Hjerneekspert: Din underbevidsthed lokker dig på mobiltelefonen

Hjernekirurg Jannick Brennum er tilhænger af smartphones og sociale medier, men han advarer mod, at vi lader underbevidstheden styre vores forbrug.

Mange bruger hver dag flere timer på deres smartphone. Men spørgsmålet er, om det altid er et aktivt og bevidst valg, eller om vores underbevidsthed lokker os til at tænde den lille skærm. (Foto: Morten Fogde Christensen © dr)

De fleste har prøvet at være i gang med et eller andet og så pludselig opdage, at de ubevidst har taget mobiltelefonen frem og uden at bemærke det nu har fokus på den lille skærm.

DR-værten Thomas Skov har for eksempel taget sig selv i at tjekke Instagram, Facebook og mails, selv om han sad bag rattet i sin bil med fuld fart på motorvejen.

Der er rigtig mange af de ting, vi gør, som vi gør, fordi vi ikke kan lade være.

hjernekirurg jannick brennum

Derfor er han gået på mobilafvænning, og man kan følge, hvordan det går i radioprogrammet 'Jeg er mobilafhængig'.

Hjernen arbejder nonstop

I et af programmerne taler han med neurokirurg Jannick Brennum, om hvordan det kan være, at vi ubevidst kommer til at tjekke vores smartphone, selv om vi er midt i en samtale eller noget andet vigtigere.

- Noget af det, der fascinerer mig mest, er, at når vi snakker sammen, så har vi fokus på at snakke sammen. Men vores hjerne laver en masse andre ting samtidig. For eksempel analyserer den det rum, som vi sidder i og prøver måske at forudsige, hvordan jeg skal række hånden ud efter en kop vand, der står på bordet. Og alt det foregår uden, at vi tænker over det, forklarer Jannick Brennum.

- Vores hjerne er simpelthen bygget til, at alt der her skal foregå i underbevidstheden, for at vores over-jeg kan vælge de små "programmer", som vi har brug for i en given situation.

Er du eller din underbevidsthed i kontrol?

Spørgsmålet er dog, om det altid er vores over-jeg eller bevidste jeg, som bestemmer, hvad vi foretager os.

Nogle forskere mener, at op imod 90 procent af de handlinger, som vi foretager os, er styret af vores underbevidsthed.

- Der er mange, der sidder til møder og laver kruseduller på deres papir. Var det et virkeligt et bevidst valg, at man tænkte, at det var smart at sidde og lave kruseduller, mens andre snakker? Eller er det, fordi man ikke kan lade være?, spørger Jannick Brennum.

- Der er rigtig mange af de ting, vi gør, som vi gør, fordi vi ikke kan lade være. Der er nogle behov, som ligesom skal opfyldes. Vi trækker vejret, fordi vi ikke kan lade være. Folk ryger, fordi de ikke kan lade være. Folk spiser slik, fordi de ikke kan lade være. Er det et bevidst valg, eller er det programmerne i vores hjerne, der interagerer?

Jeg er mobilafhængig

DR-værten Thomas Skov har svært ved at lægge sin smartphone fra sig, selv om han egentlig gerne vil bruge mindre tid på den lille skærm.

I P1-programmet 'Jeg er mobilafhængig - med Thomas Skov' får han hjælp af læge Imran Rashid, der har skrevet bogen 'Sluk'.

I radioprogrammets fem episoder besøger han desuden fem forskellige mennesker, der på hver deres måde hjælper ham med at blive klogere på sit storforbrug af mobiltelefonen.

Programmet kan høres ved at klikke på dette link.

Mobilen påvirker hjernen

Der er fortsat masser af ting om hjernen og underbevidstheden, som man endnu ikke ved, hvordan fungerer.

Men man ved, at vores valg bliver påvirket af belønningscentre i hjernen, der udløser belønningskemikaliet dopamin, som giver os en følelse af lykke, når vi foretager os bestemte ting.

Og mobilspil, sociale medier og mange andre apps er nøje designet med det formål at påvirke vores belønningscentre i hjernen, så vi får en god følelse, når vi bruger appen og bliver ved med at vende tilbage for at få flere likes på de sociale medier eller flere point i et spil.

- Grunden til, at det er sjovt at gøre det, er jo ikke, fordi spillene er geniale. Det er, fordi vi får denne her lille glæde af belønning, når vi kommer et niveau længere, forklarer Jannick Brennum.

Reflekter aktivt over dit mobilforbrug

Problemet med belønningscentrene i hjernen er, at de ikke altid belønner os for at gøre det, som vi egentlig helst vil.

Hjernen udløser dopamin, når vi spiser slik eller ryger eller bruger mobiltelefonen til spil og sociale medier, og det er ikke så godt, hvis vi forsøger at smide nogle kilo, kvitte smøgerne eller bruge mindre tid med øjnene på telefonen.

De sociale medier er da fantastiske, og jeg elsker dem også selv. Men hvordan er det, at de tryllefanger os, og hvad er det, at de gør ved os? Det tror jeg, at man skal have en bevidst refleksion over.

hjernekirurg jannick brennum

De gamle græske filosoffer satte tid af til bare at sidde og tænke og reflektere, og det er noget, som Jannick Brennum selv forsøger at gøre hver dag, for at underbevidstheden ikke får frit spil.

- Når jeg vågner om morgenen, så prøver jeg lige at tænke igennem, hvad det egentligt er, der er vigtigt for mig i dag. På mit skrivebord ligger der en håndskrevet liste over ting, som jeg skal nå i dag, fortæller han.

- Og når jeg kommer hjem om aftenen, så prøver jeg at tænke over, hvordan det gik med de ting, som var vigtige for mig. Var der noget, som jeg burde have gjort anderledes, eller er der noget, som jeg kan lære af det?

Mobilen er god, hvis vi bruger den fornuftigt

Jannick Brennum forsøger også at lade være med at online i hverdagene mellem klokken 8 og 16, da det ellers vil forstyrre de andre ting, som han skal nå på jobbet.

Men som udgangspunkt mener han ikke, at smartphones er farlige for vores helbred og hjerner.

- Det tror jeg ikke, men det kommer an på, hvad du bruger den til. Hvis man bruger den hele tiden til spil som Candy Crush eller hele tiden lader sig forstyrre af den, så tror jeg, at der kan være nogle problemer, siger Jannick Brennum.

- De sociale medier er da fantastiske, og jeg elsker dem også selv. Men hvordan er det, at de tryllefanger os, og hvad er det, at de gør ved os? Det tror jeg, at man skal have en bevidst refleksion over.

I sidste ende understreger Jannick Brennum, at han mener, at smartphones er en god opfindelse.

- Jeg tror faktisk på, at når vi lærer at bruge dem fornuftigt, så kan de hjælpe os.