Lykkens kemi i hjernen

Det er forskelligt, hvad der giver os en følelse af lykke, og forskning tyder på, at det er arveligt, om man tit eller sjældent føler sig lykkelig.

Hvornår har du sidst følt lykke?

For det første er det forskelligt, hvad der giver os en følelse af lykke, og forskning tyder på, at det i høj grad er arveligt, om man tit eller sjældent føler sig lykkelig.

Lykkens kemi, det der sker der i hjernen, når man føler sig lykkelig ligger til gengæld nogenlunde fast.

Det kan have med forelskelse at gøre. Måske har du lige set et barn gøre noget, der gjorde dig ekstra glad. Det kan også være, at du lige har løbet en tur eller måske har du løst en særlig svær opgave.
Lykkefølelsen viser sig i et glimt, og i alle tilfældene har neurotransmitterene i din hjerne været på overarbejde.

De er en slags postbude, der springer fra den ene hjernecelle til den anden med en besked.
2 af de vigtigste neurotransmittere, når det handler om lykkefølelse, hedder serotonin og dopamin.

Forestil dig en besked, der løber langs en hjernecelle.
Når den kommer til enden af den, sendes neurotransmittere ud i hulrummet mellem de to hjerneceller.
Neurotransmitterne rammer den modsatte hjernecelle, sætter sig på nogle særlige kontakter - og så løber beskeden videre i den anden hjernecelle.

De her neurotransmittere er nødvendige for, at du kan føle lykke.

Helt konkret består råmaterialet i den neurotransmitter, der hedder serotonin, af aminosyren tryptofan.
Evnen til at optage det stof styres af insulin, der regulerer vores blodsukker og derfor diskuterer forskerne, om man kan trøstespise sig glad i mad og slik med højt indhold af sukker.

De her nerveceller med neurotransmittere sidder i hjernens limbiske system, når det handler om lykke.
Det limbiske system er en 10 centimeter lang halvmåneformet struktur dybt inde i hjernen med nogle tilknyttede hjernekerner, og det er altså groft sagt centret for vores følelser.
Hos deprimerede mennesker ser det ofte lidt anderledes ud, så inden længe vil man kunne diagnosticere depressioner ved en scanning.

Nogle mennesker er udstyret med et "lykkegen".
Lykke er på mange måder arveligt. Det viser blandt andet en undersøgelse fra Minnesota lavet på tvillinger.
Følelsen af "wellbeing" var næsten uafhængig af uddannelse og indtægt.
Man regnede sig frem til, at cirka 80 % af ens "tilfredshed-med-livet-følelse" skyldes arvelige forhold.

Det tvinger mennesker, der ikke har fået det lykkegen i dåbsgave, til at gøre ting, der gør dem lykkelige, og det er jo ganske hensigtsmæssigt.

Der er til gengæld ingen sammenhæng mellem et lands bruttonationalprodukt - og befolkningens svar på, om de føler sig lykkelige.
I 1985 betegnede 23 % af nordmænd sig som lykkelige. Siden er oliepengene væltet ind i Norge, og i 1999 - 14 år senere - var antallet af lykkelige nordmænd faldet til 19 procent.

Så lykke kan man fundere meget over, men kemien og genetikken, slipper vi ikke uden om.