Hvorfor virker en slankekur ikke?

Kunsten er jo faktisk ikke at tabe sig - men at kunne holde vægten på lang sigt, og af en eller flere grunde har vi ekstremt svært ved at ændre livsstil og holde den.

Hvorfor tager langt de fleste på igen efter nogen tid? Kunsten er jo faktisk ikke at tabe sig - men at kunne holde vægten på lang sigt, og af en eller flere grunde har vi ekstremt svært ved at ændre livsstil og holde den - og så begynder industrien at opfinde skrappere midler: Piller, der tager appetitten. Piller, der ændrer fordøjelsen. Og nye fedtstoffer, der slanker.

Flere ting skal falde i hak, hvis det skal lykkes at tabe sig permanent. En af de vigtige er, at man ændrer sine kostvaner til dem, de skal være resten af livet - samtidig med, at man taber sig, så man efter nogen tid - sammen med vægttabet - opnår en god og sund balance i det, man spiser. En ny og blivende balance. At man ikke bare har sultet sig til en lavere vægt - og så først derefter begynder på den rigtige kost. For sult er en ekstrem stærk drift. Den er umulig at holde nede på sigt, og derfor er det vigtigt, at du kan spise dig mæt i den periode, hvor du taber dig.

Hvis man tænker, at "når jeg først har tabt de kilo, jeg gerne vil, så kan jeg igen spise chokolade, burgere og pomfritter" - så går det galt. Man skal virkelig være indstillet på at ændre sin livsstil inden, man går i gang - og være klar til at sige farvel til de mest usunde ting.

Hvis man sulter sig selv, så tror kroppen, at den er udsat for hungersnød, og så sænker den sin forbrænding og dermed også dit energiniveau. Og så orker du ikke at dyrke motion. Og hjernen vil hele tiden forsøger at lokke dig hen på sofaen og spise slik og chips. Man skal altså have et stabilt, begrænset underskud af kalorier, mens diætperioden står på. Det virker. Og gør det gerne sammen med nogen andre. Det er svært at gennemføre en omlægning af kosten, hvis man er alene om det.

Og så er det vigtigt, at du er motiveret. Du skal finde ud af, om du VIL ned i vægt - eller om du blot "gerne vil" ned i vægt. Det sidste er sjældent tilstrækkeligt. Hvis du kun "gerne" vil ned i vægt, så drop projektet lige nu - og vent til senere. Der er ingen grund til at opsøge nederlag.

Det sjove er også, at vores gener ikke passer til den tid, vi lever i. Dine gener er skruet sådan sammen, så du faktisk burde bruge 8 timer hver dag på at finde den mad, du skal spise - så det er op ad bakke.