Seenager: Seniorlivet bliver en ny teenage-alder for mange

Den nye generation af ældre har fået 10-15 år forærende, hvor de kan leve stort set, som de har lyst til, inden alderens skavanker for alvor sætter ind.

Seenagerne, som man kalder den gruppe, der godt nok er gået på pension, men endnu ikke er gamle i klassisk forstand, vil gerne vælge af lyst og ikke af pligt. Det gælder jobtilknytning, bolig, partner og børnebørn. (Foto: Andrey Arkusha © ColourBox)

Camilla Lindemann havde arbejdet på magasinforlaget Aller i over 30 år, da hun for seks år siden sagde farvel til arbejdslivet og goddag til pensionist-tilværelsen. Og det var lidt af en omvæltning:

- Jeg var blevet arbejdsfri, som man kalder det i den positive psykologi, men hvad skulle jeg bruge friheden til?

Hun lagde rigtigt mærke til det den første mandag formiddag, hvor hun stod på badeværelset i sin lejlighed på fjerde sal i en ejendom på Frederiksberg og lagde make-up. Gennem det åbne badeværelsesvindue kunne hun høre barnestemmer fra skolegården på den nærliggende skole.

Lyden var fremmed for hende, for hun plejede at være på arbejde mandag formiddag, og netop derfor gjorde lyden det så konkret for hende, at dén epoke i hendes liv var slut.

Tanken fyldte hende med en form for vemod, en følelse som af festen, der er ved at være forbi. For nu skulle hun til at finde ud af, hvad hun så skulle fylde de mange kommende formiddage med.

Camilla Lindemann har været redaktør og chefredaktør af flere magasiner, blandt andet Femina. (Foto: Suste Bonnen)

Enden er nærmere nu – så dagene skal være gode

Camilla Lindemann repræsenterer et nyt segment i befolkningen af seniorer, der har sagt helt eller delvist farvel til fast arbejde og forpligtelser, men endnu ikke goddag til en alderdom med sygdom, svækkelse og brug for hjælp.

- Festen er faktisk ikke ved at være forbi, men der er alligevel hele tiden tegn på, at den lakker mod enden.

Enden er nærmere nu, end den har været, og så vil jeg ikke spilde tiden.

Camilla Lindemann

- Venner bliver syge eller dør, man bliver ramt af småskavanker hist og pist, fødderne kan ikke klare en hel aften i stiletter, man orker ikke at tage af sted til en fest, hvis den holdes for langt væk til, at man nemt kan komme hjem til sig selv og sove.

Det, Camilla Lindemann sætter allerhøjest ved livet, som det ser ud lige nu, er, at hun i langt højere grad gør ting af lyst, frem for af pligt.

- Jeg tror, det skyldes, at jeg har fået en bevidsthed om, at enden er nærmere nu, end den har været, og så vil jeg ikke spilde tiden. Så vil jeg sørge for, at mine dage bliver gode dage.

- Jeg kalder det erfarings-alderen. Det er nu, vi skal trække på alle de erfaringer, vi har samlet gennem et langt liv. Bruge dem til noget, ikke bare sætte os tilbage og sige: Der er jo ingen, der gider høre på ældre mennesker, for det er der, siger hun.

De får teenage-livet tilbage

Fremtidsforskeren Mette Sillesen kalder det ikke erfarings-alderen, men derimod seenage-alderen, som en sammentrækning af seniorer og teenagere.

Det, der kendetegner seenagerne, er blandt andet, at de får mange af de samme fordele tilbage, som teenagere har.

Mette sillesen, fremtidsforsker

- Det, der kendetegner seenagerne, er blandt andet, at de får mange af de samme fordele tilbage, som teenagere har: De slipper fri af forpligtelser, de har mere tid, mere frihed og mulighed for at handle mere lystbetonet.

Der er for mange i den generation blevet skudt 10-15 ekstra år ind, hvor de får en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet, men hvor de endnu ikke er blevet gamle i klassisk forstand.

- De føler sig ikke gamle, og det hænger sammen med, at de holder sig sunde i længere tid, og mange af dem har egentlig ikke det store behov for at gå på pension.

- Det er der selvfølgelig også mange, der virkelig har, men en stigende andel er ikke fysisk nedslidte, når de går på pension.

De vil sige til og fra

Det er et segment, der i højere grad tænker fællesskab og tilvalg end individualitet og pligt, forklarer Mette Sillesen.

- Mange – og det gælder faktisk ikke kun seniorerne – vil gerne bo i en form for bofællesskab, hvor fællesarealerne bliver passet og der er adgang til samvær, men hvor man stadig har sin egen bolig.

- Og rigtig mange af dem betragter ikke overgangen til pensionisttilværelsen som et fuldt stop for arbejdslivet. Vi ser mange flere senior-iværksættere, som måske nok vinker farvel til arbejdspladsen, helt eller delvist, men som så giver sig til at dyrke en passion for vin fx, eller biler, eller en sportsgren. De vil gerne være aktive på en ny måde.

En af grundene til, at seenage-segmentet er opstået, er, at vi simpelthen holder os sundere længere, og at den alder hvor vi svækkes og får brug for hjælp udsættes. (Foto: Monkey Business Images © ColourBox)

Livet er fyldt med afskeder – og goddag’er

Camilla Lindemann har da heller ikke sagt definitivt farvel til arbejdet med ord og tekst. Hun skriver bøger, klummer og holder foredrag. Fx har hun lige udgivet bogen ”60 med mere” om netop de friske seenagere.

- Vi har fået skudt en tidsepoke ind i livet, hvor der er flere muligheder. Blandt andet fordi folk har levet sundere og derfor kan langt mere, selv om de passerer de 60. Eller 70. Eller 80 for den sags skyld.

- Jeg tror, man skal være god til at tage det vemod ind, som man føler, når man tager afsked med en epoke i sit liv. Livet er jo fyldt med afskeder med epoker. Men også goddag’er. Og dem skal man omfavne.

Det kendetegner seenagerne:

  • Arbejdet: Mange siger ikke definitivt farvel til arbejdslivet, men fortsætter i et eller andet omfang. Vi ser mange flere senior-iværksættere, som måske nok vinker farvel til arbejdspladsen, men som så giver sig til at dyrke en passion for vin fx, eller biler, eller en sportsgren.
  • Sundhed: De vil gerne tage – og har i vidt omfang også – kontrol over deres egen sundhed. De dyrker motion, spiser sundt, og forsøger at forebygge sygdom i alderdommen. Og når de på et tidspunkt alligevel ender på et plejehjem, så vil de typisk også selv have indflydelse på, hvordan det bliver. De vil ikke ”bare” parkeres i de eksisterende rammer.
  • Parforhold: Den gruppe, der går ind i seenage-alderen nu, er den første, som har gennemlevet en tid præget af seriel monogami. Der er flere af dem, der ikke bor sammen med den partner, som de har børn med, og som derfor ikke bliver biologiske bedsteforældre til de samme børnebørn. Til gengæld deler de børnebørn med en anden person, som de ikke længere danner par med. Det har betydning for parforholdet og tilknytningen. I denne alder er det også mere almindeligt, at man har én partner, som man dyrker kultur sammen med, og en anden partner man rejser med osv.
  • Børnebørn: I forhold til børnebørn, så er det et segment, der lægger vægt på at have samvær med børnebørnene på egne præmisser. Altså, de vil gerne passe børnebørn, hvis ikke det kolliderer med en aftale i golf-klubben eller en weekend-tur.
  • Boligen: Der er en tendens på boligområdet, som ikke bare gælder dette segment, som peger i retning af bofællesskaber. Hvor man kan være fælles om fx madlavning, fællesarealer og arrangementer, men hvor man samtidig har sin egen individuelle bolig.
  • Vennerne: Seenagerne står med en fod i begge lejre. For på den ene side er de påvirket af det gamle familiemønster, hvor man knytter sig tæt til sine blodsbeslægtede familiemedlemmer og mindre til vennerne. Og på den anden side har de også en fod inde i fremtiden, hvor man i højere grad ser sine nærmeste venner som sin nye familie, som man knytter sig til og laver noget sammen med. Det er en tendens, der vil være stærkere om tyve år end den er nu.
  • Kilde: Mette Sillesen, fremtidsforsker