulighed i uddannelsessystemet, skal børnene ikke først påvirkes, når de kommer i skole, men allerede den dag de bliver født, mener Agi Csonka.

- Vi ved fra forskning, at børnene allerede skal påvirkes i vuggestuen, og at pædagoger skal være opmærksomme på forskellene i hjemmene. Hvis lille Patrick altid vil ud og lege på legepladsen, så skal man måske indimellem udfordre ham og tænke, at han skal lære at sidde stille og få læst højt. For vi ved faktisk, at det har betydning for, hvordan han klarer sig senere i livet.