Er du mæt, når du er mæt?

Er du mæt, når du er mæt? Ha' det godt giver dig forklaringen på følelesen af falsk mæthed.

Er du mæt, når du er mæt? Det lyder måske som et mærkeligt spørgsmål, men du kender sikkert det, at kort tid efter du har spist en burger eller en portion risengrød, føler du dig sulten igen.

Forskere kalder det sensorisk og sundhedsmæssige mæthed. Det vil sige, at du skal have mæthed fra smagen, mæthed fra kompleksiteten i smagen, mæthed fra teksturen, mæthed fra fibre, mæthed fra protein og mæthed fra grove grøntsager. Hvis du tilfredsstiller alle disse ting, kan du nøjes med mindre mad.

Herunder finder du eksempler på opskrifter, hvor den alle sanserne bliver aktiveret.

Tomatiseret rødbedesuppe

  • 1 hakket porre
  • 2 hakkede løg
  • 3 fed fintreven hvidløg
  • 5 laurbær
  • 1 mellem dåse tomatpure
  • 1 spsk olie
  • 6 skrællede rødbeder i tern
  • ca 6-9 dl bouillon
  • 2 dl grønne eller røde linser (ikke de puy, som ikke koger så let ud)
  • 3 spsk philadelphia light friskost 11%
  • havsalt
  • saft fra ½-1 citron

Løg, porre, laurbær og hvidløg sauteres i olien med tomatpure til det klares i farven og pureen er "brændt af". Tilsæt rødbeder, bouillon og linser.

Lad suppen simre ca 20-30 min til rødbeder og linser er møre. Tag laurbærrene op og blend suppen. Smag til med friskost, havsalt og citron. Den må ikke bulderkoge efter der er tilsat friskost.

Peberrodsyoghurt

  • ½ l. skummetmælksyoghurt
  • friskreven peberrod - efter smag
  • 1½ tsk sukker
  • havsalt
  • 1½ sosk lys eddike

Alle ingredienser røres sammen og smages til.

Blomkål i peberfrugtdressing

  • 300 g blomkål i meget små buketter
  • finthakket salatløg efter smag

Dressing:

  • 3 røde peberfrugter
  • 1 spsk. mayonnaise
  • 1 spsk. citronsaft
  • havsalt
  • 2 tsk. finthakket rød chili eller efter smag
  • 1 fed fintrevet hvidløg
  • ½ tsk. sukker

Pynt:

  • Karse
  • Finthakket rødløg

Halver peberfrugterne, skrab kernerne ud og bag dem på bagepapir med den runde side opad ved 200º i ca. 30 min. eller til de får mørke pletter.

Mos/blend dem, gerne med skind, og køl ned. Vend så de øvrige ingredienser til dressingen i og smag til. Læg blomkålsbuketterne i en skål med kogende vand og lad dem trække i 15 min.

Si vandet fuldstændig fra - gerne i en salatslynge. Vend cremen i blomkålen og pynt med karse og rødløg.

Chilibrød

  • ½ l lunken vand
  • ¼ pakke gær
  • 275g havregryn
  • 1 spsk. salt
  • 1 spsk. honning
  • 275g hvedemel
  • 2-3 finthakkede chili 

Vand, gær, havregryn og honning røres sammen. Rør mel og chili i og ælt dejen godt - tag handsker på når der æltes. Stil dejen til hævning i køleskab i 8 timer.

Ælt brødet igen og form til brød - lad det efterhæve i 1 time og bages i ca. 40 min. ved 200 grader.