Nej, du arbejder ikke bedst under pres!

Få fem gode råd til at komme i gang med en opgave uden at få stress.

Mange lider den vildfarelse, at de arbejder bedst under pres, men sådan forholder det sig sjældent, siger Line Ullmann. (Foto: colourbox.com © Colourbox)

De fleste af os er vant til at jonglere med hasteopgaver, der skal være færdige her og nu. Men det kan være svært at finde motivationen til at komme i gang med de langsigtede vigtige opgaver, der endnu ikke haster.

- Mange er af den overbevisning, at de arbejder bedst under pres. Men det er faktisk ikke helt sandt, siger underviser og rådgiver Line Ullmann, der har specialiseret sig i effektive arbejdsvaner, i en pressemeddelelse.

Line Ullmann

Line Ullmann er underviser og rådgiver med speciale i effektive arbejdsvaner. Hun laver kurser til virksomheder og organisationer i hele landet. Samtidig underviser hun fast på åbne kurser hos Teknologisk Institut.

Lidt af den gode stress er godt

Ganske vist skal der en vis mængde stresshormoner som kortisol og adrenalin i kombination med et stof som dopamin til for, at vi kan tage os sammen til at præstere noget. Når vi ikke kommer i gang med en opgave, som ikke haster, kan det være, at stresshormon-niveauerne er for lave. Vi har brug for den gode stress.

- Men når presset og kravene bliver for høje bliver vi overvældede. Det er den dårlige stress, og den gør os faktisk dårligere til at arbejde effektivt, siger Line Ullmann.

- Ved at bruge en enkel metode kan det lade sig gøre at aktivere god stress og komme i gang med de langsigtede opgaver i tide. Bryd opgaven ned i konkrete handlinger. Læg en tidsplan og tag højde for de ting, der kan spænde ben for den.

5 trin til at gå i gang med en opgave, der ikke haster:

  • Definer målstregen: Begynd med at definere målet. Hvad skal helt præcist være opfyldt for, at du kan sige, at opgaven er løst? Beskriv målsætningen så klart og kort som muligt, så du ikke er i tvivl om, hvad der skal til for, at du kan sætte flueben.
  • Bryd opgaven ned: Forestil dig, du er i mål med opgaven. Hvilke konkrete delopgaver er løst? I hvilke rækkefølge blev de løst? Tænk over, hvor lang tid tager hver enkelt delopgave vil tage? Regn baglæns. Hvornår skal de enkelte delopgaver være færdige for, at målet nås til tiden? Tag højde for de ting, der kan få planen til at skride. Skriv alt ned, så du ikke skal bruge energi på at holde informationer i hovedet.
  • Delegér opgaver: Delegér allerede nu de opgaver, du skal have andre til at løse. At styre en større opgave i mål på egen hånd, er én sag. Problemerne opstår ofte, når vi skal have noget fra andre, der også har travlt. Læg ind i din plan, at du skal følge op på, om det sker.
  • Sæt en deadline lidt før den rigtige deadline: Selv om du tager forbehold, så er det ikke usandsynligt, at noget uventet sker på vejen mod målet, fx en kollega bliver syg, og en anden må tage over eller ledelsen ændrer i rammerne for opgaven. Sæt derfor en deadline lidt før, så du har en buffer.
  • Undgå overspringshandlinger: Nu hvor du kan se alle de skridt, der skal gås og alle de faldgruber, du kan møde på vejen, så mærker du adrenalinen og kortisolen i kroppen. Brug den gode stress. Sæt opgaven i gang nu og tag det første lille skridt ved førstkommende lejlighed. Så er du i gang. Så skal du nok nå det. Uden stress.