Tema Klædt på til klimaforandringer

Når de store isbjerge langs Grønlands kyster smelter, den stigende vandstand ved Mississippi-floden æder sig støt ind på land, og de stigende temperaturer i Sydeuropa forårsager både tørke og skovbrande, hvad nytter det så, at jeg – Susanne i lille Danmark – skærer ned på flyrejser og indtag af kød?

Ikke meget i sig selv, men hvis vi alle begynder at gøre den lille indsats, så kan vi til sidst sammen nå et stort resultat, siger Mickey Gjerris, der er lektor i bio-etik på Københavns Universitet og tidligere medlem af Etisk Råd. Han forsker i de etiske aspekter af menneskets forhold til naturen, blandt andet hvorfor det er så svært for os at lægge vores vaner om af hensyn til klimaet.

Klædt på til klimaforandringer

Ændringer i det globale klima er en af vor tids største forandringer. 2016 var det varmeste år nogensinde målt på jorden. En rekord som nu er sat for tredje år i træk. I uge 17 sætter DR fokus på klimaforandringer ved at se på både udfordringer og løsninger. Læs mere på dr.dk/klima

Gå til tema

For det er rigtig svært for mange, siger han:

- Vi vil typisk gerne være med til at forandre, hvis vi kan se, at andre også gør det. Hvorimod når vi kan se, at andre griller røde bøffer, så virker det omsonst, at vi selv holder kødfrie dage.

- Men faktisk så handler det om at gå foran som et godt eksempel – hvis vi viser hinanden, at det kan lade sig gøre, så breder det sig. Hvis vi på et tidspunkt er mange nok, så kan vi måske fordre en forandring. Det er et valg imellem at være en del af problemet eller en del af løsningen.

En væsentlig grund til, at det er så svært er, at vi ikke med egne øjne kan se konsekvenserne af klimaudfordringen, og fordi vi heller ikke kan se resultatet af de ændringer vi laver i en mere klimavenlig retning, forklarer han.

Vi ser ikke konsekvenserne

Mickey Gjerris blev uddannet teolog for snart tyve år siden, og de første mange år brugte han faktisk på at tænke store abstrakte tanker om miljø-etik. Da fyldte tankerne om fx hans eget forbrug af kød ikke meget.

Men for ti år siden blev han tilknyttet den daværende Landbohøjskole.

- Jeg skulle blandt andet undervise de dyrlægestuderende omkring dyre-etik og satte mig derfor ind i de vilkår, som vores malkekvæg, grise og kyllinger lever under.

- Og fra den dag blev jeg vegetar. For den måde, vi behandler produktionsdyr på, er ikke anstændig.

Hvis vi andre blev konfronteret direkte med konsekvenserne af klimaforandringerne, så ville vi også have lettere ved at handle, hævder han:

- Der er stor afstand, både i tid og rum, mellem det jeg gør, og så konsekvenserne af det. Altså, det er jo ikke sådan, at mens jeg spiser en rød bøf, så flyder der druknede børn lige forbi. For så ville flere nok reagere.

- Men de ting, jeg gør nu, rammer nogle andre mennesker hårdere, enten de kommende generationer eller nogle mennesker på den anden side af jordkloden. Og det kan være svært at forstå konsekvenserne, når man ikke kan se dem.

Glæden skal bære indsatsen

Mickey Gjerris selv flyver en del via sit job, men prøver at holde det nede af hensyn til miljøet. Hjemme i familien har de også begrænset flyveturene, ligesom de altid tager cyklen eller offentlig transport, når de skal fra A til B, fordi de af hensyn til miljøet har valgt ikke at have en bil.

Og så forsøger han sammen med sin hustru at skære ned på familiens kødforbrug, selvom det ikke er nemt med fire teenage-drenge i huset.

- Over de sidste ti år har vi implementeret det, én ting ad gangen.

Mickey Gjerris forsøger at vise sine børn og omgivelser, at det kan være en glæde at leve på den måde, ikke et offer.

- Jeg har en oplevelse af, at det, jeg gør, er væsentligt, og i det ligger for mig vejen til et meningsfyldt liv. Det er jo også en af de ting, mange frivillige føler. Man vil gerne glæde andre, og så ender man med selv at føle en glæde.

Og på en eller anden måde er det også denne glæde, der skal bære indsatsen. For vi skal ikke forvente at se de store forandringer som følge af, at vi lægger vores eget liv om, understreger Mickey Gjerris:

- Jeg har selvfølgelig et håb om at se realistiske forandringer. Men håb kan også være at se en retning. Det er ikke sikkert, vi kommer til at se det lykkes, men måske at se, at det er en god vej at gå.

- Nogle ting rykker sig jo allerede nu: Mere fokus på alternativ energi, øget opmærksomhed omkring madspild, og fokus på lavere kødforbrug. For ti år siden var soyamælk noget, jeg skulle finde i en helsekostforretning, nu kan jeg få det i Netto.

Den grønne tænketank Concito har listet de fem tiltag, som det bedst betaler sig at ændre på i sin hverdag for at hjælpe klimaet.

Gå efter de lavthængende frugter

Det er det berømte lange seje træk, der skal sparkes i gang, og gerne lidt tjept. Men der er da også nogle lavthængende frugter, som vi alle sammen relativt hurtigt kan plukke, pointerer Mickey Gjerris.

- Inden for transportområdet kunne man sagtens lægge om, så der blev et langt bedre offentligt transportsystem til alle. Lige som man kunne give elbiler langt mere fokus. Det er mig en gåde, i hvor høj grad vi stadig benytter os af fossile brændstoffer.

- For det andet ligger det lige for at skabe fokus på kost uden, eller med begrænsede mængder af, kød. Man kunne sagtens pålægge animalske produkter en klimaafgift eller indføre kødfrie dage i den offentlige sektor. Samtidig kunne man sænke afgifterne på frugt og grønt.

På den måde sender han også opfordringen videre til politikerne. For vi kan som enkeltpersoner ikke gøre den store forskel alene:

- Det falder også tilbage på politikerne, som konstant jagter vækst. Vi lever i et konkurrence-samfund, og det ændrer sig ikke over night. Vi har brug for nogle politikere, der tør tro på et samfund, som ikke er båret af vækst. For så længe vi forbinder det gode liv med forbrug og vækst, så længe vil vi jagte det. Og så vil vi konstant gå rundt med en følelse af, at et liv uden fx kød og flyrejser bliver et stort offer, vi skal bringe.

- Vi skal væk fra tankegangen om, at et klimavenligt liv er lig med at bringe et offer, og i stedet se på det som en mulighed for at leve et godt liv.