Tema Må der være forskel?

Tv-program om livet ved Hejredalsvej har ramt seerne lige i hjertekulen

Sjældent har et tv-program affødt så mange ensidigt positive kommentarer som "Én vej - to verdener".

(© dr)

I aftes tog vi afsked med Malene, Henning og Niels. Og Paw og Trine. Og Esra og Uffe. Og alle de andre medvirkende i programmet ”Én vej – to verdener”, der har været sendt på DR1 de sidste uger som en del af DRs tema om ulighed.

I det sidste program var det blevet jul i de forskellige hjem, selvfølgelig også hos Henning, Malene og Niels:

Jul hos Henning og Malene

Over 600.000 har set med de sidste tre mandage, hvor vi har fulgt livet på begge sider af Hejredalsvej i Brabrand ved Aarhus, og det er et program der i den grad har ramt seerne lige i hjertekulen:

Mange reaktioner fra seerne

Tilbuddene om hjælp er fx strømmet ind hos Malene og Henning, der sammen med deres søn Niels lever for en kontanthjælp og en førtidspension i blokkene i Toveshøj, og spørgsmål og kommentarer væltede ind i chats og debatter på dr.dk i kølvandet på programmerne.

Fx skriver en bruger på Facebook: ”Er vild med Niels og hans familie. Og jeg håber inderligt at Kenneth får en større lejlighed. Og den glade mand der klunser, sikke en herlig fyr. De andre medvirkende er også cool”.

En anden tilføjer: ”Fantastisk dokumentar! Og skønt at læse at der er så mange, der støtter Niels og hans meget empatiske forældre. Er der ikke nogle, der samler ind, så Kenneth kunne få en lejlighed med køkken?”

- Da vi var færdig med programmerne, var jeg ikke i tvivl om, at de kunne noget helt nyt og særligt. Og det er virkeligt positivt, at seerne har det på samme måde. Jeg tror, at de repræsenterer noget nyt, de handler om hverdagen og vores værdier på en måde, som vi kan spejle os i og forholde os til, siger ide-manden bag programmerne, Christian Vorting, der er fakta-chef hos produktionsselskabet Blu.

- Det er virkelig positivt, at vi også har fået mange tilbagemeldinger om, at programmerne bliver brugt i undervisningen rundt om på skolerne. Blandt andet har min svoger, som er skolelærer, brugt programmerne i samfundsfag. Uden for Danmarks grænser har der også været interesse for formatet.

En helt unik ramme

Christian Vorting understreger, at programmerne rammer ned i en tendens i tiden til, at seerne vil have virkelige fortællinger om virkelige mennesker.

- Men det her format bryder nok lidt med den typiske måde at lave virkeligheds-tv på. Det er en unik ramme, som fortællingen foregår i. Den specifikke vej ved Aarhus, der skiller rige og fattige.

Og det har været en vigtig pointe i tilblivelsen af programmerne. At rammen skulle være et sted, hvor de to meget forskellige grupper af mennesker mødes.

ÉN VEJ - TO VERDENER
  • I Aarhus findes en vej med en usynlig mur, der deler vejen i to verdener. Til venstre for Hejredalsvej ligger villakvartererne. Her bor folk, der er blandt de 10 procent rigeste i Danmark – i hus med egen have. Til højre for vejen ligger boligblokkene – her bor beboerne tæt sammen, og mange er blandt de 10 procent fattigste i landet.
  • I serien på fire afsnit ’En vej – to verdener’, som er en del af DR1s tema om ulighed, bliver livet skildret hos en række familier, der bor på hver sin side af vejen. Deres forudsætninger er forskellige, men betyder det noget for deres muligheder for at skabe sig et godt liv?

- Frem for at lave ét program om Hellerup og ét program om Gellerup.

Stor ære til de medvirkende

Det tog tid at finde den rigtige vej til programmet. Og det tog endnu længere tid at finde de helt rigtige medvirkende. Men det var en meget vigtig proces, understreger Christian Vorting.

- Det har været vigtigt for os, at de medvirkende ikke blev fremstillet som ofre, for det er ikke sådan, de opfatter sig selv. Og måske er det netop derfor, de har ramt seerne lige i hjertekulen. Det er fantastisk, at de i den grad har åbnet deres liv op for os og lukket os ind.

- Tanken var at lave et portræt af, hvordan vi lever som danskere uden at gå kritisk til dem om, hvorfor de ikke har et arbejde, eller hvorfor de ikke giver noget mere til velgørenhed, eller hvad man nu ellers kunne lægge ned over dem af kritik.

- Simpelthen bare et ”slice of life”. Vi ville give seerne noget at spejle sig i uden at lede efter skyldige eller ansvarlige. Og så var det meget vigtigt for os, at de medvirkende havde nogle af de samme grundvilkår i tilværelsen, altså enten med at have børn. Eller et andet tema: At bo alene.

At bryde et mønster

Det med at bryde mønsteret og den sociale arv og komme over på den anden side af vejen har også været et tema.

- Både Paw og Esra har gjort det. De bliver et billede på, at man kan ændre den sociale arv. Det er meget symbolsk, at de decideret flytter over på den anden side af skillelinjen.

Vi er jo også ens

Temaet i programmet er selvfølgelig, hvordan kontrasten mellem rig og fattig kan se ud i dagens Danmark. Men det viser ifølge Christian Vorting også, hvor ens vi i virkeligheden er.

- Altså når vi får børn, så prioriterer vi dem over os selv og ønsker, at de må udnytte deres potentiale på bedst mulig vis. Der er store kontraster i måden, vi gør det på, men grundlæggende ønsker de fleste af os det samme af livet.

- Og nogle af de grupper, vi beskæftiger os med i programmerne, har ikke altid mulighed for at ytre sig. Jeg synes ikke, at uligheds-temaet er udtømt med den her programrække, og jeg synes, at det format vi har udviklet, kan noget – også fremover.