BREVKASSE Hvorfor putter vi altid alle mennesker i 'kasser'?

Når vi putter andre i bestemte kasser, så er det fordi, det ligger i os mennesker, at vi hurtigt skal afkode, om den anden er en ven eller fjende.

Skal han råbe så højt - ham bryder vi os vist ikke om...! Vi har alle sammen travlt med at putte andre i bestemte kasser, men hvorfor? (© Gettyimages)

Spørgsmål til brevkassen:

Hvorfor har vi så travlt med at putte alle mennesker – inklusiv os selv – i "kasser"?

Svar fra Henrik Tingleff:

Tak for dit spørgsmål, som er rigtig interessant, fordi det - i modsætning til så mange andre tendens-observationer - rent faktisk adresserer en dokumenteret menneskelig egenskab og er en grundlæggende del af den menneskelige natur.

Henrik Tingleff

Henrik Tingleff er autoriseret psykolog og partner i virksomheden Mindwork, der har afdelinger i Ringsted og København.

Henrik Tingleff er uddannet cand. psych. fra Københavns Universitet, og han har valgt sin livsbane, fordi menneskets adfærd altid har interesseret ham. Han underviser og har også skrevet en række fagbøger, senest Fri For Ludomani.

Du kan spørge Henrik om alt, der har med os mennesker og vores relationer til hinanden at gøre.

Se profil

Helt basalt handler det om overlevelse: Urmennesket har været fundamentalt afhængig af lynhurtigt at kunne afgøre, om et væsen, dét mødte, var ven eller fjende - anderledes, farlig eller fredelig. Ganske enkelt for at afgøre om der skulle handles hurtigt med kamp eller flugt - for at overleve - eller der kunne slappes af og socialiseres.

Havde vi ikke en iboende kraftig tendens til lynhurtigt at vurdere andre og ”putte dem i kasser”, så ville vi ganske enkelt ikke være overlevet som art.

Vi kan ikke lade være

Tendensen er ikke uddød i takt med, at vores samfund er blevet mere socialt sikkert. Selvom de færreste nok vil være stolte af det - eller for den sags skyld indrømme det - så har flere socialpsykologiske studier gennem tiden vist, at vi ganske enkelt ikke kan lade være med at ”scanne og screene” folk, vi møder - som et minimum i forhold til race, køn og alder.

Det sker ganske automatisk. Vi laver en vurdering ud fra disse parametre og handler automatisk derefter - og går altså derfor umiddelbart anderledes til en ung asiatisk kvinde end en ældre europæisk mand!

Det kan lyde usympatisk og på alle måder politisk ukorrekt, men det tjener ganske enkelt til formål at hjælpe os med at navigere socialt. Det er populært sagt hjernens måde at sortere og overskue de uendeligt mange og nuancerede informationer, den konstant bombarderes med.

Vi husker bedre

Og netop det her med at ”gruppere” eller ”putte i kasser” er et gennemgående hjerne-trick. Fx ved vi også, at vi husker meget bedre, når noget er kategoriseret: Uanset om det er noget, vi selv har gjort eller andre har gjort for os.

Og det er altså ikke kun andre mennesker og ting omkring os, vi kategoriserer.

Vi putter også os selv i kasser eller grupperinger. Det er en central del af mange menneskers stolthed, selvbillede og selvtillid, netop at bekende os til en gruppe. Høre til et sted. Være en del af noget større. Det kan være alt fra særlige musikgenre, over fodboldklubber, til politiske bevægelser og religioner.

Vi identificerer os med nogen, er en del af noget - og er anderledes end nogle andre. Urmenneskets flokmentalitet fornægter sig bestemt ikke!

Følelserne spiller en rolle

En sjov tilføjelse til dét, at grupper og tilhørsforhold betyder noget for vores selvbillede, ligger så i, at når vi har et stærkt had forbundet med en egenskab eller en karakteristika, så behøver vi ikke ret meget data for at sende folk i ”den kategori”, mens der skal meget mere information til at ”putte folk i kasser”, som vi ikke har følelser omkring.

Og allersværest er det selvfølgelig at ”lukke nogen ind” i vores egen ”kasse”, gruppe eller kategori - her har vi brug for rigtig meget data for at blive bekræftet i, at de er ”en af os”.

Så jo: Vi har en tendes til at vurdere og putte mennesker - inklusiv os selv - i kasser. Det er en urmenneskelig funktion, den foregår i høj grad automatisk, om vi vil det eller ej.

Og helt fundamentalt hjælper den den gamle og dårligt konstruerede menneskehjerne til lettere at overskue de mange informationer, den får, så mennesket lettere overlever!

Et tankevækkende svar på et helt simpelt spørgsmål.

NYHEDSBREV

Få seneste nyheder om motion, mad, børn og livsstil - alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve