Den 23. juli 1986 tog min far sit eget liv. Han blev 38 år. Jeg var otte år. Han lå sammensunket over sit skrivebord. Han havde taget piller. Han var læge på Rigshospitalet, så han havde let adgang til pillerne. Han kendte den rette dosis til at gøre en ende på sit eget liv. Jeg lærte ham aldrig at kende. Hvad der drev ham, ved han kun selv. Jeg ved kun, at hans tilværelse ramlede.

Sådan begynder journalist og tilrettelægger Mikkel Frey Damgaard historien om sin far. En historie, der samtidig også er en søgen efter svar på spørgsmålet om, hvorvidt selvmord kan gå i arv.

Spørgsmålet har spøgt i årevis. Men et andet dødsfald i juli sidste år satte skub i processen - nemlig da skribenten Mads Holger valgte at tage sit eget liv.

Tanker om selvmord

Mikkel Frey Damgaard er 39 år og har været nyhedsvært i DR i en årrække. Hans far begik selvmord, da sønnen var otte år gammel. I en P1-programrække på seks programmer går han på jagt efter svar, og han forsøger blandt andet at finde svar på, om man kan arve et selvmord.

Lyt med her

Mikkel Frey Damgaard havde mødt Mads Holger ved flere lejligheder og kender hans søster. Men der var også noget andet: Mads Holger og han var lige gamle – 38 år. Og de havde et skæbnefællesskab, de havde begge to fædre, der havde taget deres eget liv.

- Det ramte mig som en knytnæve, for det ramte jo lige ned i min egen frygt – her var der jo en far og søn, der begge begik selvmord. Det har altid været et stort tema i mit liv, fordi jeg jo selv har frygtet, om min fars selvmord kunne gå i arv til mig, forklarer Mikkel Frey Damgaard.

Vidste der var noget galt

Mikkel Frey Damgaard var otte år gammel, da det skete. Umiddelbart fik han og hans lillesøster at vide, at deres far havde fået et hjertestop. Forældrene havde været et skilt i et halvt års tid, så den sidste tid, før han døde, havde Mikkel og hans søster boet hos deres mor og far på skift.

- To dage efter, at min far var død, legede jeg med en legetøjspistol, som jeg satte for mit hoved. Efter det fortalte min mor os, at vores far havde taget sit eget liv.

- Da skolen begyndte, blev jeg sendt til en skolepsykolog som foretog en intelligenstest, der i øvrigt var over middel - så blev jeg sendt tilbage i klassen, og det var det.

Selvmord i Danmark

I 2013 blev der registreret 605 selvmord i Danmark. Det svarer til 1,1 procent af samtlige dødsfald – eller gennemsnitligt næsten to selvmord om dagen. I forhold til antallet af trafikdræbte, dør cirka tre gange så mange på grund af selvmord.

Kilde: Center for selvmordsforskning

Men i dag er Mikkel Frey Damgaard sikker på, at han allerede før selvmordet, vidste besked om sin fars ultimative plan. Også selvom den sidste tid ellers er blottet for minder.

- Jeg tror, jeg fortrængte det i mange år. Men i dag ved jeg, at jeg, længe inden min far tog sit liv, godt vidste, at han ville gøre det. For min mor har fortalt, at jeg en måned før han døde, havde spurgt ham, om han skulle dø. Så jeg havde jo allerede der registreret, at der var noget helt galt.

Et forkert billede

Men sorgen og omstændighederne omkring hans fars selvmord blev aldrig for alvor bragt frem på banen i familien, til gengæld fik Mikkel og hans søster fortalt mange gode historier om, hvor positivt og smukt et menneske hans far havde været.

’Men der var jo noget, der ikke stemte – for hvis det hele var så godt, hvorfor tog han så sit eget liv?…’, tænkte Mikkel Frey Damgaard mange gange ubevidst i løbet af sin opvækst.

Det var først, da han blev voksen og for alvor kappede navlestrengen og flyttede hjemmefra, at følelserne omkring farens død for alvor begyndte at presse sig på.

- I mange år sagde jeg til mig selv, at det her var noget, jeg måtte klare – det var mit livsvilkår. Men jeg blev jo ved med at søge efter nogle svar. Og samtidig voksede min frygt, for jeg var så bange for, at det en dag også ville ramme mig – at jeg en dag ikke kunne modstå det og ville tage mit eget liv.

Hvad nu hvis, jeg kører ud over kanten...

Angsten havde mange ansigter. Eksempelvis når han kørte over Storebæltsbroen kunne en stemme sige til ham – ’hvad nu hvis det ligger i mig og jeg lige om lidt kører ud over kanten?’

Eller som da han for et par år siden besøgte New York:

- Da vi ankom til hotellet fik vi at vide, at der lige var en, der var hoppet ud fra nabohotellets tag. Den besked ramte mig som et akut ubehag. Vi skulle bo på 25. etage, og det var først, da jeg havde sikret mig, at værelsets vinduer ikke kunne åbnes, at jeg kunne slappe af igen.

Den 23. juli sidste år ’overlevede’ Mikkel Frey Damgaard så sin far. Men på det tidspunkt vidste han ikke, at den rejse, han samtidig påbegyndte, også betød, at hans liv tog en helt ny drejning. Selvom det var med svedige hænder, at han gik i gang med det store detektivarbejde, der indtil videre har resulteret i seks meget personlige radioprogrammer på P1.

I dag kan jeg se, at jo mere jeg lærer ham at kende – jo tættere på ham kommer jeg. Og det har faktisk været vildt fedt.

Mikkel Frey Damgaard

- Jeg har oplevet det som, at jo mere jeg dykker ned i lagene, desto tættere kommer jeg på min far. Det, jeg har frygtet i mange år, viser sig nu at gøre mig mere afklaret. Hvor jeg engang troede, at det gjorde man ved at lægge låg på, så kan jeg i dag se, at jo mere jeg lærer ham at kende – jo tættere på ham kommer jeg. Og det har faktisk været vildt fedt.

Jeg er kommet tættere på ham

Mikkel Frey Damgaard har fået føjet mange brikker til i det store puslespil om sin far. Han var en vidende og levende mand, der både var politisk aktiv, samlede på sommerfugle i sin fritid– men han havde også en skyggeside, hans følsomme sind havde sat voldsomme begrænsninger i hans liv.

- Det er som om, at min søgen efter svar om min far, har gjort mig mere fri af ham – hvor jeg engang troede, at det gjorde man ved at lægge låg på, så kan jeg i dag se, at jo mere jeg lærer ham at kende – jo tættere på ham kommer jeg. Og det har faktisk været vildt fedt.

Men selvom han er kommet tættere på sin far og tættere på svar på sine spørgsmål, så vil han nok aldrig helt forstå, at hans far valgte at tage sit liv.

- Sorgprocessen er vigtig, den skal man tage alvorligt som efterladt. Det er vigtigt at lære det tabte menneske at kende og dvæle ved det, siger Mikkel Frey Damgaard og føjer til:

- Selvmord er – og vil altid – være en dårlig løsning, så lad være med det!