Hvad skete der med gode navne som Mai-Britt og Flemming?

Siden navnelovgivningen blev lempet for ti år siden, er der kommet 23.000 nye navne til, og alene siden sidste år er mere end 2000 nye navne føjet til listen.

Fantasien fejler i hvert fald ikke noget, når det gælder om at finde på, hvad den lille ny skal hedde.

Blandt nogle af de spritnye navne, der er føjet til navnelisten er Eminent, Faktor, Knas, Ludo, Lucky Luke og Glød.

Og hvorfor er det, at så mange ønsker at give deres barn så specielle navne - ja, det spørgsmål har Aftenshowet stillet to, der har gjort det, nemlig radioværten Mai-Britt Vingsøe og livsstilsekspert Flemming Møldrup.

Mai-Britt Vingsøes to døtre hedder Tillie Fia og Filuca Ida, og hun forklarer således om baggrunden:

- Man går jo der med det der lille liv inde i maven og tænker, er det nu en en Mathilde, eller er det en Sofie. Det var fx Tillies far, der fandt på hendes navn, og først syntes jeg, det var et mærkeligt navn, men efter et par måneder, så syntes jeg også, at det var et fint navn.

- Og Filuca havde jeg hørt fra en, der blev kaldt det, og det betyder rent faktisk en lille båd på ægyptisk, men da jeg havde født hende, tænkte jeg, at det kunne man da ikke døbe hende, så hun skulle hedde Ida Sofie. Men hun var jo overhovedet ikke nogen Ida Sofie! Hun var jo en Filuca, så hendes far (Jason Watt) og jeg blev enige om, at fik vi navnet godkendt, så skulle hun hedde det. Og det fik vi så i Kirkeministeriet.

Hvad vil andre sige?

Flemming Møldrups nu ni-årige datter hedder Yoko Mathilde:

- Det er jo en proces, man er i som forældre. Vi var i en flere måneder lang brainstorming, hvor Yoko dukkede op. Til at begynde med turde vi ikke springe ud i det, vi tænkte - man kan da ikke kalde sin datter for Yoko, for vores forældre og bedsteforældre ville da syntes, det var underligt. Men vi sprang ud i det, og så måtte det briste eller bære. Og det gjorde det, Yoko er mega glad for sit navn i dag, forklarer han.

Ikke ønsket om at skille sig ud

Begge forældre fik overvejende positive kommentarer i deres valg af navne. Men hvorfor er det, vi har behov for at give de her specielle navne?

- Det handler ikke om, at jeg har ønsket, at de skulle skille sig ud. Jeg synes, at der findes så mange navne i dag, hvor man tænker - hvorfor! Der findes mange eksempler på, at det bliver for underligt - tænk på Dyne, Tung og Knas. Det er jo ikke sådan, at hvis man ikke er særlig nok selv, så er det navnet, der skal bære dig, siger Mai-Britt Vingsøe.

- For mig handler det om, at mine børns navne skulle være bløde, lækre og være rigtige. Man skulle kigge på det der lille barn og tænke: Jamen, det er jo det, du er!

- Jeg tror, det var vigtigt for os, at vores datter ikke kom til at hedde Ida, Sofie eller Mai-Britt. Jeg tror nok, vi så os selv i et særligt lys dengang, men det var også vigtigt for os at finde et navn, som lød dejligt. Yoko lyder godt, og det betød rigtigt meget for os, forklarer Flemming Møldrup.

Er du blevet nysgerrig på hvilke nye navne, der er med på Ankestyrelsens liste med 23.000 godkendte navne, så kan du tjekke den her.

NYHEDSBREV

Få seneste nyheder om motion, mad, børn og livsstil - alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve