Fik et nyt barn efter storebrors død: Vi greb efter livet i sorgen

Jane Provstgaard Knudsen og Hans Hank Kristensen mistede sidste år sønnen Finn. I dag har lillebror, Bror, på ni uger gjort, at de kan balancere sorgen.

For præcis et år siden døde lille Finn i forbindelse med en levertransplantation. Han blev et år og syv måneder gammel.

I flere måneder op til transplantationen havde Finns forældre efterlyst en donor, og det lykkedes til sidst at finde en, men Finns krop tog ikke imod den nye lever.

Lille Finn var født uden galdevej mellem lever og tarmene, hvilket gjorde, at galden ophobede sig i leveren.

Men selvom han blev transplanteret og efterfølgende opereret mange gange, så kunne lægerne til sidst ikke gøre mere for ham, og han sov ind i sine forældres arme den 16. marts for et år siden.

Greb ud efter livet

Det har været nogle ualmindeligt hårde og opslidende år for forældreparret, men midt i sorgen over at have mistet deres lille søn, Finn, har de oplevet den store glæde at blive forældre igen – til lille Bror, der i dag er ni uger gammel.

Lille Bror er i dag ni uger gammel, en glad og trivelig lille fyr. (© Aftenshowet)

Det var allerede samme nat, som Finn døde, at parret talte om, at de gerne ville have flere børn.

- Vi talte om, at Finn skulle have en lillebror eller lillesøster. Men det var mere med det fokus, end at vi skulle have et barn til, forklarer Jane Provstgaard Knudsen til Aftenshowet.

Og hun føjer til:

- Jeg tror også, det var noget med, at da vi stod den nat, hvor alt var så sort og håbløst, så griber man også ud efter livet, og det var det, vi gjorde.

Pludseligt skete der noget positivt

Det blev en mærkelig nat med meget dobbelthed. Parret havde på kort tid oplevet lykke ved at få et barn, men også den store sorg at miste et barn. Og da en sygeplejerske den nat sagde til dem, at de var sådan nogle dejlige forældre, de skulle nok få flere børn, så var deres umiddelbare tanke, at nej – de ville jo kun have Finn!

- Men jeg ønskede jo brændende, at vi skulle være en familie, så vi blev enige om, at selvfølgelig skulle vi have flere børn. Det føltes så naturligt.

Og allerede få måneder senere, så stod parret med en positiv graviditetstest i hånden.

- Det var ret vildt, først troede vi ikke på det, fortæller Hans Hank Kristensen.

Parret var af den overbevisning, at der kunne ikke ske noget godt for dem.

- Vi tænkte, det kan ikke passe, at vi får en god nyhed. Vi har i hele forløbet med Finn fået så mange dårlige nyheder og har gået og ventet på svar, der kunne falde ud til enten den ene eller anden side, og desværre faldt det jo næsten altid ud til den dårlige side. Så det, at der nu skete noget positivt, var virkeligt svært at forholde sig til.

Et håb for fremtiden

Men samtidig begyndte håbet for fremtiden at spire, for som Hans Hank Kristensen forklarer, så var det utænkeligt for parret ikke at skulle have børn. Han supplerer:

- I starten var vi angste for, hvad der nu kunne ske – men vi blev glade hen ad vejen.

For hans kone fulgte sorgen med, selvom hun nu var gravid igen, så kunne hun blive virkelig vred på folk, når de kom og sagde tillykke til hende – for hvad sagde de tillykke for, når hendes barn lige var død! Sådan følte hun indeni.

- Det var så kort tid efter, at Finn var død, så vi var jo i en kæmpe krise. Og på det tidspunkt var sorgen større end glæden over, at vi skulle have et barn til. Så vi havde brug for, at omverdenen spejlede vores sorg mere end den spejlede glæden.

- Men i dag kan jeg jo godt se, at jeg sikkert også var blevet rigtig ked af det, hvis folk ikke havde sagt tillykke.

Vi var i et dybt hul

Parret har oplevet så meget sorg på meget kort tid, og det kan ikke undgås at sætte sine spor:

- For et år siden var vi nede i et dybt, dybt hul, vi havde installeret os i sofaen i stuen, og der lå vi i en måned, forklarer Hank, og hans kone Jane tilføjer:

- Man bliver et andet menneske, når man har mistet et barn. Men det er så fantastisk vidunderligt normalt, at vi har fået Bror. Men når man skræller det lag af normalt af, så vil vi altid være usædvanlige, fordi vi har fortællingen om Finn med os. Men det som Bror har gjort er, at han har balanceret det lyse og det mørke for os. Han kan ikke viske det mørke væk, men han kan balancere det.