Rune tænkte mere på sin tomme mave end på at nyde naturen

Denne gang blev det naturmennesket, Rune, der trykkede på knappen efter 20 dage i Altevatn.

Selvom Rune er et inkarneret frilufts- og naturmenneske, så blev det ham, der denne gang måtte trykke på knappen og lade sig hente af motorbåden, der kunne fragte ham tilbage til civilisationen.

Det var manglen på mad, der fældede ham.

- Ja, og så tænkte jeg, at jeg kan jo bare tage hjem og spise noget mad og så tage af sted igen, men denne gang bare uden kamera, forklarer 23-årige Rune Malte Bertram-Nielsen fra Faaborg.

Rune har i efterhånden en del år være det, man kalder for en ’bushcrafter’. Han er interesseret i det mere primitive friluftsliv, og han arbejder i dag som selvstændig i kunsten – grøn sløjd. Det vil sige, at han underviser i at snitte sit eget værktøj til vildmarksture – skeer, kopper, skåle osv. – af fersk træ. Ligesom han også smeder værktøjer som knive, hakker etc., og han underviser i bushcraft-færdigheder.

- Jeg er vant til at være alene af sted på vildmarksture, så jeg syntes ikke, at det var ensomheden, der var svær. I virkeligheden var vi jo ikke rigtigt alene deroppe. Jeg har tidligere været alene i halvanden måned i Hardangervidda-området i Norge. For mig er er det ikke et spørgsmål om dage, men om at være i nuet, forklarer Rune videre.

Det gik for langsomt

I Altevatn bliver Rune til sidst så sulten, at alt det, han foretager sig, går enormt langsomt, og det er han ikke tilfreds med.

- Det gør bare ondt i maven og hovedet at være sulten -og da jeg ikke er konkurrencemenneske, så hvorfor blive?

- Og så sker der altså et eller andet med en, når man ikke får et basalt behov som sult dækket, så tænker man mere over sin tomme mave end på at nyde naturen. Jeg havde mange gode dage deroppe, både gråvejrsdage og dage med solskin, de sidste var bare lidt bedre.

I sin søgen efter mad, fandt Rune på et tidspunkt på at at klippe maskerne i sit garn større og på den led fange større fisk.

- Jeg fangede også en del fjeldørreder, som havde rogn. Det lyder jo helt skørt, men fordi man kommer så meget til at mangle smagsoplevelser, så var bare dét at få smagen af rogn helt ubeskriveligt skønt.

Hjem til pizza og linser

Men det var alligevel ikke mad, at Rune sad og filosoferede over, da han sad ombord på speedbåden og var på vej hjem igen.

- Det betyder ikke så meget, hvad jeg spiser, jeg skal bare være mæt – men alligevel ikke sådan, at jeg kommer til at overspise – så er det lige meget, om jeg spiser en gryderet i syv dage i streg, eller om det er rugbrødsmadder.

- Og sådan havde jeg det også, da jeg tog hjem, jeg sad ikke og fantaserede om mad – men jeg tror, det første, jeg spiste efter hjemkomsten, var en blanding af pizza og linsesuppe.

NYHEDSBREV

Få seneste nyheder om motion, mad, børn og livsstil - alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve

Seneste ekspertsvar

Jesper Bay-Hansen