BREVKASSE Motion giver mig angst

Det er svært at komme i gang med træningen, hvis man får angstsymptomer af at røre sig.

Jeg har prøvet alt, skriver brugeren. Men det er svært, når man får rysteture og føler, man skal besvime. (© ColourBox)

Spørgsmål:

"Jeg får angst, når jeg dyrker motion. Jeg har prøvet alt muligt: At cykle, træne, zumba, mavedans, men jeg har stoppet hver gang, fordi jeg følte ikke, jeg fik ilt nok til hjernen, rystede, følte jeg skulle besvime, tør i munden osv.

Hvordan pokker kommer jeg i gang med at røre mig uden at blive bange, så snart jeg er ved at blive forpustet?"

Henrik Tingleff

Henrik Tingleff er autoriseret psykolog og partner i virksomheden Mindwork, der har afdelinger i Ringsted og København.

Henrik Tingleff er uddannet cand. psych. fra Københavns Universitet, og han har valgt sin livsbane, fordi menneskets adfærd altid har interesseret ham. Han underviser og har også skrevet en række fagbøger.

Se profil

SVAR:

Tak for dit spørgsmål. Det er utrolig relevant, for i et land med 250.000 mennesker, der dagligt lever med angstsymptomer, er der mange, der kender dine oplevelser af rysteture, mundtørhed, angst for at besvime og utallige andre symptomer.

Der er mange "skoler"

Jeg starter lige med nogle forbehold.

Det er jo sådan med angst - som med alle andre psykiske udfordringer - at der er mange forskellige skoler og tilgange til at behandle og håndtere det. Nogle vil anbefale én form for terapi eller tilgange, andre vil mene at dén på ingen måde virker, og andre vil anbefale en helt tredje, som rummer helt nye tilgange.

Hvad jeg end skriver her, vil der helt sikkert være fagfolk, som mener, at noget andet er det helt rette.

Det er jo (desværre) også sådan, at hverken ti, tolv eller tyve linjer i en brevkasse kan kurere noget. Jeg ved alt for lidt om dig, din situation, dine ressourcer, hvad der præcist sker, når du oplever ubehaget etc. til at kunne få det helt rette overblik.

Når alt det er sagt, så tænker jeg, at der er to-tre principper, som du kunne benytte dig af. Tilgange som er lånt inden for mit felt - det vi kalder ”det kognitive”

1. Registrer dine tanker

Du kan starte med at registrere, hvad der går igennem hovedet på dig, når du dyrker motion? Hvad tænker du? Hvad er det du frygter? Hvad er det du forestiller dig? Hvad er det du forventer? Hvad vil det du forestiller dig føre med sig? Hvordan frygter du, det kommer til at se ud? Får du nogle billeder?

Du tænker, at du ”ikke får ilt til hjernen”, at du besvimer…Hvad tænker og forestiller du dig mere?

Ubehaget er der - hvad tænker du, det bringer med sig?

2. Evaluer dine tanker

Når du har registreret dine tanker, så kan du begynde at evaluere dem.

Sker det, du forestiller dig, rent faktisk? Bliver det lige så voldsomt, som du frygter? Sker der noget andet?

Du kan ”teste dine hypoteser” ved at dyrke først moderat motion, så sætte lidt mere og lidt mere pres på. Ikke for at træne eller motionere. Udelukkende for at evaluere dine tanker.

Du vil føle ubehag (for dét sørger angsten for), men spørgsmålet er, om det, du frygter ubehaget fører med sig, nu også er sandt?

3. Brug dine erfaringer

Når du har gjort dig nogle erfaringer, kan du begynde at forberede dig selv. Du kan bruge dine data fra dine forsøg, inden du skal motionere næste gang, fx ved at ”svare” dine ”angsttanker” med erfaringer som: ”Jeg kan godt blive lidt svimmel, men jeg besvimer ikke af det”, ”Jeg kan føle, at jeg ikke får ilt til hjernen, men jeg fungerer jo normalt på trods af ubehaget, så hjernen får hvad den skal have” etc.

Jo flere af disse ”rationelle modsvar” du får til dine angstanker, jo nemmere vil du få ved at gentage punkt 2.

Få noget hjælp

Men HUSK: Det er ikke så let og simpelt som det her står beskrevet. Jeg giver dig ikke en træningsplan, jeg giver dig en ide om hvordan princippet i et forløb kunne være.

Det allerbedste råd, jeg ville kunne give dig, er at tage en 4-5 sessioner - eller hvad der nu skal til - med en dygtig kognitiv psykolog og sammen med vedkommende lave lige det forløb, der giver bedst mening for dig.