Familiepsykologen: Lad være med at lyve for dit barn

Fortæl sandheden om, hvor dit barn kommer fra. Og sig undskyld, hvis du har løjet, lyder rådet fra psykolog Ulla Dyrløv.

Når du fortæller sandheden til dit barn, så er der selvfølgelig en risiko for, at han eller hun bliver sur, og der opstår skænderier om det, men så diskuterer I i det mindste på baggrund af relle beslutninger og valg, understreger Ulla Dyrløv. (© dr)

Uanset om dit barn er donorbarn, resultatet af et engangsknald, har en anden far end ham, det bor hos, eller hvad det kan være, så fortæl dit barn sandheden om, hvordan og af hvem det er skabt.

Så klart lyder rådet fra familiepsykolog Ulla Dyrløv.

- Sandheden har det med at komme frem alligevel. Tit og ofte på meget ubekvemme tidspunkter, og så bliver man tvunget sig til at forholde sig til den.

- Man ser det jo nogle gange i adoptionsfamilier eller ved arvesager, at der dukker et eller andet dokument op eller en arvelig sygdom, som fortæller en anden sandhed end den, familien har kendt til.

De føler sig ført bag lyset

Så, hvis du derude bærer rundt på sådan en familiehemmelighed og tænker ”Skal jeg sige det?”, så er Ulla Dyrløv ikke i tvivl om, at hun vil svare et klart og rungende ”ja”. Og jo før jo bedre.

- For når børn får sandheden at vide efterfølgende, så føler de sig forrådt. De føler sig ført bag lyset, fordi andre i familien måske har kendt til sandheden, mens de ikke selv har fået den at vide. Og de føler, at de har levet på en løgn, og det er meget ubehageligt.

- Så stå ved sandheden, og tag skænderiet, når det kommer. Men så taler I i det mindste ud fra sandheden og de reelle valg, der er blevet truffet. Børnene bliver sikkert sure, men det er for intet at regne sammenlignet med, hvis du har løjet gennem hele barnets barndom.

Hun tilføjer dog, at det godt kan være nødvendigt at dosere sandheden lidt efter barnets alder, fordi der kan være sandheder, som et lille barn kan have svært ved at rumme.

- Men hvis man holder igen med sandheden, så skal det være for barnets skyld, og ikke for ens egen.

Svar på barnets spørgsmål

Ulla Dyrløv medvirker i DR-programmet ”Aldrig for sent”, hvor hun forsøger at bringe familiemedlemmer, der har brudt med hinanden, sammen.

Aldrig for sent

Hver femte dansker har på grund af konflikt mistet kontakten til ét eller flere af familiemedlemmer.

I program-serien "Aldrig for sent" hjælper familiepsykolog Ulla Dyrløv familierne med at prøve at forstå, hvad der er sket i deres relation og give dem redskaber til at etablere en ny relation.

Forløbet ender med en afklaring - en forsoning eller et farvel.

"Aldrig for sent" sendes på DR1 mandag klokken 20.45. Det kan også ses på dr.dk/tv.

Episoden, der blev vist i aftes handlede om Trine, der ønsker at få kontakt til sin søn Johan, som brød kontakten til hende for tre år siden.

Trine har gennem hele Johans barndom fortalt ham, at hans far ikke ønskede at være far for ham. Først da Johan er 25 og tager kontakt til faderen, viser det sig, at det i virkeligheden var Trine, der – i hvert fald i de første år – havde glemt at fortælle faderen, at hun var blevet gravid, og at han derfor ikke havde en jordisk chance for hverken at vælge faderskabet til eller fra.

- Det er måske lidt groft at sige, at hun decideret har løjet over for Johan, men hun har i hvert fald sløret sandheden og ikke talt ud af posen om situationen med Johans far, siger Ulla Dyrløv:

- Og det er slemt, fordi det betyder noget for ham. Han har spurgt hende om sin far gentagne gange hele sin barndom.

- Hun har ikke bare tilbageholdt viden om, hvem hans far er. Hun har også ladet ham tro, at hans far ikke var interesseret, og derfor har Johan været bange for at tage kontakt til sin far. Fordi han havde fået at vide, at faderen ikke ønskede den kontakt.

Du skal sige undskyld mange gange

Johan er altså voksen, før han bliver bekendt med sandheden om sin far.

Det er mange år, hvor han har troet noget andet. Og netop fordi, det har stået på så længe, er det svært for ham at tilgive sin mor. Og netop derfor valgte han for tre år siden at bryde kontakten til sin mor. Han havde ganske enkelt ikke længere tillid til hende.

Og hvis man er i en situation som Trines, hvor man gennem mange, mange år har sløret sandheden, og den så alligevel kommer frem en dag, så er der ikke andet at gøre, siger Ulla Dyrløv, end at lægge sig fladt ned på maven og sige undskyld:

- Og det er ikke gjort med at sige undskyld en enkelt gang. Det kan man blive nødt til at sige mange gange.

- Måden at komme videre på i en situation som Trines, er, at hun erkender, at hun har begået en brøler. Det gør vi alle sammen gennem livet. Man skal selv stå frem og sige, at man har begået denne her brøler, og man skal blive ved med at indrømme det. Det skal blive en del af hele fortællingen. Det er benhårdt, og det vil man selvfølgelig helst ikke igennem. Men sådan er det altså bare.

Det svarer til utroskab

I Trine og Johans tilfælde vælger han faktisk at sige nej tak til hendes fremstrakte hånd og give deres forhold en ny chance.

- Og grunden til, at han siger nej til at få en relation til sin mor igen, er fordi, han ikke kan mærke, at hun erkender, at hun har begået en brøler. Hun råber ad ham, og hun tromler ham, og dermed viser hun ham, at hun ikke har rykket sig, forklarer Ulla Dyrløv.

- For det svarer lidt til utroskab. Det kan heller ikke klares med et undskyld. Det er i bund og grund et tillidsbrud, som det tager tid og forandring at ændre. Han skal mærke, at hun har forandret sig.

Se eller gense "Aldrig for sent" på dr.dk/tv